Ja, vi kan hurtigt blive enige om, at det er et first world problem med se-mig-bloggerdrys på

Jeg har lidt et navne-problem her på bloggen.

Dengang jeg startede bloggen, blev min søn hurtigt til Sønneke. Et modificeret plagiat af Carportognoias Sønne, fordi det virkede som sådan en god måde at komme omkring anonymiseringen på: det er ikke for weird, klinger sødt, og ja, det fungerer bare (og jeg ved godt, at den korrekte stavemåde er Sønnike, men retskrivningsfascist som jeg ellers er, kan jeg bare bedre lide den helt gamle form). Mine tvillingepiger var dengang et par småbasser på tre måneder, så der var ikke rigtig noget behov for at kalde dem andet end ‘miniskinkerne’.

Men det sidste er begyndt at blive upraktisk, nu hvor de er store og har egne små personligheder. ‘Datterske’ duer ikke rigtig – primært fordi det lyder lamt, og dernæst fordi, der jo er to. At kalde dem 1 og 2 trodser ethvert tvillingetabu, og jeg overvejede faktisk at opkalde dem efter tvillingerne i Alice i Eventyrland, indtil det gik op for mig, at den ene så ville være ‘Tvilling Dum’. Jeg har også overvejet at bruge efternavnene på de kunstnere, de er opkaldt efter, men det bliver sgu for prætentiøst, selv for mig. Jeg har det lidt ligesom Blogsbjerg: alt for fantasifulde dæknavne kan let komme til at skabe unødig distance. Og kun at bruge forbogstaver kommer hurtigt til at lugte lidt af kriminalrapport.
Jeg kunne selvfølgelig bare bruge deres rigtige navne, de er både pæne og ikke mere hemmelige, end de tidligere er blevet afsløret. Men min paranoide side bryder sig ikke om at blive alt for googlebar; også fordi manden er lærer, og jeg ved, at han ikke vil sætte pris på, at hele 7.C pludselig kan klikke sig ind på hans privatsfære.

So what to do?

"Alle, der ikke vil omtales 'Rapunzel' fra nu af, bøjer i knæene... Godt, så er det vedtaget!"

“Alle, der IKKE vil omtales som ‘Rapunzel’ fra nu af, bøjer knæene… Godt, så er det vedtaget!”

Advertisements

13 thoughts on “Ja, vi kan hurtigt blive enige om, at det er et first world problem med se-mig-bloggerdrys på

  1. Jeg har aldrig (så vidt jeg husker) fået læst indlægget hvor navnene afsløres, men jeg var flad af grin over forslagene til hvad de måske hedder. Jeg synes du skal kalde dem Fimsede Arie og Selfmade Air, som Thea foreslog (med fare for at jeg kommer til at dø lidt af grin hver gang). Eller benytte navnene på billedet – Radise og Flame er også ret cool.
    P.S. Tak for anbefaling hos Blogsbjerg selvom bloggen er nedlagt pga. tvivl og ligegyldighed.

  2. Hej nom, her er din personlige inkarnation af Jennifer Jason Leigh fra Enlig pige søger. Har aftale hos frisøren senere i dag, og vil blive klippet på baggrund af det man kunne se af dit pasbillede.
    Tusind tak for at du nævnte mig hos Blogsbjerg, det bekræfter mig i at vi er soulmates og meant to be og at jeg skal overtage dit liv.
    Ej, seriøst, tak.
    Med hensyn til dit navnedilemma, så tænker jeg at det er en unik chance for at få brugt nogle af de navne du/man overvejede, men ikke brugte, i navngivningen af afkommet, og/eller navne du/man har udviklet navnecrush på senere. Altså: almindelige personnavne, bare ikke de rigtige personnavne.
    Du ved, Sønneke kunne blive til Mika eller Ronaldo eller Lucas, og skinkerne Stephanie og Nicole eller Malou og Sille eller Celina og Emily, ligesom du helt sikkert overvejede at kalde dem.
    KH Misery

    • Jeg bør nok advare dig om, at jeg har en indbygget anti-stalker-funktion – en selvdestruktionsknap, om man vil: Efter mindre end en dag som mig, vil du dø af kedsomhed.
      Selv tak, da, og tusind tak for navneforslag (faktisk forsøgte jeg i sin tid at få manden med på at kalde Sønneke ‘Faustino’ til mellemnavn – bare for at se min mors ansigt i kirken). Og for at få mig til at hulkegrine lidt over din kommentar.

      Kærligst, Jodie

  3. Chip & Chap, Knold og Tot (hvordan sidder deres hår?) eller Ditto og Dot. Har faktisk tænkt over det siden jeg læste dit indlæg i morges. Siger det bare. Okay okay … det er fredag, så det var hvad jeg kunne svinge mig op til.

  4. Pingback: Kaptajnens logbog: De indfødte er rastløs, men provianten er rigelig | nom de mie

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s