Kaptajnens logbog: De indfødte er rastløse, men provianten er rigelig

Manden er taget fire dage på lejrskole, så vi imødeser de kommende dage i spænding… Indtil videre har jeg taget Batman-ørestikkerne på og preppet en kæmpe portion boller i karry (efterspurgt af børnene længe, så forhåbentlig kan det være med til at dæmpe en eventuel opstand). Og alle kom i skole, børnehave og på arbejde i dag, så det er meget godt. I morgen ser vi, om vi også kan gøre det til tiden.

Svigermor kommer til min redning midt på ugen, og i weekenden damper manden og jeg så til Budapest på bryllupsdagstur. Har allerede voldsomt ondt i maven over, at mine stakkels små pus først skal undvære deres far i fire dage og dernæst begge deres forlystelsessyge forældre indtil mandag. Det bliver nok noget med at købe 45 liter is og leje en hoppeborg hele næste uge som kompensation. Alternativt flytte ind i Tivoli. (Og så skal vi slet, slet ikke nævne min ukontrollable angst for, at der sker noget frygteligt med os i det øjeblik, vi træder uden for dansk territorie uden børnene. Det er i sandhed en fryd at være neurotisk anlagt.)

Og apropos børnene og deres dæknavne, så ender jeg nok på de gamle anagrammer… Tonna, Radise og Flame er godt nok ganske gakket, men har nu alligevel et særligt schwung over sig. Desuden plejer de to mindste gerne at blive omtalt som ‘Rote Armee Fraktion’ og ‘De røde brigader’ herhjemme – delvist på grund af deres temperament, delvist på grund af deres røde hår – og nu kan vi så udvide repertoiret med ‘Flammen og Radisen’.

Flammen og Radisen. En fortælling om heltemod. Og 45 liter is.

Advertisements

2 thoughts on “Kaptajnens logbog: De indfødte er rastløse, men provianten er rigelig

  1. Uh, jeg deler dine neuroser! Har også overvejet, at det kunne være dejligt med en (forlænget) weekend i en eller anden hovedstad i Europa, men bare tanken om at befinde mig i et andet land end StoreLille og LilleLille (som er de dæknavne, jeg bruger), får mig til at tænke, at det da også lige kan vente en 20-30 år eller noget. Man kan vel også nyde en weekend-getaway, når man er pensionist.

    • Hehe, tror bare desværre ikke, at den irrationelle angst slipper, selv i pensionistalderen…
      Men det er jo latterligt. Det er 5 år siden, vi sidst var på forældretur. Og dengang lavede jeg et panikopkald til min kusine en time efter, at vi var kørt hjemmefra, for at få hende til at love, at hun ville tage sig af Sønneke, hvis der skete os noget…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s