En slags forhånds-feriefejlkøb

På fredag går turen til Budapest, og eftersom alting er hamrende billigt dernede, har vi både bestilt bord på en Michelin-restaurant og købt billetter til operaen (der er nu ikke noget som at lukrere på andre landes dårlige økonomi).

Jeg syntes lidt, jeg manglede en lang, pæn kjole, som ikke var sort (det er ca. 80% af min garderobe – jeg ville være en god arkitekt) til al den rigmandssjov. Så jeg kiggede mig lidt omkring og kastede min kærlighed på en fin gammel lysegrøn sag fra den lokale luksusgenbrug; den var et par numre for stor, men butiksejeren har en skrædder tilknyttet, og jeg fik en god pris, der inkluderede tilretning, så alt var i skønneste orden.

I dag var den så klar, så jeg hentede den og prøvede den med det samme, jeg kom hjem… Og måtte konkludere, at jeg har brugt 900,- på en kjole, som jeg for det første er lige en tand for bleg til, og som for det andet nok ville være mest passende, hvis jeg

a) skulle forny mine bryllupsløfter i en skovlysning iført bare tæer og blomsterkrans

b) havde landet en statistrolle i Jul på Slottet.

Hvilket er ekstra ærgerligt, fordi jeg virkelig sjældent bruger penge på tøj… Men den ER stadig fin, så der er ikke andet at gøre end at tage den med, dresse ned med nogle klipklappere og så skabe nogle alletiders (fulde) minder i den, så den ikke ender med at samle støv bagerst i klædeskabet.

Alternativt vente, til jeg bliver inviteret til udklædningsfest.

"Så er jeg ved at være klar! Bare lige hurtigt: er det for meget med både mexi-printet og enhjørningehjelmen? Vil ikke stikke for meget ud til første forældremøde."

“Så er jeg ved at være klar! Bare lige hurtigt: er det for voldsomt med skulderpuder OG enhjørningehjelm? Vil ikke stikke for meget ud til første forældremøde.”

Reklamer

3 thoughts on “En slags forhånds-feriefejlkøb

  1. Haha. Den skal så meget med på ferie. Og på! Hvis blot du fører dig frem som Danish Royalty – m klipklaps forstås -vil østeuropæerne enten tænke det er vesteuropæisk high fashion (og smart) eller tænke det er lige vores stil (og dermed også smart). Win win situation! Har rejst meget i Østeuropa og de giver den altså gas på tøjsiden.
    Om ikke andet er ingen af dine venner til stede, som de ville være til dit skovbryllup, så det er da et perfekt sted at prøve den af.
    God tur

  2. Pingback: En slags fashion-update | nom de mie

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s