I Budapest…

…havde vi bestilt bord på fin Michelin-restaurant den aften, vi ankom. Og søde, søde manden havde bestilt en flaske champagne med hotelværelset, og den var vi jo ligesom nødt til at drikke med det samme; hvilket betød, at vi var i ret godt humør, allerede da vi nåede restauranten, og mod slutningen af måltidet var vi decideret fulde. Dagen efter skulle vi lige bruge fem minutter på at komme i tanke om, hvad vi egentlig fik til dessert (endte på “noget med jordbær…?”). So classy.

 …var vi i operaen og se Carmen. Ikke verdens bedste opførelse, mind you. I forvejen kan det godt være lidt svært at abstrahere fra, at de unge elskende i operaer ofte spilles af grånende sangere med topmaver, og jeg vil vove den påstand, at friskt opdaterede 80’er-kostumer ikke hjælper på sagen. Helt galt gik det i  2. akt, hvor de tre midaldrende kvinder, der dansede på bordene iført blå øjenskygge og lårkort læder, gav flere associationer til Damhuskroen end det frie sigøjnerliv. Du elsker bare hvem du vil, Carmen. Ingen her tør stoppe dig.

…er der fint og meget at se. Overvældende meget, i forhold til at vi aldrig havde været der før og også skulle have tid til at tage karbade og knalde og drikke os fulde og sove længe og kaste lidt op af tømmermænd (mest mig) og sove noget mere samtidig med alt det sight-seeing, vi skulle nå. Heldigvis er jeg ikke typen, der gider shoppe andet end en grim souvenirmagnet til køleskabet; ellers var vi da brændt helt sammen. På den afslappende måde.

…var det svært ikke at få prinsessenykker af sådan et femstjernet ophold uden børn. Sidst, vi overnattede på hotel, satte det sine spor; denne gang tog jeg en rørende afsked med badekarret og forsøgte at planlægge et allersidste restaurantbesøg, fem minutter inden vi skulle afsted til lufthavnen. Jeg har ellers sådan et herligt selvbillede, hvor tjenestefolk og luksusliv slet ikke rigtig er mig, men hjemvendt til en rodet, beskidt lejlighed fyldt med tøj, der skal vaskes, børn, der skal hentes, og kedelig mad, der skal laves, har jeg skiftet mening. Tjenestefolk og luksusliv er herremeget mig.

Slutstemning i Kastrup

Advertisements

6 thoughts on “I Budapest…

  1. Lyder som en skønne tur:) Jeg har totalt prinsessenykker og kunne sagtens leve et liv i luksus uden at have dårlig samvittighed:) Det lader heller ikke til jeg sådan vokser mig fra de der nykker selvom der snart rundes et skarpt hjørne….

    • Det er også så dejligt nemt at være socialistisk korrekt, når man ikke er rig – stik mig en odiøs formue, og jeg ville sikkert købe et diamantbelagt guldbadekar og sende mit private jet efter japansk sushi kl 3 om natten, hurtigere end du kunne sige ‘rige svin’ 🙂

    • Ganske fortryllende – svært at blive til et græskar igen!
      Ja, ahem, se det med kjolen… Havde skrevet et svar, men det blev ret langt, så nu tror jeg lige, jeg skriver et blogindlæg i stedet. Stay tuned!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s