Vores morgenrutiner – eller komplet mangel på samme

Ovre hos Valdemarsro, hvor jeg jævnligt scroller efter lækre opskrifter, mens jeg sukker over, at mit liv aldrig bliver så fotogent, læste jeg et indlæg, hvor folk delte deres morgenrutiner. Og efter at have måbet lidt over, hvor mange tjekkede mennesker og tjekket morgenmad, der tilsyneladende findes, besluttede jeg, at mine morgenrutiner også fortjener en plads i bloghistorien (kom forresten også til at tænke på dette her – en gammel favorit):

06.20: Vækkeuret ringer. Manden står op. Jeg og Sønneke (som har sneget sig ind til os i løbet af natten) slumrer videre, idet vi ved unison afstemning har valgt farmand ind som A-mennesket i familien – meget mod hans vilje.

06.30: Radise og Flame (der har et velsignet nært forhold til egne senge) vågner og futter med sut, pude og sovedyr ind i sofaen for at se Ramasjang. Manden skramler i køkkenet og kalder på sine bevidstløse familiemedlemmer i dobbeltsengen.

06.31: Jeg vågner med et sæt og svarer tilbage på en måde, der understreger, at jeg har været vågen og i fuld sving de sidste ti minutter. Kaster alle principper om selvhjulpenhed overbords og begynder at trække tøj på stadig halvsovende Sønneke. Han er en om muligt endnu langsommere starter end mig, og det tager en e.v.i.g.h.e.d. for ham at komme i tøjet. Og en evighed for mig at fare frem og tilbage og løbende minde ham om, at det endnu ikke er socialt acceptabelt at møde i skole iført underbukser og en enkelt sok.

06.35: Lover mig selv, at i morgen skal vi være så organiserede, at alle selv tager ansvar for at finde tøj/tage det på. Vi skal også have en enhjørning.

06:40: Går i bad. Alle børn ser Ramasjang, mens faderen tålmodigt forbereder morgenmad. Det meste af tiden er alle tilfredse med havregrød, men nogle gange indløber der også krav om yoghurt med frugt, havregryn med rosiner, ristet bolle med syltetøj (her drukner mine protestråb ude fra badeværelset i bruserlarmen) eller spejlæg. Jeg mener, at det er dybt godnat at tage imod ambitiøse morgenmadsbestillinger, når vi 9 ½ ud af 10 morgener har alt for lidt tid i forvejen – manden mener, at jeg bare skal blande mig udenom og passe mit bad.

06.55: Bad færdigt. Børnene spiser i rimelig ro og mag, idet jeg går forbi køkkenet, og starter straks derefter drabelige skænderier, mens jeg står i soveværelset og tager tøj på. Manden går i bad. Jeg løber halvt påklædt frem og tilbage mellem soveværelse og køkken for at standse væbnet opgør over havregrøden.

07.05: Jeg er så klar, at jeg ikke vækker anstød på gaden, men mangler stadig makeup og morgenmad. Og kaffe. Begynder pragmatisk at få pigerne i tøjet, da det er mest uopsætteligt. Lover samtidig mig selv, at vi skal have bedre tid om morgenen, så vi kan spise morgenmad sammen som en familie, mens fugle kommer syngende ind af vinduet, og enhjørningen nipper godbidder af vores hænder.

07.20: Jeg begynder langsomt at opgive ideen om at spise morgenmad, men håber stadig på makeup’en. Tandbørstning bliver udført på familiens tre yngste medlemmer, der alle sammen pludselig skal noget et andet sted, men dog er modtagelige over for trusler om huller i tænderne. Jeg foreslår mine temmelig troldet udseende pigebørn at få håret sat op, de nægter pure.

07.30: Det optimale tidspunkt at komme ud ad døren på, hvis vi alle skal møde i god tid. Manden går rundt i morgenkåbe og børster tænder. Jeg er i gang med lave formiddagssnack til skolebarnet. Radise og Flame gør op med sig selv, at de alligevel gerne vil have mig til at sætte deres hår. Sønneke kan ikke finde sin trøje. Ingen er tilnærmelsesvis tæt på at være klar.

07.45: Den totale nedsmeltning er nært forestående. Flame insisterer på at fylde sin rygsæk med legekøkkenudstyr og tage den med i børnehave. Manden barberer sig, mens han skifter Radise, der har bidraget til festlighederne med en sidste-øjebliks snavset ble. Sønneke, der har brugt det sidste kvarter på at få én sko på, skal pludselig tisse. Jeg taler med store bogstaver, mens jeg fylder havregryn i noget Tupperware og kyler det i tasken sammen med min makeup.

07.52: Omsider forlader Elvis bygningen. Vi kører en benhård del-og-hersk-stil, hvor manden, der skal møde senest 8.15, hurtigt følger Sønneke i skole, mens jeg hælder De Røde Brigader i Christianiacyklen og tramper mod børnehaven.

08.15: Efter vellykket aflevering kører jeg fra børnehaven, svinger hjem forbi, bytter cykel og kører på arbejde. Lidt senere end planlagt, men dog tilfreds med, at ingen hverken blev skilt eller slettet af testamentet denne morgen. Glæder mig samtidig til dagens første kop kaffe.

10.58: Jeg kommer i tanke om, at Sønneke skulle have haft gymnastiktøj med.

"Nej, du kan ikke vælge at gå bukseløs i skole. For det første, fordi det ikke er velset. For det andet, fordi dine ben ER dine bukser."

“Nej, du kan ikke bare vælge at gå i skole uden bukser. For det første, fordi det ikke er velset. For det andet, fordi dine bukser ER dine ben.”

Reklamer

20 thoughts on “Vores morgenrutiner – eller komplet mangel på samme

  1. Fantastisk beskrivelse! Been there – done that. Kan godt huske da jeg havde små børn og skulle ud af døren med dem. Nu er det kun mig selv og et par teenagere – og det er slemt nok…. Måske en dag vores enhjørninger kan mødes?

  2. Når JEG får et børnehavebarn (om lidt) og siden et skolebarn (om tre år) så er jeg en af dem der har styr på det.

    Sagde den hjemmegående type, der 4 ud af 5 dage løber afsted med stresssved for at aflevere vuggestue barn til samling kvart i ni.

    Ahem.

    • Åh, hvor jeg kender det med samling!
      At først far og siden søn har skullet møde til folkeskoletid, har i det mindste haft en god effekt på vores vuggestue- og børnehaveaflevering. Dengang vi var studerende, kom Sønneke altid liiiige tids nok til at blive kastet ind i rundkredsen af sine kampsvedende forældre. Hver. Eneste. Morgen.

  3. Skønt med så mange indlæg på det sidste 🙂 vil til hver en tid hellere læse et velskrevet humoristisk indlæg om en realistisk morgen, end et om en perfekt kedelig morgen. Og hvorfor tror man altid at det bliver bedre næste dag 🙊🙈

    • Fordi man er idiot!
      Tænker dog, at lidt mere perfektion også er lidt rarere at være i… Vores værste råbemorgener er jeg i hvert fald ikke stolt af – de gør sig bedre på skrift end i virkeligheden 🙂

  4. I når i bad, og børnene får varm morgenmad! Og I står op en time før, I skal afsted! Det er rimelig damn tjekket.
    Men jeg drømmer også om at vågne Valdemarrosk op med morgenmusik, friskbagt brød og levende lys. Det kommer til at ske lige om lidt.
    Vores morgenrutiner er dog lidt anderledes pt:
    6:50 ringer mit vækkeur. Kæresten bevæger sig ikke, så jeg konkluderer, at jeg godt kan sove fem min. mere.
    7:00 ringer et andet væggeur, kæreste står op og snoozer det. Da jeg ikke bevæger mig, tænker han, at han godt kan putte lidt endnu.
    7:10 ringer mit væggeur igen. Hvis jeg er virkelig vild, står jeg op her, og tager et bad. Højst sandsynligt sover jeg dog videre.
    7:20 står jeg lettere panikslagent op og prøver at vække kæreste og barn. Kæreste begynder at lave morgenmad. Enten havregrød eller havrefras alt efter hvor travlt vi synes vi har.
    7:30 bærer jeg et halvt sovende barn ind i sofaen, og prøver at vække ham med Peter Pedal. Kæreste rydder bordet fra aftensmaden i går 😳.
    7:45 sidder alle i nattøj ved bordet. Da vi udover at være B-mennesker åbenbart heller ikke har nogen tidssans, prioriterer vi at spise sammen. Barnet spiser dog ikke særlig meget, da han enten halvsover eller for optaget af Peter pedal til at ænse maden. .
    7:55 den der skal aflevere tager tøj på. Den anden laver madpakker, giver barn tøj på, børster tænder og pakker taske.
    08:18 barn og kæreste løber ud af døren for at nå bussen til udflytterbørnehaven, der går 8:30. Det nås i sidste øjeblik.
    8:20 jeg slapper af i 5 min. Hvorefter jeg tager tøj på og cykler afsted, alt i mens jeg klapper mig selv på ryggen for at nå på arbejde omkring kl ni. Det er jo mega tjekket. Måske er jeg et reformeret B-menneske, når jeg at tænke, inden min kollega i en bisætning får nævnt, at jeg jo også er en af dem, der møder sent.

    • Hahaha, i årene før skolemødetider følte jeg mig også yderst tjekket, når jeg mødte kl 9… (Dengang arbejdede jeg så også et sted, hvor jeg faktisk VAR en af de første på det tidspunkt).
      Flad af grin over din kommentar – morgentumper unite!

  5. jeg skreg af grin af morgenrutinebeskrivelsen. Og vil nu sende tanker mod din ende af Nørrebro næste gang kl er 6.15 og vækkeur og hund mener jeg skal op (og jeg selv synes det er voldsomt synd og derfor liiiige trækker den. Længe.) Det er til at overskue, når det sættes i perspektiv med et andet voksent menneske og tre under 1 meter.

  6. åååååh hvor er det fantastisk at læse en beskrivelse der er som taget ud af min tidligere hverdag. Nu er livet med to teenagere – med ADHD – blevet noget lettere, fordi den ene er blevet skippet afsted til efterskole og den anden faktisk er blevet ret checket til at følge sit morgenskema med afkrydsning og tidspunkter for alt. Det er sjovt som man hurtigt glemmer de gebrækkeligheder man skulle slås med tidligere. Gad vide hvad formålet er? altså det med at man glemmer sin hårde fødsel for overhovedet at turde give sig i kast med endnu en graviditet giver mening. Men hvad er den evolutionære forklaring på at man glemmer alt det hejs med småbørn? Så man melder sig frivilligt som babysitter for ens venner (ej okay, så meget har jeg ikke glemt alligevel) ? eller at man glæder sig til at blive bedsteforældre? Jeg ved det ikke, men det er i hvert fald en sjov mekanisme, og måske er den eneste gevinst, at man så kan se på sine halvvoksne børn og de problemer det nu giver og nostalgisk sukke over at de ikke er små og nuttede mere….

    • Evolutionen har tilgodeset alle dem, der har glemt, hvordan det nogle gange er at have små børn, så de ikke kunne fortælle det videre og advare kommende generationer… Dermed er dårlig hukommelse blevet menneskehedens bedste vej til overlevelse! 😉

  7. fantastisk sjov læsning! Meget underholdende ! Vi skal også ha en enhjørning.. hehe…
    ja man kan jo sagtens sidde her og skraldgrine når ens børn nærmest er voksne – men man kan vagt huske hvordan det var.. Men du har ret: hvis forældre ikke var udstyret med korttidshukommelse ville menneskeheden uddø, I am sure of it ! 🙂

  8. Arj – er sådan lidt ærgerlig over at du introducerede mig for valdemarsro. Det ser så fantastisk ud, og man ved bare de er gode mennesker. Jeg fik det bare lidt som når jeg læser Bo Bedre eller lignende. D E T B L I V E R A L D R I G M I G. Vi bor lidt forkert, mine børn er for kræsne, jeg er for doven osv. Gad VIRKELIG godt at være i husstand med alt det overskud når vi for 2. gang den seneste uge fik burritos med kød og grøntsager 😁

    • Burritos er godt! Og Valdemarsro har altså også en virkelig god opskrift på pølsehorn… Men ja, kunne være rart at have hende til at komme forbi og sætte lidt skik på det hele, bare en gang om ugen.

  9. Jeg kan berolige med, at børn overlever den slags i fin stil, også på den lange bane. Din er så meget priviligeret at de får rigtig morgenmad ved et bord. Mine har tit spist morgenmad (tør bolle) i bilen og jeg har mere end én gang tæsket retur efter glemt gymnastiktøj.
    Nu er de teenagere, den ene på efterskole og den anden væsenligt mere selvhjulpen og selvkørende om morgenen. Mig? Jeg bruger stadigvæk snozze knappen flittigt, spiser morgenmad på kontoret, møder op uden make up og er en af dem der møder sent…….Men i morgen, dér bliver det meget mere organiseret:)

    • Jeg har også en ret klar forestilling om, at det er børnene, der får mig til at møde vandkæmmet på arbejde 8.30…
      Under alle omstændigheder er det rart at høre, at de ikke behøver tage skade af deres utjekkede forældre 😉

  10. Vil bare lige helt surt indskyde at jeg har haft et barn som vækkede mig – og resten af familien – mellem 4.45 og 5.30 hver dag i to år nu.
    Når vi går ud af døren har alle været i bad og fået fønnet hår, aftensmaden er lavet og står klar i køleskabet, huset er gjort hovedrent og der ligger en lille chokolade på hver hovedpude til når vi kommer hjem.

    • Hvis ikke også toiletpapiret er foldet i en spids med et lille klistermærke på, er jeg langt fra imponeret…

      Jeg føler med dig – ind til for ganske nylig mente de to mindste faktisk, at alt efter 6 var det rene syvsoveri (5.30 var deres foretrukne tidspunkt at vågne på). Så dengang havde vi god tid om morgenen…
      Det tippede, da de nærmede sig 3, så der er håb endnu? (Medmindre, selvfølgelig, at du elsker at gøre hovedrent før Fanden får sko på.)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s