Men minderne har jeg da lov at have

Over Sønnekes seng hænger en uro, han har haft, siden han var baby (og nej, det er ikke klovne-uroen of doom). Vi købte den, dengang jeg var højgravid, og vi shoppede babyting i IKEA, og når jeg putter ham om aftenen og kigger på dyrene, der vinker ned fra luftballonen, tænker jeg tilbage på Sønneke som nyfødt, hvor nyt og spændende det hele var, og hvor enkelt mit liv var dengang. Hvilket er en erindringsforskydning af astronomiske dimensioner.

Sandheden er, at jeg var nedtrykt, ensom og bekymret. Jeg fik en fødselsdepression, følte mig isoleret, og alt det nye virkede mere skræmmende end spændende. Hvis mit liv var noget som helst, så var det kompliceret. Men erindret i glimt bliver min førstegangsmor-oplevelse mere til det rolige jubeltrip, som alle andre (tilsyneladende) oplever. Hvilket på mange måder er en god ting – her tænker jeg især på fremtidige skåltaler og redigeringen af Barnets Bog – men også et udtryk for min temmelig kontrafaktiske hukommelse.

Eksempelvis blev det år, jeg boede i Århus, halvvejs ædt op af ensomhed og stress, i bagklogskabens uklare lys til en spændende tid med nyforelskelse, nyt studie og den sidste periode i mit liv, hvor jeg boede alene (oh, joy!). Så glemmer vi bare, at kæresten boede hjemme i København, studiet var ved at rykke mig midt over, og jeg savnede mine venner og mit gamle kollegie så meget, at jeg sad på mit værelse og græd en stor del af tiden.

Næsten ligegyldigt, hvor nederen en periode i mit liv har været, så vil den bare et halvt til et helt år senere have sin helt egen charme i min tågede erindring, hvilket nok er en uomgængelig konsekvens af at være nostalgiker. Og mit virkelige problem er selvfølgelig ikke de glossede minder. Det er den nutid, der altid føles forkert, bekymrende og ikke så god, som den kunne være. Hvis mit liv altid er lykkeligere i retrospekt, hvad siger det så om mig? Sandsynligvis at jeg er grundlæggende utilpas i nuet…

Tro mig, jeg arbejder på det.

En dag vil jeg mindes dengang, en fredag aften blev brugt med halvandet glas rødvin og referat af sidste forældremøde, og huske det, som den bedste tid i mit liv. Eller også vil jeg ikke.

En dag vil jeg mindes dengang, en fredag aften gik med et halvt glas rødvin og referatet af sidste forældremøde, og huske det, som den bedste tid i mit liv. Eller også vil jeg ikke.

Advertisements

15 thoughts on “Men minderne har jeg da lov at have

      • Bare frit fra leveren kommer lige et indspark til rygmærket: silhouet af grædende androgyn person (mænd får det jo også, og vi vil vel ikke diskriminere), og så på et bånd rundt om billedet: in depressionum post partum unitas (du er den sprogkyndige, så du må lige rette til). Farveholdningen må være noget gråt-i-gråt, tænker jeg.

      • Hahaha, meget bedre end min på én gang upassende og banale idé med en grædende sutteflaske…
        (Din sidste del af kommentaren kan jeg simpelthen ikke forstå?…)

      • Nåja ok det tager jo det sjove ud af det, jeg tænkte bare at rygmærke = bande = Hells Angels, som jo kører på motorcykler og (vistnok) kan bestilles til inddrivelsesopgaver og så kunne vores “gang” så køre rundt i lettere brugte femdørs’er og hvis nogen havde noget stort og presserende de skulle have fornægtet, så kunne vi tage os af det…

  1. Kender det godt. Det er mærkeligt… Jeg prøver at gøre mig umage for at huske lidt mere realistisk. Det føles på en måde uretfærdigt mod det, der var svært engang at neglisere det på den måde.

    God weekend.

    • Ja. På den anden side er det sikkert meget godt med den slags selektiv hukommelse. Ville bare ønske, jeg var bedre til også at pastelfarve nutiden noget mere.

  2. Hvis man husker realistisk er man deprimeret, og så hedder det depressiv realisme eller sådan noget. Siger min psykologsøster. Jeg maler også fortiden i pasteller og tager det som et tegn på, at jeg ikke er deprimeret (mere).

    • Så det, du siger, er, at jeg har brugt et helt blogindlæg på et ganske banalt almenpsykologisk fænomen?
      Nå, I det mindste er jeg ikke alene…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s