En onsdag i november

Hvor manden havde møde til 21, og jeg havde tænkt, at vi skulle have moussaka, og jeg gerne ville rydde op i min halvusle garderobe, når børnene var puttet.

Hvor Sønneke var lidt på tværs og havde brug for at snakke, så vi først var nede i børnehaven ti minutter i luk, og Flame havde noget, der mistænkeligt lignede øjenbetændelse, og Radise i hvert fald ikke gad hjem og spise noget med aubergine, og Sønneke var sur over, at vi ikke skulle have fisk.

Hvor turen måtte gå omkring apoteket, hvor der heldigvis altid er spændende at være og hvor en pose bestikkelsslik røg med i købet og straks gjorde stemningen endnu bedre (apotekets sukkerfri vingummier smager i øvrigt overraskende godt – yum!)

Hvor vi først var hjemme 17.30, og menuen blev ændret til pasta og ketchup, som blev indtaget foran fjernsynet, efter at alle tre børn var blevet manipuleret i bad, og hvor slikposen blev sendt rundt, hver gang Flame havde skreget sig gennem endnu en gang saltvandsdråber.

Hvor børnene sover, manden er kommet hjem, og mit klædeskab kan rende mig. Hvor jeg skal åbne en pose chips og lægge telefonen fra mig og se noget Netflix og i øvrigt have flyttet et møde i morgen, fordi barnets første sygedag.

Og hvor jeg egentlig ville have skrevet om noget helt andet.

Advertisements

10 thoughts on “En onsdag i november

  1. Nøj, hvor jeg kender de dage, hvor alting bare vælter, og dagen løber i en helt anden retning end det, man havde regnet med. Godt der findes Netflix! Fortæller du så om det andet i morgen? 🙂

    • Ups, det var en utilsigtet teaser – mente egentlig bare, at jeg ville have skrevet noget mere spændende end et referat af min aften…

  2. Hvor hende på 2,5 år har noget tyndskid/opkast og derfor er hjemme fra vuggestue, men ikke er så syg at hun kan spises af med ramasjang. Og kræver alt muligt, og det skal være NU!
    Og man samtidig har en lille fis der kun lige er en måned. Og hvor man febrilsk forsøger at undgå hun bliver smittet. For man kan altså ikke tåle at mangle væske i den alder.
    Årh, undskyld jeg spammer dit kommentarspor med mine egne unger. Og her lugter af opkast og sur æggeprut.
    Sorry.

  3. Synes egentlig det lyder som en ok god dag… Her er fredag perfekt mulighed for bad-inkl-hårvask… Der er fredagsslik når I har været i bad – og vupti var der rene (og glade) børn 🙂

    • Det var det også – har fået meget mere medlidenhed i kommentarfeltet, end jeg var ude efter 🙂
      Bestikkelse er altid vejen frem, det bliver bare en glidebane, hvis jeg skal give dem slik hver anden dag…

  4. Åh, det hænder også her – torsdag blev der også hentet pizza, selvom der var tøet fars op og lagt planer. Men pludselig var kl 21 og alt flød. Og vips, så var de frikadelleplaner ude 😀

    – Anne

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s