…og hvad resten af tiden gik med

I vinterferien besøgte vi også min farmor på snart 94, som stadig bor i sit lille hus ude på landet og kører sin lille bil til den lille Brugs og køber enorme mængder slik, sodavand og kakao, hun kan fylde på mine børn, nu hvor jeg er blevet så gammel og kedelig, at jeg kun tager to gange af lagkagen.

Og to dage senere kørte vi hjem til Sjælland med det efterhånden obligatoriske pitstop hos La Mouette Dorée i Nyborg – hvor jeg tilfreds kunne konstatere, at gourmeten Sønneke allerede er avanceret fra Happy Meal til McFeast, og at alle mine børn efterhånden har udviklet eksemplariske burgerbar-manerer. (Sagde hende, der i hvert fald skulle introducere sine børn til det ÆGTE restaurationsliv, men hvis selvsamme yngste børn siger ‘restaurant’ og mener McDonalds. Åh, den sociokulturelle skam!)

Vel hjemme i København tog vi næsten direkte videre til MGP-aften hos nogle venner, og næste gang skal vi helt sikkert ikke (a) køre hjem fra Jylland samme dag, vi har en aftale, og (b) tro, at børn med en normal puttetid 19.30 kan se MGP, der starter kl 20, efter at de er kørt hjem fra Jylland samme dag, vi har en aftale. Men bortset fra det, var det hyggeligt.

Søndag gik med udpustning (og inhalering, bare rolig, ingen døde af iltmangel). Mandag gik med tandlægebesøg, MUS-samtale og oprydning på krydderihylderne (nej, det er ikke en eufemisme, der trængte virkelig til at blive ordnet i de krydderier). Og i morges skinnede solen, da jeg cyklede på arbejde, imens min telefon af sig selv hoppede hen på Tupacs California Love, og mit liv er sgu så ordinært på sådan en dejlig sund og rar måde lige nu.

Peace.

image

Reklamer

2 thoughts on “…og hvad resten af tiden gik med

  1. Peace er sgu’ dejligt! Det ku’ vi alke sammen bruge lidt mere af!… Det lyder ellers som en skøn bedste/olde I har der! Det er guld værd. Bliver helt rørt ved tanken om hvor meget jeg ville ønske jeg selv (og mine poder) havde sådan én.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s