#onsdag

#heltemod: når man sidst på eftermiddagen skal følge ældstebarn + kammerat til fritidsaktivitet med et par eksplosive lillesøstre på slæb.

#rettidigomhu: donuts

#panik: når de 2 store løber først ind i bussen, og buschaufføren efter en længere dørmæssig ubeslutsomhed vælger at efterlade undertegnede + tvillingeklapvogn på fortovet. Og lægger an til at køre.

#hamrenbankenogvildråben: (den giver vist sig selv)

#akavetstilhed: når faren er drevet over, og man står i bussen.

#FML: når Tvillingerne fra Vredeshelvede endnu en gang gør sig (uheldigt) bemærkede i det offentlige rum.

#endeløstaknemlighed: når damen ved siden af fortæller mig, at hun selv har en tilsvarende børneflok og udmærket kender turen.

(…og nårhja, kunne ikke sidde læserstormen overhørig. Det er blevet tid til at sprede mit kunstneriske talent over flere medier, så jeg er simpelthen kommet på Instagram – *sus gennem mængden efterfulgt af ekstatiske klapsalver* – meget opfindsomt som nomdemie. Ked dig før din nabo – og bær lige over med mig, mens jeg famler mig frem i hashtaggingens magiske verden.)

10 tanker om “#onsdag

  1. Skøn fortælling!! Hæslig onsdag, formoder jeg… Hos mig falder den slags altid på torsdage. FATTER ikke, at de dersens Ridder af Dannebrog-hædersbevisninger aldrig tilfalder en mor eller to. Altså bare fordi at vi overlever. Og poderne dermed også gør det.

    • Næh, men der var da vist engang, hvor 5+ børnefødsler udløste en medalje..? 😉

      Det gik alt sammen, men lige præcis oplevelsen med busdørene, der lukker mellem mig og halvdelen af børnene, har jeg ikke brug for at genopleve!

  2. Uh…. jeg bliver så stresset på dine vejne. Sikke en klaphat af buschaffør:/ Godt det endte godt:o) Er straks hoppet på instagram så jeg kan kigge med hos dig:) @mettephebs er mig.

  3. Jeg vil så gerne være med på Instagran, men jeg kan simpelthen ikke finde dig under nomdemie. Ps det busscenario har jeg også oplevet en gang. Ikke sjovt!

  4. Busturen kørte som en film for mit indre.. en komedie..tak! .. og her sidder jeg så med en eftertænksomt, anerkendende nikken, i respekt og ikke mindst genkendelsen af den følelse der rammer når alt er drevet over…
    -Ha en dejlig påske!…
    Kh Mette

Skriv en kommentar