For 10 kr uansvarligt moderskab fra det virkelige liv

Fredag eftermiddag i forrige uge. Vor heltinde er temmelig svag efter 2 dages Distortion-gadefester, og er gået tidligt fra arbejde for at selvmedicinere med pomfritter og tv, inden hun skal hente børn. Telefonen ringer.

Pædagog: “Ja, hej, jeg ringer for at høre, om det kan passe, at Sønneke og Viktor skal med Alma hjem i dag? De siger selv, at det er en aftale, og at de derfor skal med Alma over på hendes fritidshjem? (Der er endnu ikke et samlet fritidstilbud for hele skolen, derfor går børnene på forskellige fritidshjem – også selvom de går i samme klasse – og bliver så hentet af de respektive pædagoger på skolen, red.). Men pædagogerne fra Almas fritidshjem har vist heller ikke hørt om den aftale?”

Mig: “Nej, det kender jeg ikke noget til, det må være noget, de selv har fundet på!”

Pædagog: “Nej, det lød også underligt. Men så tager jeg bare Sønneke og Viktor med som normalt.”

Lidt senere ringer telefonen igen.

Pædagog: “Ja, hej igen. Nu har jeg snakket med Almas fritidshjem, og det viser sig, at de HAR fået besked om, at Sønneke og Viktor skulle med hende hjem. Og Sønneke siger, at det vist er hans far, der har lavet aftalen med Almas forældre?”

Mig (mens noget svagt og uhåndgribeligt dæmrer nederst i min hukommelse): “Nå, jamen okay, hans far har vist ikke fået sagt det ordentligt videre til mig, men hvis Almas fritidshjem også har hørt om det, så er det selvfølgelig i orden!”

Ringer derefter til min bedre halvdel for at høre, hvornår Sønneke skal hentes fra denne mystiske aftale. (Som jeg måske har hørt om på et tidspunkt, men kan for min død ikke huske hvornår og hvordan.)

Mig: “Hvad har du aftalt med Almas mor og hentning?”

Manden: “Ikke noget?”

Mig: “Hvad?”

Manden: “Det aftalte vi, at du skulle gøre.”

Mig: “…?”

Manden: “I går aftes, da du var kommet hjem, sagde jeg, at Sønneke og Viktor skulle med Alma hjem i dag, og du sagde, at du så ville skrive til Almas mor i løbet af formiddagen og aftale mere præcist med hentning.”

Mig: “…”

Manden: “Kan du virkelig ikke huske det?”

Mig: “…”

Manden (griner): “OMG, hvor fuld var du i går?!”

Mig: “Nåmen, så prøver jeg lige at skrive til Almas mor…”

Advertisements

4 thoughts on “For 10 kr uansvarligt moderskab fra det virkelige liv

  1. Altså hjem kan de jo altid komme på en eller anden måde, så det er da på ingen måde uansvarligt. Til gengæld er det da et fantastisk arrangement på en Mor-trænger-til-pommesfritter-og-tv-eftermiddag :-).

  2. Altså, det kan jo ske for enhver… Det var da altid noget du ikke troppede op for at hente dit barn, som så ikke ville være der. Det har jeg engang gjort. Og jeg var ikke engang fuld, bare sådan lidt distræt i al almindelighed…

  3. Jeg er engang kommet en time for tidligt for at hente prinsessepigen i 0 klasse….. Så lod jeg som om det var helt planlagt og jeg bare gerne ville se, hvad de lavede i klassen!

  4. Hahaha, åh, håber de fik sig en hyggelig dag – pomfritter kán kurere meget, men ikke alt! Og pyt, så længe, der var nogle til at have hukommelsen med sig, så går det hele jo B-)

    – A

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s