La grenouille verte

Jeg har en tilståelse. Jeg har – indtil for ganske nylig – aldrig smagt en kajkage.

Jeg ved egentlig ikke hvorfor; det ligner en kage right down my alley, eftersom jeg elsker smørcreme, marcipan og psykedeliske farver på mit bagværk.

Mine børn har heller aldrig smagt den, så for nylig blev det nærmest et familieprojekt at få fingrene i de små grønne syndigheder. Og faktisk er det ikke så nemt, for dagens københavnerbagerier er jo fanme i evig konkurrence om, hvem der kan være mest økologisk og langtidshævet, og hellere vil de knuses under 10 kilo håndkværnet ølandshvede, end de vil sælge syntetiske flødefrøer. Forrige weekend måtte en kajkage-jagt på Nørrebro derfor afsluttes med noget så udansk som donuts fra 7eleven – et knæfald for storkapitalismen, som ikke bragte os nærmere målet.

Google var heller ikke min ven, eftersom de fleste hits var opskrifter på hjemmelavede kajkager. Nejnejnej, blev der sagt! Hvem helvede skal man knalde for at få lov til at købe en god, gammeldags præfabrikeret flødekage af forholdsvis ringe kvalitet?

Og så til sidst blev Google alligevel min ven; via lidt snørklede blogger-omveje fandt jeg nemlig en henvisning til Søkonditoriet. Vi havde helt glemt det under weekendens strabadser, men lige dér, i starten af Nørrebrogade med Emmerys hånlige sideblik på sig, ligger en gammeldags skodbager, som vor mor undgik dem. Og de har kajkager! Så fredag eftermiddag besluttede jeg, at nu skulle det være, og købte kager til hele familien.

Og hvordan gik det så? Tjah, den evige medgørlighedstvilling, Radise, gik i flæsket på Kaj med det samme, mens hendes storebror og evigtmodsatte søster startede med at erklære, at de ikke kunne lide marcipan. Bundene var der heller ikke den store afsætning på, men fyldet var alle vilde med. Jeg kunne lide både marcipanen, smørcremen og mazarinbunden – det bliver lidt vammelt til sidst, men ellers var jeg ganske godt tilfreds.

Og det er jo det vigtigste.

image

Advertisements

4 thoughts on “La grenouille verte

  1. Kaj-kager er skønne! Alt med Kaj er i virkeligheden et must… Hjemme hos os er vi jo farveblinde, så der har Kaj-kager det lille ekstra tvist, at de er gule… Hmm… Nu bliver jeg sgu’ da også nødt til at gå på Kaj-kage-jagt!!

  2. Jeg går også pludselig absurd trang til at have “debut med Kaj”….men eftersom jeg bor i USA er det nok lidt svært at indfri dén trang…..

  3. Du skal bare flytte på landet. Her fås de i hver eneste Dagli’-Brugsen. Til gengæld kan man kigge rigtig langt efter Emmerys og økologi. Man kan åbenbart ikke få det hele 😉

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s