Hvad nu hvis…

…man ikke rigtig gider, at ferien slutter. Er det noget, chefer er lydhøre overfor?

image

Reklamer

Køreferie, dag 11

Alt vel i campingland! Vi bor pittoresk i en skovklædt dal i Normandiet bag en af Louis d. et-eller-andets jagthytter; der ligger helt sikkert nogle hovedløse adelige et sted og vender sig i graven, når pøblen slår villateltene op i den fædrene baghave.

Vi bor i safaritelt, hvilket passer perfekt til min skjulte kolonialistside, der mangler bare lidt bisonjagt og nogle opvartere. Er ikke sikker på, at Hemingway ville have taget til takke med bogstavpasta og kødsovs på krukke, men børnene elsker det, og jeg oplever en nyfunden glæde ved madlavning, der primært indebærer åbning og opvarmning.

På feriens første dag spurgte Sønneke fra bagsædet, hvorfor der ikke er vagter ved Zoo, som kan sørge for, at dyreplagere ikke smugler våben ind(!), og jeg endte med at holde et lille foredrag om, hvordan tillid avler tillid, og at der altid vil være tosser i verden, men at man må tro på det bedste i folk. Morgenen efter, mens jeg zappede rundt efter hotellets tegneseriekanal, kom nyheden om angrebet i Nice frem på skærmen, og den dag sad jeg i bilen og tænkte, at det altid er nemmest at have de rigtige holdninger på passende sikkerhedsafstand fra verden.

Men sidst på eftermiddagen landede vi på gode venners terrasse med sol, rosé og legende børn, og mere skal der alligevel ikke til at genskabe min tro på menneskeheden. Efter nogle dages hedonistisk haveliv, hvor vi væltede os i solskin, vandkamp og pomfritter (og mere rosé) tog vi videre hertil, og i morgen går turen til noget murstensindkvartering og Bayeuxtapetet.

Så her går det godt. Alt køreriet er blevet rimeligt modtaget af bagsædetyrannerne, og lidt sightseeing er de små heller ikke afvisende overfor. Jeg har snart læst to bøger, er ret sikker på, at mine indre organer langsomt er ved at blive erstattet af kartoffelchips, og hygger mig helt vildt med det hersens familieferie.

image

Køreferie, dag 1

  • Er tjekket ind på det obligatoriske tæt-på-motorvejen-placerede overnatningshotel. Ikke noget fancy, og efter at vi havde trukket værelsesnøglerne i en automat i den komplet mennesketomme bygning, og manden kort efter ankomst gik alene ud for at lede efter et køleskab, tænkte jeg, at det sgu da er et held, jeg trods alt ikke har set flere amerikanske psycho-motel-kannibal-slasherfilm. Ellers kunne man godt være gået hen og blevet helt bange.
  • Men ellers er vi landet i noget, der nærmer sig den hellige gral for 5-personers familier (verden kan nogle gange godt være lidt usamarbejdsvillig, når man får mere end 2 børn): Et dobbeltværelse med 3-sengs børneværelse en suite. Desuden jublede først børnene, da de så bolcherne på hovedpuderne, og så manden, da han så badekarret. Så må denne billige bid af paradis godt have lidt mølædte gardiner.
  • Har afholdt den obligatoriske indkvarteringsreception på værelset med øl til de voksne, Fanta til børnene og bamseformede tyske chips til alle. Har også været på den lokale kro og spise den obligatoriske schnitzel- og pomfritter-middag. (Når ens børn straks spørger efter legerummet og derefter vil ‘med op at bestille mad’, ved man forresten, at det er på tide at introducere dem til spisesteder, der ikke starter med M og slutter med cDonald’s.)
  • Har i øvrigt også nået at vende bilen om på parkeringspladsen lige foran den lokale kro og køre halvvejs tilbage med hylende børn under højlydte trusler om aflyst aftensmad, hvis ingen kan sidde 5 minutter i en bil uden at skændes/slås/skrige. Husker ikke lige den del som obligatorisk.
  • Nogenlunde samme cocktail af trusler og hylen gentog sig under putning (og den totale refusion af samme). Så det er godt, at vores værelse har et sidste es i ærmet: Vindue lige ud til et halvtag, der egner sig perfekt til at smugryge og dele en øl med den trætte chauffør. Godnat!

image

Ferielæsning

Ingen ferie uden en ambitiøs læseplan er mit motto. Nedenstående billede viser de bøger, jeg oprindeligt havde pakket. Men så gik det op for mig, at det næppe gav særlig meget mening at vakuumpakke mit tøj til 3 ugers ferie + bryllupsoutfit i en lille weekendtaske – for derefter at pakke en pose bøger i cirka samme størrelse. Især når man tænker på, at stakken repræsenterer en rimelig læsemængde til ferie uden børn.

Så efter en benhård udvælgelsesproces, primært vinklet efter “hvad magter jeg at blive afbrudt i 127 gange undervejs?”, var det Knausgård og Klemperer, der ikke gik videre. Til gengæld er jeg endnu ikke kommet i gang med nogen af de andre bøger. Go me!

image

Ferieferieferieferieferieferie

Første år med 2 x fast løn OG betalt ferie i familien skal jo ikke gå ubemærket hen…Så this is it people, min første officielle voksenferie er i gang!

“Og hvad har I så planlagt?”

Tjah, da vi er inviteret til bryllup i Holland, min mor var begyndt at snakke om Normandiet, og undertegnede stadig befandt sig i en ekstatisk lykkerus over de førnævnte 3 ugers betalt sommerferie, gik vi hele vanvidsplanken ud og besluttede os for en god gammeldags køreferie. Call me irresponsible.

”Jamen, hvordan går det så i spænd med de 2 ud af dine 3 børn, som hader at køre i bil mere end 20 minutter ad gangen?”

Det aner jeg virkelig ikke. Men det skal nok gå.

For nu har vi jo altså en ny-synet bil. Og førnævnte bryllup foregår alligevel uden for lands lov og offentlige transportnet. Og nogle af os har efterhånden så meget udlængsel, at en proppet Picasso med 3 umulige børn på bagsædet begynder at minde om en tropisk sandstrand.

Så efter et foreløbigt stop hos svigermor i det jyske går turen først til Holland, så til 5 dages camping i safaritelt i Nordfrankrig (vi kom først i tanke om, at det også betyder 5 dage med 3 børn, der skal følges på fællestoilet, EFTER at det hele var booket og betalt…) Så noget hygge og sightseeing med min mor og søster under mere luksuriøse forhold (såsom murstensvægge og tag), og derefter går turen så tilbage til Holland og bryllup, inden vi drøner det sidste stykke hjem, så manden kan stå mødeparat mandag morgen.

“Og hvad har du så lært i den indledende fase?”

  1. Ferie er effin’ dyrt, uanset hvad. Kør-selv-modellen er delvist valgt, fordi det skulle være billigt, da pengene stadig er lidt sparsomme herhjemme. (Og bliver ved med at være det, indtil en af os lander en direktørpost eller børnene begynder at forsørge sig selv. Whichever comes first.) Men for fanden, mange bække små har allerede rislet en del moneter ud af opsparingskontoen. Billig køreferie, min bare.
  2. Eventyrferie og udlængsel går marginalt bedre i spænd med 2 voksne og 2 rygsække end 2 voksne, 3 børn og en helvedes masse andet. Hvor er det strategisk smart at placere snacks, hvor mange t-shirts bruger to 4-årige på 20 dage, hvordan laver vi et system, så alle kan nå deres ting på bagsædet og bør vi tage gummistøvler med? Livets store spørgsmål melder sig for alvor, når bilen skal pakkes. Især når man skal tage højde for såvel Atlanterhavsklima som 3 forskellige indkvarteringsformer.

“Så hvordan synes du selv, det går?”

Skidegodt. Bortset fra min ustyrlige angst for at placere alt det kæreste, jeg har, i en rullende metaldåse på de tyske motorveje, så glæææder jeg mig. Se os, vi skal sgu på eventyr! Og så længe vi klarer os nogenlunde gennem køreriet, får set Omaha Beach og Bayeuxtapetet og får indtaget nogle skaldyr og noget cidre, så SKAL det altså nok gå.

Ikke?

 

Post-Roskilde

Havde først og fremmest en absolut herlig festival. Boede for første gang i 5 år derude, og det var klart et hit, sådan at campe den op fra slap igen. Udover at jeg IKKE hver aften skulle begynde at memorere togplaner ved 00-tiden og dernæst afgøre med mig selv, om jeg var en-halv-time-mere-træt eller tre-timer-mere-træt, så havde det den unikke fordel, at jeg kunne sove, når det passede mig. I en stærk kombi med det lidt halvhjertede vejr (= intet overbagt saunatelt) betød det, at jeg kunne gå fuldstændig i festivalsync, dvs. sove til 9-10 stykker (craaaazy stuff for småbørnsforældre), dalre rundt indtil 14-tiden, stå klar på festivalpladsen til dagens første drink kl 15, feste til kl 4, gå i seng og så starte forfra dagen efter. Min tilbagevenden til civilisationen og dens nazirytme har selvsagt været lidt af en omvæltning.

Genskabte i selskab med to veninder en fornem tradition med at kombinere drinks og shopping. Ciiiirka ligeså god en ide, som det lyder til, og grunden til, at jeg nu ejer en lysegul regnfrakke. Indkøbt i lettere overrislet tilstand, imens mine såkaldte veninder stod med hver deres drink i hånden og overbeviste mig om, hvor godt den frakke klædte mig, og hvilket fantastisk køb, jeg var i gang med at foretage. Samme dag, jeg kom hjem og gik i Netto med min nye frakke i silende regn, døde min iPhone i de gennemblødte lommer. Frygter lidt, at jeg uforvarende har købt overtøjets svar på Christine.

Suppleret af de indledende studier under Distortion kunne det konkluderes, at boxer braids har afløst messy bun som det hår, vi lissom allesammen skal have. Så kunne man jo gå der og snøfte ‘cultural appropriation’ efter de 19-årige, mens man ærgrede sig over at have for kort hår til nogen af delene. Især når fletning af hår rent faktisk er en af de få life skills, jeg besidder.

Så Sønnekes dansklærer, mødte tidligere kollegaer og nuværende bekendte. Og spottede Maren to gange. Og nej, jeg gik ikke hen og sagde hej. Første gang var det sent, og anden gang stod hun og snakkede med nogen. Så jeg syntes, hun skulle have lov at festivalle den i fred – lidt ligesom jeg også nøjedes med at vinke til førnævnte dansklærer. Men eftersom jeg er typen, der også altid tjekker, om de andre stadig klapper, så giver det selvfølgelig en vis tryghed at vide, at jeg går til de samme koncerter og drikker på de samme vinbarer som Maren Uthaug. En slags cool by association.

Blev selvfølgelig ramt af den kendte Roskilde-blues efter hjemkomst, men kom for en gangs skyld hurtigt videre. Det kan godt være, at mit liv ikke er specielt spændende. Eller mit arbejde, for den sags skyld. Eller at jeg kender alle de rigtige mennesker eller går til de rigtige fester og fredagsbarer. Til gengæld har jeg faktisk en mand, der godt gider komme ud og feste med mig hele torsdagen. Og køre frem og tilbage til Roskilde lørdag eftermiddag for at hente al oppakningen, så jeg + teltmakker ikke behøvede bøvle med det senere (for ikke at tale om en svigermor, der passede børnene imens). Det er sgu også ret fint.

...og eftersom min iPhone ligger og sover stille ind i en pose ris, bliver det lige en gentagelse...

…og eftersom min iPhone ligger og sover stille ind i en pose ris, sammen med mine billeder, bliver det lige til en gentagelse…

P.S. Santigold, Peaches, New Order og MØ var gode. Dizzy Mizz Lizzy var ret sjovt, Red Hot Chili Peppers suttede som forventet, P.J. Harvey var lidt stenet. Og House of Pain missede jeg.