Men tips til Madrid modtages gerne

(Dyb indånding)

Der skete det, at der var en lejlighed. Men der var ikke nogen penge. Måske. Og jeg er den med det flexede job og det økonomiske overblik (ha!), så jeg mailede og ringede og fandt en boligadvokat og snakkede med 3 bankrådgivere og min mor og min far og min bror og min veninde, der var på ferie. Og så mailede og ringede jeg noget mere. Og vred hænder og ringede og kom for sent ned at hente børn og købte pizza for ikke at være en røvmor og var bagud med 1.000 ting på arbejde, fordi jeg hele tiden mailede og ringede og vred hænder. Og så var der til sidst penge. Men ikke nogen lejlighed. Og så købte vi en masse trøste-takeaway og sagde fuck det. Så gik der nogle dage. Og så var der alligevel en lejlighed. Så jeg startede forfra med at maile og ringe og vride hænder, og vores bankrådgiver var på ferie, og vi var faktisk selv på vej på ferie, og jeg begyndte at få paniktanker om kontoovertræk og facaderenovering og var det nu også dér, vi ville bo? Sådan rigtigt? Sådan bindende? Og har vi råd? Har vi virkelig råd? Og er det min skyld, hvis det hele går i vasken, og burde vi bare droppe den der forældretur til Madrid nu, og hvad nu hvis vi styrter ned, og hvad hvis børnene ikke kan lide den nye gård, og hvad hvis de slet ikke når at opleve den, fordi deres dumme forældre tog til Madrid og gik bankerot og styrtede ned med et fly på en gang?

Og mens jeg stod i går og snittede gulerødder til aftensmad med kramper i maven og gråd i halsen og katastrofescenarier i hovedet og overvejede at droppe både lejlighed og weekendferie, for det var nok egentlig bedst, fik jeg et flashback til dengang, jeg var på barsel: Det er sådan her, jeg bliver, når jeg er presset.

Det er ikke rationelt, det er ikke mavefornemmelse, det er bare mig for fuld ustabil udblæsning.

Så nu sidder jeg i flyet. Som er forsinket. Men jeg skal ned og drikke en masse cava med manden. Og er sådan forholdsvis rolig. Og i næste uge tager vi stilling til resten.

Reklamer

6 thoughts on “Men tips til Madrid modtages gerne

  1. Skidegodt ræsonnement!
    Kender du denne her:
    Do you have a problem in your life?
    No: then don’t worry.
    Yes:
    Can you do something about it?:
    No: then don’t worry
    Yes: then don’t worry
    Med andre ord: Masser af Cava…

  2. Puh! Du har lige beskrevet mig hver gang noget skal besluttes eller ændrer sig. Det plejer at gå over. Til sidst ..!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s