Your average thursday

Ingmar Bergman sagde, at man ikke behøver have haft en ulykkelig barndom for at blive en stor kunstner. Men det hjælper. Og uden nogen form for sammenligning overhovedet, så behøver mit liv jo ikke være bøvl og bekymringer, for at jeg har noget interessant at blogge om. Men det hjælper.

Så – surt for blog, godt for mig. Er man mere til noget brok, kan man jo smutte over på Politiken og læse Ditte Giese skrive alt det, jeg altid har tænkt om både Bridget Jones og chick lit.

For her går det stille og roligt *tusind bank under bordet*. Sønneke er blevet elevrådsrepræsentant (åbenbart gik den lille populist til valg på kortere lektioner og længere frikvarterer – men mente samtidig at et folkeligt krav om isbod i skolegården var ‘helt urealistisk’). Og miniskinkerne, som ikke er så mini mere, var i dag til forsinket 4-års undersøgelse, brillerede endnu en gang i disciplinen ‘enæggede tvillinger’ (præcis samme højde og en vægtforskel på 300 g) og tog bogstavelig talt deres vaccinationer i stiv arm. Hvilket omgående fik mig til at fortryde al den sukkerkompensation, jeg på forhånd havde tilbudt.

Og mens jeg stod i venteværelset og stenede ud ad vinduet, lagde jeg mærke til, at kastanjerne omkring søerne er ved at falme, selvom solen varmer lidt endnu, og hvor fanden jeg egentlig vil hen med det her efterårsbavl, ved jeg ikke. Til punktum og så hen på sofaen, tænker jeg.

"Ja, hallo, er det Gyldendal? Jeg ringer for at pitche min idé til en selvbiografisk brevroman. Arbejdstitlen er 'Emails fra en lykkelig middelklassebarndom på solsiden'"

Ja, hallo, er det Gyldendal? Jeg ringer for at pitche min idé til en selvbiografisk brevroman. Arbejdstitlen er ‘Emails fra en lykkelig middelklassebarndom på solsiden'”

Reklamer

7 thoughts on “Your average thursday

      • Hahaha.
        Prøv du at lave en smartphone i LEGO, og få den til sidde fast i en lille plasticklo af en hånd… Det er ligesom med Anders And: Af hensyn til hurtig symbolafkodning befinder vi os i et fastfrosset 50’er-univers med stiliserede gengivelser af hverdagsgenstande. Bare vent til du ser TV’et med antenne og drejeknap…

    • Det findes endnu, selvom vi nok er en uddø
      ende race;-). Og er faktisk ganske praktisk i børnefamilier, fordi nogle (mine?) børn altid mister deres mobiltelefoner. Så kan de enten ringe til deres egen tlf og finde den, eller få fat i forældre for at give beskeder.

      • Har også tænkt, at det kunne være smart med fastnet mht børn. Fx så de kan være alene hjemme (uden samtidig at skulle have en mobil).
        Vi har ovenikøbet en fin 70’er-‘donut’-telefon stående, fra da vi havde fastnetabonnement i vores forrige lejlighed, og på den ene side savner jeg at bruge den. På den anden side var de eneste, der ringede på den, telefonsælgere og vores mødre…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s