Nogle dage er bare kladder

I går, mandag, vågnede jeg jeg i en iskold lejlighed med et begyndende bygkorn, kom i tanke om, at der er gået hul i bunden af christianiacyklen, cyklede børn afsted i silende regn (med Sønneke strategisk placeret i forhold til den potentielle afgrund mod kørebanen – Rådet for Større Færdselssikkerhed ville have været stolt), cyklede på arbejde i silende regn (nu med regntøj), vrissede spydigheder af mig til morgenmødet, tog kantinens lasagne som en personlig fornærmelse, arbejdede sent, tog direkte til forældremøde og var hjemme 22.30, hvor nettet ikke virkede, og jeg og manden endte med at droppe Netflix-seancen i dobbeltsengen til fordel for noget så sindsoprivende som søvn.

Men i dag! I dag skinner solen, jeg har fået en recept på øjendråber og en date med min cykelmand, og vores boligforening har genskabt det mirakel, der er centralvarme. Desuden har jeg optimistiske planer om at hente børn tidligt, tage dem i Torvehallerne og købe ind til clam chowder, og så skal vi bagefter hjem og rense muslinger og snitte grøntsager i synkron harmoni, mens de allesammen takker mig for at berige deres barndom og være sådan en førsteklasses mor.

Det kan ikke gå galt.

(Og ellers har vi også en delfin:)

img_0254

Advertisements

5 thoughts on “Nogle dage er bare kladder

  1. Din dag i går, lyder som min i dag. Flad cykel, intet net osv.
    Hvis din dag i dag bliver et hit, er det så okay, at jeg også kopierer den?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s