Zenbuddhisme i oktober

Hvis et træ falder i skoven, og ingen hører det, giver det så en lyd? Og hvis Sønneke slår foden, og mest giver lyd, når nogen hører det, er han så virkelig kommet til skade?

Ingen ved det, men ingen skal heller betvivle mine forældreevner, så nu er det barnets første sygedag, og om lidt er der lægeaftale til ham, der kunne vise sig at være ugens Nigeriabrev iført Spiderman-T-shirt. 

Alligevel skal vi nok have hans livret, pad krapow, til aftensmad. Selv den indbildt syge trænger vel til trøst, og nu har vi tid til at købe den rigtige basilikum. Og jeg trænger til soja og chili og alt, der dufter af sol.

Og en ren lejlighed. Åh, rengøring.

I gangen begynder paprørene at hobe sig op, for mindsterne vil deltage i Ramasjangs Mini-MGP for toiletrullefigurer. Og hver morgen bliver der spredt perler ud over gulvet og grædt tårer over skævt tegnede øjne, og jeg siger, at det er et dårligt tidspunkt, og at vi skal have jakker på.

Så i aften må vi tænde nogle stearinlys og finde pallietterne frem, og jeg vil lave en toiletrulle, der får RuPaul til at ligne Jette Gottlieb. Det var det med forældreevnerne.

Og hvis man køber et hus på landet, og ingen kan se byen, er der så overhovedet et savn? Kan man bare lege med pallietter og rejse sydpå i ferierne og lave pad krapow uden den rigtige basilikum, og så er det fint?

Ingen ved det, og om lidt skal vi til lægen. Bagefter laver vi te og læser Anders And og Villy Sørensens Odysseus, hvor han redder alle ved at være Ingen. Og hvis ingen støvsuger, og ingen bekymrer sig, giver det så en lyd?

Advertisements

4 thoughts on “Zenbuddhisme i oktober

  1. Byen findes stadig, selvom vi bor på landet. Savnet tog fire år om at forsvinde. Jeg tror, du skal blive på Nørrebro altid, med eller uden toiletruller og glimmer. God bedring til Nigeriabrevet.

    • Men, men, men… Sidder man ikke på en stol i haven og nyder roen og naturen, og al ens uro og FOMO forsvinder? Fordi der ikke hele tiden sker noget rundt omkring én? Og naboerne kommer hele tiden til kaffe og vin og passer ungerne, som får røde kinder og leger udenfor hele tiden. Og alle er meget gladere og roligere og mere sociale, og man har mange flere penge til at gøre det, man gerne vil?

      Eller…?

      Du er rimelig meget mit sandhedsvidne på det her!

      (Og tak, det var heldigvis bare en forstuvning, så på den måde fik alle lidt ret…)

      • Jowjow… altså vin og kaffe og have og røde kinder og naboer og nedsat FOMO ftw. Men også ekstra tid på arbejdstransport og potentiel seriøs økuller (landkuller?), hvis der går for længe mellem by-besøgene. Hvis man er den urbane type. Og så er der lige de første år dér med noget seriøst identitetsarbejde (“BOR jeg virkeligt her? Kan jeg virkeligt ikke købe en kop kaffe nogen steder?! Har alle virkeligt lædersofaer og læser Jyllands-Posten?! Ved ingen i den lokale Netto, hvad tahin er?!?”) Pt. elsker jeg landet ret meget, men jeg tror ikke, jeg ville overleve det uden et bofællesskab.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s