Sidste nat med remoten

Et blogindlæg i sort/hvid, i hvilket hvor heltinde falder for fristelsen til at gå all in på blogger-identiteten med egofikserede billeder af ligegyldige gøremål. 

Åbenbart er det så hårdt at være uden familie i 4 dage, at jeg i dag har meldt fra til en gang fredagsøl (meget ulig min evigt FOMO’ende personlighed – men tænker, at det er nogle andres tur til at tørlægge byen) for i stedet at kunne flade ud på sofaen helt selv. Endda på min sidste aften alene.

Men hvad har jeg så lavet de sidste par dage i dette hektiske jet-set-liv i byen, uden børn og forpligtelser (bortset fra arbejde)? Udover lidt forskellig socialisering og noget rødvinsindtag har jeg bl.a. gjort noget så hæsblæsende som at gå til tandlægen:

Tandstillingen præsenteres i samarbejde med den kommunale bøjletandpleje. Samt egen manglende indsats med den udleverede efterbehandlings-bøjle.

Tandstillingen præsenteres i samarbejde med den kommunale bøjletandpleje. Samt egen manglende indsats med den udleverede efterbehandlings-bøjle.

Bagefter var jeg ude på min årlige shoppetur. Var ude af stand til at tage beslutninger, så holdt løbende billedkonsultationer med manden:

Det bør noteres, at vidvinklen for en gangs skyld arbejder til min fordel. I virkeligheden er min bryster meget mindre og mine hofter meget bredere.

Det bør noteres, at vidvinklen for en gangs skyld arbejder til min fordel. I virkeligheden er min bryster meget mindre og mine hofter meget bredere.

Det hele var så vildt, at jeg på et tidspunkt revnede mine bukser:

Lige over knæet. Bom.

Lige over knæet. Bom.

Så efter alt den hektiske mig-tid, er det naturligt nok, at jeg nu kobler ud på sofaen ovenpå lidt let rengøring og noget tung aftensmad:

Yes, det der bagved er en frysepizza. Med peperoni. Living the dream!

Frysepizza. Når pengene er små, men man stadig ikke gider lave mad. Forbløffende, så hurtigt bachelorette-vaner vender tilbage.

Så nu er spørgsmålet bare, hvad skal jeg se? I går var jeg så grebet af shoppe-stemningen, at jeg valgte at falde i søvn til Sex & the City-filmen… Den er alligevel ret overkørt, ahva’?… Grænsende til det ufrivilligt komiske, da den 40-årige Madam Bradshaw står i fuld Vera Wang med en fugl(!) i håret og tæsker løs på Big med sin brudebuket på åben gade mens hun i ramme alvor skriger “You humiliated me!!!”. Arh, dame, ved du nu hvad…

Nå, kan være, jeg skal tage en rejse ind i sindet med Eat, Pray, Love for lissom at komme helt ned i gear. Så bliver det bare spændende, om jeg kan holde mig oppe. For slet ikke at tale om aftensmaden nede.

You stay classy, Copenhagen!

Advertisements

4 thoughts on “Sidste nat med remoten

  1. Den der fugl fattede jeg ikke et pip af! Skal det nu være moderne?? Hvis der var noget ved hele den scene, der bar udmygende, så var det hendes øjenmake-up… Nej, filmen var sådan en, man så en enkelt gang for at blive lullet lidt tilbage i den gode stemning, serien gav (og stadig giver, den holder!)
    Mere kan den vist ikke tåle 😉

    • Og hele præmissen med, at han bailer, fordi han ikke kan se hendes ansigt lige inden brylluppet? Og så ignorerer hun bagefter hans opkald i en måned? Arhmen, grow the fuck up…

  2. Revnede bukser er pisse-fashion – det er der aaaaldrig nogle der opdager!
    Hvad angår SATC har jeg altid halvt spat af serien, og halvt elsker den. Men Carrie især, går mig helt usigteligt på nerverne med sit hysteri 😮

    – A

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s