At føle og at mene

Forleden skrev Blogsbjerg om Etisk Råds uenighed om, hvorvidt fosterreduktion ved tvillingegraviditet skal være en mulighed indtil 12. uge. Havde faktisk tænkt på at skrive et indlæg om det for et par uger siden, og føler mig nu igen kaldet til at smide noget mening i puljen:

Jeg vil som regel gerne se en sag fra flere sider, og jeg anerkender fuldt ud, at andre ser verden anderledes end mig og samtidig er i deres gode ret til det. Pisserummelig og rationel er jeg, med andre ord.

Men i denne her diskussion kan jeg ikke se ud over, at jeg selv er tvillingemor. Og den måde, det at få tvillinger bliver italesat i denne her debat, rammer mig lige i hjertet. Jeg bliver ked af det, når jeg på nettet ser nogle bruge som argument, hvor umenneskelig hårdt, det er at have tvillinger, hvor meget det vil gå ud over eventuelle andre børn. Og at folk derfor er i deres gode ret til at vælge det fra, for det kan man nærmest ikke byde nogen. (Hver gang skrevet af nogle, som ikke selv har tvillinger, hvilket øjeblikkeligt giver mig lyst til at råbe: “Hvad fanden ved I overhovedet om det?!”)

På samme måde som det altid stikker i mit hjerte, hvis nogen omkring mig højlydt giver udtryk for, at de i hvert fald håber, de IKKE får tvillinger, og korser sig alene ved tanken. Selvfølgelig har jeg forståelse for, at tvillinger ikke er øverst på ønskelisten, hvis man er enlig mor eller har 4 børn i forvejen, men det er voldsomt sårende, når venner eller bekendte, som har både hænderne og ressourcerne, opfører sig som om 2 babyer på én gang er det absolut værste, der kunne ske for dem. Excusez-moi, men det er altså mine børn, du lige har sammenlignet med et færdselsuheld?!

Som en skrev i kommentarfeltet hos Blogsbjerg, så giver diskussionen ondt i maven, fordi tvillinger bliver italesat som noget forkert og problematisk; jeg føler, at mine børn bliver sygeliggjort helt uden grund.

Pludselig forstår jeg bare en snert af det, indædte abortmodstandere og forældre til børn med Downs syndrom oplever. Jeg forstår lidt af den vrede og sorg, de må føle, når de bliver konfronteret med omverdenens generelle holdning til fri abort, og jeg får lyst til at messe “børn er en gave – altid en gave”. Til trods for, at jeg er tilhænger af fri abort, til trods for, at jeg tror på frivilligt forælderskab, og til trods for, at jeg er verdens største underskudsmor. Det er ikke Spelt-Moder Jord, der taler her, jeg har altid syntes, at livet med børn er lidt af en prøvelse. Jeg mener bare ikke, at tvillinger gør det til en større prøvelse end så meget andet.

Det er ikke fordi, det ikke er hårdt med 2 babyer, gu’ fanden er det det. Men det er og bliver en fase. Og jeg er helt med på, at der er familier, for hvem tvillinger vil være en uoverkommelig opgave, men så er vi ude i særtilfælde. Det er anskuelsen af tvillinger som et problem i sig selv, jeg finder både urimelig og sårende.

Etisk Råds imod-gruppe skelner mellem fravalg af moderskab og fravalg af det enkelte barn, hvor respekten for fosterets liv i sidstnævnte tilfælde vægtes højere end moderens frie valg. Efter nøje overvejelse tror jeg, jeg er enig. Og bliver så igen udfordret på spørgsmålet om de enlige mødre og forældre med diagnosebørn. Som Linda har jeg det topfint med, at det ikke bliver mig, der skal tage beslutningen, men for én gangs skyld i mit liv må jeg sige, at jeg er enig med Lillian Bondo.

Og ellers erklære mig helt og aldeles inhabil.

Advertisements

20 thoughts on “At føle og at mene

  1. Jeg er fuldstændig enig. Der er dårlig mange, der, uden at man har bedt om deres holdning, uden at vide noget som helst, ytrer sig negativt om tvillinger. Normalt ruller jeg bare øjne for mig selv og tænker ‘og godt for alverdens tvillinger, at de ikke fik dig som forælder med den holdning’. Jeg er heller ikke afklaret og glad for jeg ikke er i etisk råd, men synes bestemt heller ikke at tvillinger på nogen måde er det værste der kan ske i en familie. Tvillingemorkram fra mig til dig ❤

  2. Tak til både dig og Linda for at tage fat i et emne, der virkelig sætter tanker i gang. Svære tanker.
    Jeg kan dælme godt forstå, debatten rammer dig. Som du siger, så fatter folk jo faktisk ikke en skid, før de selv har stået i samme situation – det gælder for så mange ting her i livet, fx at blive ramt af sygdom eller blive arbejdsløs og ende på kontanthjælp.

    “Du skal bare…” siger folk, der ikke har indsigt. Og de sociale medier giver alle uden indsigt mulighed for bare at brække sig ud over deres tastaturer uden at overveje, at der sidder berørte mennesker i den anden ende.
    Jeg tror ikke, folk havde formuleret sig sådan, hvis de havde stået overfor dig.

    Jeg er dælme også glad for, det ikke er mig, ser skal bestemme de etiske retningslinjer. For man kan jo aldrig ramme alle.

    Efter at have læst både dit og Lindas indlæg, er jeg (vist nok) landet på, at fri abort skal gælde for alle frem til de fastsatte 12 uger, men at man skal informeres grundigt om mulige negative konsekvenser ved at få fjernet et foster og fortsætte graviditeten med det andet.
    Jeg er bange for, det ellers vil anspore nogle til at få fjernet begge for at undgå at få to.

    • Det er da faktisk en rigtig vigtig pointe, at nogen måske ville vælge at gå fjernet begge, fordi de ønsker at få kun ét barn.
      Derudover synes jeg måske man som samfund hellere skulle tænke i at gøre livet lettere for tvillingeforældre det første halve år, hvor det vitterligt er hårdt. Det kunne f.eks gøres ved at give ekstra barsel så begge forældre kunne holde barsel samtidig de første måneder. Og ellers enig, når først man er ovre det første halve år, så er tvillinger ikke nødvendigvis hårdere end andre søskende.

      • Jeg tror også, at imod-gruppen i Etisk Råd i stedet opfordrede til mere støtte til tvillingeforældre (mere barsel samtidig burde ligge lige til højrebenet), hvilket jo ville være smart.

        Spørgsmålet er også, hvor stort et problem vi snakker om? Jeg har simpelthen ingen anelse! Hvor mange vil egentlig benytte sig af muligheden? Og er det i virkeligheden ikke ret få, der både ville opdage en tvillingegraviditet så tidligt og samtidig vælge det ene foster fra – jeg har i hvert fald nået halvvejs at skifte mening igen, og tænke, at de, der virkelig ikke magter tvillinger, skal have lov at vælge det fra. (Og straks kritter det helt i mine fingre, mens jeg skriver det – tilbage til inhabil!!)

        Tak for kommentarer til jer begge – spændende debat er det helt sikkert.

  3. Det er SÅ fint at få nogen med på banen, som selv har tvillinger, synes jeg. For vi andre ved overhovedet ikke, hvad det vil sige.

    Men en del af problemet er måske også, at det gør dem, der står i situationen heller ikke? Og derfor tænker jeg, at debatten er voldsomt vigtigt. Det er vigtigt, at dem, der har tvillinger, får lov at fortælle de gode historier, så potentielt kommende tvillingeforældre også får lov at høre dem, og kan holde dem op imod historierne om, at det også er hårdt.

    Samtidig tænker jeg også – og det kan tvillinge-løse jeg nemt og sagtens tænke – at det er vigtigt, at der udvises forståelse for, at der kan være enkelttilfælde, hvor nogle omstændigheder gør, at det for lige præcis dén familie, ikke “bare er en fase”. Jeg kan huske den rædselsfulde udsendelse “Er du mors lille dreng?” hvor to åbentlyst uegnede forældre fik et barn, som for åben skærm blev knust og ødelagt, fordi de ikke havde ressourcerne til at tage sig af ham. For god ordens skyld: Jeg er HELT med på, at almindelige forældre ikke kan sammenlignes med de to parodier i udsendelsen, men jeg synes, det er en tanke værd, at folk faktisk godt kan have ret, når de selv vurderer, at de ikke vil formå at kunne tage sig ordentligt af 2/3 børn. F.eks. kender jeg en familie, hvor den ene forælder har PTSD pga nogle grimme oplevelser i Kosovo. Skaden skete, da deres første barn var 3. De har brugt umådelig lang tid på at snakke frem og tilbage ift. om de tør få et barn mere, fordi sygdommen bliver forværret, når denne forælder bliver sat under pres. Samtidig vil de så utrolig gerne give det første barn en søskende, hvilket vel er en følelse, de fleste forældre kender til. For dem ville det være ødelæggende, hvis der viste sig at være to. For det ville ikke bare være et halvt år uden søvn. Det ville forværre en sygdom, som i forvejen har taget utrolig meget fra dem, i lang, lang tid. I den situation synes jeg, at det er lidt hårdt at sætte sig til dommer over dem, og sige, at fordi der er 2% chance/risiko for at få tvillinger, så er de afskåret fra at forsøge.

    Det blev skidelangt, og sikkert også rodet; egentlig ville jeg bare sige, at jeg er glad for at få dig med på banen, og jeg vil virkelig gerne sige undskyld, hvis du synes, jeg har været med til at videreføre en retorik, som gør livet sværere for jer, der har tvillinger.

    Store cyberkram fra én mor til en anden

    :*

    • Tak og lige over til dig! 🙂

      Først skal jeg skynde mig at sige, at der ikke er noget ved din retorik, jeg stejler over – dit domæne er som altid hjemsted for sober og gennemtænkt debat. Og det er virkelig fedt, at du tog emnet op.

      Dernæst: Ironisk nok risikerer jeg at ramme lige ned i den del af forældredebatten, der altid plejer at få mig til at se rødt: At vurdere en generel problemstilling ud fra egne 100 % subjektive erfaringer. Og – i forlængelse af det – at tillade sig at dømme om, hvad der er hårdt for andre…

      Jeg kan sagtens se, at der bør tages hensyn til enkelttilfælde. Og som nævnt længere oppe, er jeg allerede ved at ændre holdning igen (så standhaftig er jeg). For selvfølgelig skal der være råderum for de, der har brug for det. Uden at nogen dømmer. Og jeg ved ikke en skid om, hvordan det er at have tvillinger for nogen som helst andre end mig selv.

      I sidste ende handler indlægget nok mest om mig selv (så classy er jeg) og min reaktion, som er så ulig, hvordan jeg ellers har det med den slags debatter. Jeg plejer at være hjerne- frem for hjerte-menneske – og så var jeg det pludselig ikke alligevel.

      Anywho, tror, det er mig, der kommer til at rode i det, men vil i hvert fald gerne sige mange tak for en god og interessant debat! 🙂

  4. Godt skrevet. Jeg har altid gerne ville have tvillinger. Det kan man så heller ikke selv vælge. Der er i stedet 25 måneder mellem mine børn. Jeg har arbejdet med børn i mange år inden sclerosen synes den skulle stoppe den leg! Tvillinger har jeg passet mange af. Jeg synes fri abort er godt men der er jo altid nogen der enten udnytter, ødelægge eller andet, muligheden for ting er ok. Vi har nogle venner med en lille dreng med Downs. De har en større dreng og har lige fået en lille baby. De måtte høre meget fra folk. Jeg er fysik handikappet og engang imellem siger fremmede til mig, hvor synd det er for mine børn de har en handikappet mor. Altså det skete først da jeg var gravid med nr 2 og i 4 måned. Skulle jeg have haft fjernet barnet så jeg kun havde et barn der skulle ‘lide’ under at have en handikappet mor? Det er sgu da ikke hans skyld jeg fik sclerose. Forøvrigt er mine børn bedre mennesker , er jeg overbevist om, pga deres handikappede mor men det skal jeg vil sige. De er i hver fald gode børn der har et liv som de er glade for og vi har altid mange legekammerater her. Om man har børn der er 1-2 år i mellem eller tvillinger så er det hårdt de første år. Altså jeg sammenligner ikke, for er med på at have tvillinger er hårdt. Prøver bare at sige, at det kan være hårdt uanset og det jo også afhænger meget af en selv, ens netværk og sådan. Undskyld det her blev vist lidt rodet. Håber det giver mening. Ville egentlig bare klappe dig på ryggen og sige, at jeg forstår. Ha’ en dejlig søndag med en ekstra time.

    • Tak. Og tak for din kommentar. Problemet er netop, at der kan være masser af ting, som er hårde, og at masser af ting, man ikke kan forudse. Og at man aldrig kan dømme om andres situation.
      Uden sammenligning i øvrigt kan jeg også sagtens sige, at jeg nok ville fravælge et foster med Downs syndrom. Og så samtidig overveje, hvad forældre til børn med Downs mon synes om den udmelding.

      (Og du har lige præcis ret: muligheden for, at nogle udnytter en situation ‘forkert’, bør ikke nødvendigvis være et argument for, at den mulighed ikke bør eksistere.)

      • PS! er selv pseudotrillingemor – tre børn på tre år. Man bliver sindssygt god til bleskift og manglende nattesøvn 😀
        Og ville aldrig have byttet med tre børn med treårsintervaller!!

  5. Jeg har tvillinger, og jeg ville vitterligt ikke ønske for nogen, at de fik tvillinger! Måske ser jeg anderledes på det som tiden går, men lige nu – hvor de er 10 mdr, og jeg ikke har fået søvn eller opfyldt personlige behov siden før jeg blev gravid – tænker jeg således. For os har det været ren overlevelse med for tidlig fødte børn, børn der aldrig sover mere end 30 min i dagtimerne ad gangen, og ingen pauser overhovedet. Vi er ikke skabt til at få to børn på én gang, når de er så hjælpeløse, som menneskebørn er.

    Jeg forstår derfor godt, at nogen kunne ønske at få fjernet den ene – ligesom man kan få fjernet dem begge, hvis det er et ønske. Men jeg bliver dig i tvivl om, om det er godt at få valget, for det betyder også, at få tvillinger bliver et tilvalg som man skal stå til regnskab for, fordi man jo selv har valgt det. Jeg har hørt, at der er flere end man lige går og tror, der vælger at abortere tvillinger, fordi de ikke magter det, men det er tabu at tale om, så derfor hører vi ikke til dem.

    • Som nævnt længere oppe: Jeg ved ikke en skid om, hvordan det er at have tvillinger for nogen som helst andre end lige mig.

      Jeg bliver depressiv som andre bliver forkølede, mine tvillinger var (for some reason) rædselsslagne for alle andre end deres forældre og deres storebror, fra de var 6 måneder, til de startede i vuggestue, og det sidste halve år af min barsel, hvor jeg græd om morgenen, når min mand gik, ønsker jeg heller ikke for nogen. Men jeg havde samtidig tvillinger født til tiden, som sov igennem da de var 3-4 måneder. Og det var det, sammenlagt med at være andengangsmor, der holdt mig i hvert fald nogenlunde normal.

      (Jeg vil så også næsten garantere, at det BLIVER nemmere – også for dig. Selvom det er så hårdt nu.)

      Jeg synes også, at spørgsmålet om det aktive tilvalg og hele ‘så har man selv valgt det’ er potentielt bekymrende – men igen, jeg har faktisk svært ved at overskue, hvor omfattende hele denne problemstilling egentlig er. Selvom jeg synes, det lyder hårdt, hvis mange får fjernet to fostre, på den måde, du beskriver.

      Tusind tak for din kommentar – det er godt at høre et modsat standpunkt. Og så vil jeg gerne have lov at samle alle de uddelte krammere i dette kommentarfelt og sende dem i din retning, for dem fortjener du mest af alle. Jeg lover dig, at der vil komme en dag, hvor du kan trække vejret og sove igen.

      • Tak! Hvor er du sød!

        Det begynder at lysne lidt – meget lidt – men vi kan se, at det går i den rigtige retning og det giver lidt tiltrængt energi. De begynder også at få glæde af hinanden og smiler, når de får øje på hinanden. Jeg er overbevist om, at vi snart ikke ville ønske andet end tvillinger, men jeg kommer for altid til at sørge over deres første år, som var et helvede og alt alt andet end det søde liv på barsel.

        Tak fordi du tager debatten op – den er vigtig!

  6. Jeg har tvillinger, og de har en storebror, der er to år og 3 måneder ældre, så vi har jongleret med 3 blebørn på en gang. Selv om jeg ikke er nogen stor gøgler, så er det gået meget godt, og det eneste, jeg ville ændre, hvis jeg kunne, var at tilføje en tvilling til ældstebarnet også.
    Jeg har arbejdet både på barselsgang og i almen praksis og derigennem mødt mange familietyper. Hvis jeg ser rundt i egne cirkler på vores venner, som er ligesom os, så kan de selvfølgelig få tvillinger, ligesom vi har fået det. Men alle familier er ikke som vores familie, og ikke alle familier kan rumme den ekstra belastning, det er (eller kan være) at få to babyer på en gang.
    Jeg har en forventning om at de færreste relativt velfungerende familier vil fravælge en tvilling fordi Emmaljunga ikke laver dobbeltvogne i den ønskede farve, og jeg tror på at der er forskel på hvor skræmt man bliver når man taler om tvillinger, der _kunne_ have været, frem for de tvillingefostre, der er en realitet.
    Jeg har en bekendt, der har sclerose. Hun er for nuværende ikke synligt præget af sin sygdom, men hun er klar over at hun med tiden vil få forværringer, og allerede nu udtrættes hun hurtigt og har begrænset overskud og et stort behov for søvn. Vi har ind i mellem talt om hendes overvejelser om hvorvidt hun kan tillade sig at få et barn. Jeg stemmer for. Hun tvivler selv. Jeg mener at så længe der er en velfungerende voksen i familien, så vil hendes potentielle barn være godt hjulpet, men hun er i syv sind. Hvis hun vælger at få et barn med sin mand og skæbnens luner gør, at hun bliver tvillingegravid, så kan jeg simpelthen ikke se hvem der ville profitere af at gennemtvinge at hun død og pine skulle have to børn. Det står hende selvfølgelig frit for at bortadoptere den ene straks efter fødslen, men det synes jeg er et markant værre alternativ til fosterreduktion.
    Alle børn fortjener at være ønsket og elsket når de kommer til verden.

    • Og jeg giver dig ret. Igen, jeg er ved at have forliget mig med tanken om, at nogle skal have den valgfrihed. Og at det for de fleste andre alligevel ikke vil være mulighed. (Jeg skal nok bare ikke sidde i det beslutningstagende udvalg.)

      Ditto til den med 3 blebørn (never again!) og til det med en tvilling til den store. Havde aldrig troet, at jeg skulle tænke, at det ligefrem ville være nemmere med 2 sæt tvillinger… 😉

      Det er efterhånden ved at blive småsent, og er lidt bange for, at jeg begynder at rode og gentage mig selv – men også tak til dig for kommentar. Det her er en god og vigtig debat.

  7. Pingback: I øjeblikket #20 | Familiefletninger

  8. Som tvillingemor blev jeg også lidt ramt af den fosterreduktionsdebat, og min holdning er lige som din, tvivlen inklusiv. Det jeg egentlig vil kommentere på, er det du fortæller om folk der gør det klart, at de håber DE IKKE får tvillinger. Og dem der kommer medfølende bemærkninger, om hvor hårdt det må være. Det rammer ikke hårdt nok til, at jeg, som generelt ikke er meget for at ødelægge den gode stemning, tager til modmæle, men det gør bitte lidt ondt i maven. Selv når elskede, gravide familiemedlemmer joker med at de bliver nervøse for at tvillinger ligger til familien, bliver jeg ret træt. Kun én gang er jeg blevet mødt med umiddelbar begejstring og salutering, og det var fra den evigglade præst Pål-Gunnar i den norske sømandskirke, som storsmilende sagde, at hvor koselig!! at jeg havde fået tvillinger. (Jeg er udøbt (norsk) ateist, og har siden elsket den norske sømandskirke!) Jeg mistænker Pål-Gunnar for at synes at mangt og meget er koselig!!, men slugte det råt. Og når jeg støder ind i kommende/begynder-tvillinge-familier, så passer jeg på med, at først og fremmest hive de positive ord frem. Puh, der fik jeg lige lettet mit hjerte lidt, til en søster der har været lige så hældig som mig med at få tvillinger, og lige så uheldig med at få åndssvage kommentarer 😉 Igen tak for din gode, gode, blog!

    PS: Til tvilling-erfaringsbunken kan jeg tilføje, at jeg har tvillinger født til tiden som nu er fire, og at disse har et tre år ældre storesøsken, og at om det har været hårdt, så har jeg glemt det. Nu er det som at have tre børn, hvilket selvfølgelig er krævende, (særlig når man som mig hverken er specielt tålmodig, planlæggende eller huslig) men de er raske og glade!

    • Jeg er heller ikke typen, der siger noget eller bliver sur, når folk kommer med ‘åhnej, bare ikke tvillinger’-bemærkninger. Jeg bliver bare sådan dejlig såret og fornærmet inde i mig selv… 😉 Og prøver at tage mentale noter til egen opførsel i lignende situationer.
      Tak for en sød kommentar med både sømandskirker og norsk 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s