Ellers måtte nogen jo spænde hestene for og køre mig til Mariannelund

Kig godt på denne hånd! Alle Arabiens duftende vande kunne ikke vaske den ren – for den har reddet sig en gang bakteriel seneskedehindebetændelse.

Nå, det kunne imponere, hvad? Så bare hør, hvordan man skaffer sig sådan en infektion på hånden:

Lørdag vælger man at skære spegepølse hjemme hos sin mor med hendes psykopatskarpe og tilsvarende spidse urtekniv. Da skindet skal af, løftes spegepølsen i vejret, og med et kækt snit ud i luften glider man af på målet og hakker kniven direkte ned i tommelfingeren. Herefter udråb, sårrens og plaster.

Søndag skiftes plasteret, ellers ingenting.

Mandag skiftes plasteret, ellers ingenting.

Tirsdag har såret lukket sig, plasteret tages af og man noterer sig lidt hævelse i tommelfingeren, lidt mærkelig stivhed i de andre fingerled og tænker, at det nok ikke er noget.

Onsdag morgen vågner man så til nyheden om Trump som valgvinder og med halvdelen af hånden hævet til dobbelt størrelse samt stærkt nedsat bevægelse i alle fingre. Der ringes til lægen, imens man i baghovedet afspiller et medley af alle de koldbrandshistorier – inklusive den, hvor Emil kører Alfred til doktoren midt om natten i snestormen – og amputationsanekdoter, man nogensinde har hørt/læst/set i løbet af sit liv (en særlig tak skal lyde til alle 1800-talsforfattere samt folkene bag The Knick). Forhåbentlig får man i det mindste en kugle at bide i, inden de hiver saven frem…

Heldigvis gælder der andre procedurer nutildags; efter at være blevet erklæret uegnet til krigstjeneste kunne jeg i stedet hente mængder af dejlig penicillin på apoteket. Og lære spændende nye ting, som fx:

1) at tommel- og lillefingerens sener faktisk er forbundne, og det er derfor, ens lillefinger pludselig ligner en partypølse, 4 dage efter man begik uagtsomt manddrab på sin tommelfinger

2) at utroligt mange ting i denne verden kræver 2 fungerende hænder; herunder en hel del, der falder inden for påklædning og personlig hygiejne (hejhej, joggingbukser og 3. dags messy, messy bun).

Så nu venter jeg bare på, at vidundermedicinen gør sit indtog. Og sender en stille tak til Fleming og den moderne lægevidenskab, mens jeg finder takeawaymenuerne frem.

Billedet yder ikke situationen retfærdighed, men normalt er min tommel- og lillefinger halvt så store...

Billedet yder ikke den dramatiske 1800-tals-roman-situation retfærdighed, men normalt er min tommel- og lillefinger altså halvt så store…

Advertisements

9 thoughts on “Ellers måtte nogen jo spænde hestene for og køre mig til Mariannelund

  1. Av for den. Ja, altså, det var jo helt det samme Alfred gjorde, altså skar spegepølse, så vidt jeg husker, men jeg tror på, at en lille kanetur vil gøre dig det godt, hvis ikke pillerne hjælper! Kom så, Lukas!
    Jeg har selv haft sådan én engang (fingeren er der endnu), men jeg kan godt huske hvor pissehamrendeskideondt det gør. Undskyld jeg bander på din blog – og rigtig god bedring!

    • Tak. Min indre soldat fra 1. verdenskrig er beroliget over at høre, at du beholdt fingeren. (Troede i øvrigt mit eget sprog satte en rimelig høj barre for bandetolerance herinde…)

  2. Uha, sikke et drama – godt der blevet taget *tøhø* hånd om det 🙂 God bedring – kan levende forestille mig hvor irriterende det er, ikke at kunne bruge sin ene hånd….

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s