Jul på Nørrebro

…ooog jeg er tilbage! Siden sidst har der været lidt vekslende sygdom i familien, rundet af med mandens julefrokostinducerede cykelstyrt og dertil syede hage i weekenden (nej, han var ikke pissestolt bagefter, ja, jeg syntes, det var jævnt nederen at blive vækket kl 5.30 søndag morgen for at skaffe lægehjælp til ravende, blødende mand, der kort efter gik ud som et lys på sofaen, mens jeg hang i telefonkø og krydsede fingre for, at børnene ikke vågnede). En uvarslet fyringsrunde på mit arbejde blev det også til – jeg har stadig et job, min allerbedste kollega, kontormakker og arbejds-partner in crime har ikke… Og så er Ole Birk Olesen blevet minister.

Så skal vi ikke bare lynhurtigt hoppe videre til noget så ufarligt som julepynt? En lille gennemgang af dette hjems tableaus de noël i ord, billeder og elendigt fransk, n’est pas? For hvis nogen måske sidder og er lidt kede af, at de endnu en gang ikke kan leve op til Feminas artikler om kendte designeres julepynt i sikker farvekodning og med elementer af fransk loppemarked, så er dette stedet at få det bedre med sig selv!

Følgere på Instagram vil vide, at jeg tidligere kom til at investere i sukkulenter. De er blevet stedt endeligt til hvile i årets kalenderlysarrangement. Læg især mærke til den psykedeliske mos. Først efter, jeg havde købt den, lagde jeg mærke til, hvilket bizart indfarvet(!) made in China-produkt, jeg havde fået fingre i. Læg også mærke til, hvordan lys og dekoration på en eller anden sær måde ikke matcher.

Plasticdyr venligst sponsoreret af lejlighedens yngste beboere.

Plasticdyr venligst sponsoreret af lejlighedens yngste beboere.

Videre til årets adventskrans, der (endnu en gang) er mere kitschet end køn. Opmærksomme læsere vil genkende den syregrønne mos, her kombineret med bl.a. brølende hjort og majskolbe-glaskugle. Der var en gang, hvor jeg kørte en mere klassisk grankrans med bloklys, men så kom jeg i tanke om, at jeg egentlig ikke magtede alle de ekstra indkøb. I stedet købte jeg en adventsstage i Søstrene Grene, selvom jeg altid har hadet den slags. Nogle gange overrasker man jo sig selv.

Sløjfen på radiatoren i baggrunden er et af børnenes bidrag.

I baggrunden en sløjfe på radiatoren; den 4-årige har lige så meget sans for detaljen som sin mor.

Ingen jul uden tableauer, her et i gangen, jeg kalder: ‘Dørkransen, vi nok aldrig får hængt op, tilsat morgenelementer, astmamedicin og en lillebitte plastictraktor’.

Og nej, vi er ikke morgensangtyper. Aner ikke, hvad den bog laver der.

Og nej, vi er ikke morgensangtyper. Aner ikke, hvad den bog laver der.

Og selvfølgelig: Årets snelandskab. Præcis lige så malproportioneret som det skal være og altid har været.

Ingen vidste, hvor byens indbyggere én for én forsvandt hen, imens snemanden på Bytorvet blev tykkere og tykkere.

Ingen vidste, hvor byens indbyggere én efter én forsvandt hen, alt imens snemanden på Bytorvet blev tykkere og tykkere.

Men hov, mangler der ikke noget på de snepudrede bakker? Joda, for i år har jeg omsider taget mig sammen til at lime alle de defekte kælkenisser. Som i øvrigt er resultatet af dengang, jeg i et øjebliks sindsforvirring købte et samlesæt i Panduro, for at manden og jeg kunne hygge os med at lave julepynt…*bræk-smiley* (måske var det den jul, jeg var gravid med Sønneke, det ville forklare en del). Selvsagt gik vi ret hurtigt kolde i projektet, og derfor indeholder vores samling både en mexicaner-nisse, en token black guy-nisse og en Hitman-nisse. (Foruden tumpe-nissen og tjener-nissen med serviet og solbriller, som kan skimtes i landskabet ovenfor).

Ved ikke helt, hvor det her placerer mig på et politisk korrektheds-barometer... På en måde kan det gå begge veje.

Ved ikke helt, hvor det her placerer mig på et politisk korrektheds-barometer. På en måde kan det gå begge veje.

Og til sidst: det barnlige touch. Børnehavefrembringelser får hæderspladser for ekstra hyggeeffekt, og samtidig kan alle se, hvor pisserummeligt og børnevenligt et hjem, det her er.

Intet siger 'jul' som papmaché.

Intet siger ‘jul’ som afskallet papmaché.

...eller toiletruller forklædt som snemænd.

…eller toiletruller forklædt som snemænd.

Stik den, Femina!

Reklamer

12 thoughts on “Jul på Nørrebro

  1. Altså wauw. Bare fordi. Jeg genovervejer hvert år på denne tid anskaffelsen af mine poder, ene og alene på grund af de dersens nisselandskaber. Kan. Ikke. Holde. Dem. Ud.
    Når det så er sagt, så synes jeg det er imponerende ud over alle grænser, at du har håndteret din mands cykelstyrt på dagens mest ukristelige tidspunkt, i særdeleshed fordi du mestrede det i hans fravær. Nogen burde tildele dig en præmie af en art.
    Med andre ord: pisse-godt gået!!

    • What! Jeg elsker nisselandskaber! Kombinationen af miniature og kitsch er sguda lige i øjet – altså, vi er enige om, at det ligner lort, men barnet i mig fryder sig stadig…
      Og tak. Følte mig meget heltemodig.

  2. Af hjertet tak for billeder og kommentarer. Jeg køber af gode grunde aldrig div. dameblade på denne årstid; det her er meget sjovere. Jeg kan godt lide at julepynte, men slet ikke på den afstemte og overlæssede måde. Og da jeg desværre har en voldsom allergi mod gran og ler i kombination, så har datteren tidligere måttet få afløb for trangen til at kreere juledekorationer ved at samarbejde med mormor. I år begynder hun dog at vise tegn på at slægte mig på, og både kalenderlys og adventskrans er relativt nemme løsninger. Mors datter! 🙂

    • Selv tak. Og man skal aldrig underkende muligheden for at give sine aversioner videre! Had mod gran og ler – den var ny for mig… Giver god mening, dog.

  3. Hvor er det bare fint og helt rigtigt!
    Også fint med mådehold i cykelstyrtet. Jeg havde gladelig ofret min hagehud til fordel for den brækkede arm og det endnu mere brækkede ben jeg kom hjem med, da jeg væltede i august. Det virker stadig som hæmsko for overdreven aktivitet af enhver art. OGSÅ på julepyntsfronten. Men det er måske det bedste i den historie! 😉

    • Haha, mange ord randt i hu, men ‘mådehold’ var nok det sidste, jeg ville have hæftet på hele situationen…
      Men du har ret, det kunne have været meget værre. Av og fortsat god bedring til dig!

  4. Suk til Ole Birk Olesen. Julepynten hjalp ikke, men jeg er glad for dit ihærdige forsøg. Vi har også lavet toiletruller med pynt – vores blev bare til monstre med grønne glimmerarme, lyserøde haler og “slimskydehuller”… Min søn har på mange måder sans for jul.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s