Vi ses på den anden side

Jeg burde vist egentlig være i gang med at underholde nogle børn eller snitte noget rødkål, men synes ikke, jeg kan lade Aleppo stå tilbage og ødelægge stemningen her på domænet.

De allerallersidste gaver er pakket ind, alle julebesøg er næsten koordineret (mens jeg sagte messer: *jegerheldigathaveenfamiliedervilmigogminebørnjegerheldigathaveenfamiliedervilmigogminebørn*), og jeg er allerede i gang med min anden bog, siden vi kørte mod fastlandet og svigermors gryder. Julefreden kan med andre ord bare komme an, og sjældent har jeg glædet mig så meget til at gå på juleferie som i år.

Nå, nu er der nogen, der græder et sted, og jeg skal også have snittet den rødkål. Glædelig jul, allesammen – og tak fordi, I gider læse, hvad jeg skriver.

Aleppo

Så Aleppo er faldet. Og i går aftes græd jeg og opgav at skrive noget på forhånd, for jeg hader distanceempatisk bloggerlyrik med masser af punktummer for effekt, fordi tragedien bare på en eller anden måde lissom rammer mig så dybt lige nu, og alt det bræk om at kramme børnene lidt ekstra og sms’e noget nødhjælp og andet hashtagget hattedameri.
Jeg vil ikke ændre facebook-billede, hvad fuck skulle det hjælpe nogen. Når der sidder en stjernepsykopat i FN’s sikkerhedsråd og verdenssamfundet tilsyneladende ikke har noget tungtvejende problem med at lade ham komme sin diktator-kammersjuk til hjælp med at bombe den syriske befolkning tilbage til yngre stenalder og henrette civile i gaderne.
Jeg er blevet snydt af alle de voksne, der fortalte mig, at Holocaust og Rwanda og Srebrenica kun kunne ske, fordi verdenssamfundet ikke greb ind – underforstået: den slags gør vi ikke mere. Men det gør vi så. For handelsaftaler er vigtigere end menneskeliv, og Saudi-Arabien kan sgu da også lige få en high-five med på vejen.
Og Aleppo er faldet, og det hele har været nytteløst. Al den død og ødelæggelse, i sidste ende vandt den fesne øjenlæge med de skjulte diktatorgener alligevel. Der er ingen morale, ingen lykkelig slutning, vi har ikke lært en skid.

(Men doner nogle penge alligevel, det er nok det eneste, der nytter.)