Jeg burde vist egentlig være i gang med at underholde nogle børn eller snitte noget rødkål, men synes ikke, jeg kan lade Aleppo stå tilbage og ødelægge stemningen her på domænet.
De allerallersidste gaver er pakket ind, alle julebesøg er næsten koordineret (mens jeg sagte messer: *jegerheldigathaveenfamiliedervilmigogminebørnjegerheldigathaveenfamiliedervilmigogminebørn*), og jeg er allerede i gang med min anden bog, siden vi kørte mod fastlandet og svigermors gryder. Julefreden kan med andre ord bare komme an, og sjældent har jeg glædet mig så meget til at gå på juleferie som i år.
Nå, nu er der nogen, der græder et sted, og jeg skal også have snittet den rødkål. Glædelig jul, allesammen – og tak fordi, I gider læse, hvad jeg skriver.