…måske i kombination med noget lysterapi og en margarita

Indtil videre går det ikke skidegodt med nytårsforsætterne. Hvem skulle dog have troet det.

Til gengæld fyldte jeg 34 i weekenden, og så er det meget fint, at man ikke er typen, der går og stresser over årlige målsætninger. Selvom der selvfølgelig altid er muligheden for at blive smådeprimeret over, hvor langt virkeligheden befinder sig fra min ungdoms forestillinger om, hvad jeg ville have opnået på nuværende tidspunkt. Men eftersom de fleste 17-årige er idioter, tager jeg det ikke så tungt (jo, jeg gør, det andet lyder bare bedre). Desuden var min største bekymring i den alder, om jeg nogensinde igen ville finde en kæreste, og det har jeg da trods alt præsteret.

Så. I denne weekend skal jeg fejre mig selv nok engang, denne gang med venner og rødvin, og jeg vil måske gøre et tappert forsøg på at bryde min ellers faste værtinderegel. (Dvs. den om altid at være den fuldeste i selskabet, så andre ikke har noget at skamme sig over dagen efter; lidt ligesom når værten og værtinden ikke må være de pænest klædte. Sidstnævnte regel er fra Emma Gad, førstnævnte fra det sted i min hjerne, der tager sig af selvundskyldende efterrationaliseringer). Måske.

Og ellers går jeg bare og venter spændt på, at mit nyindkøbte nattøj med taco/avocado-print når frem med posten. Tænker, at det er det, der skal få mig gennem resten af januar.

Reklamer

6 thoughts on “…måske i kombination med noget lysterapi og en margarita

  1. SKÅL! og tillyykke… her er fandme fest og her er hy-y-gge ! SKÅL! og tillyykke… her er fandme… uzw. så længe man har lyst
    jeg skulle nok have givet dig kamp til stregen! eeelsker rødvin. og venner. og taco. og avocado.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s