I øvrigt…

…var jeg helt vild med den 80’er-temaserie, DR K kørte for nylig. Og har nu Drengene fra Angora kraftigt mistænkt for aldrig selv at have skrevet noget materiale, men i stedet bare at have lavet 1:1-genindspilninger af interviews fra DR’s arkiver…. Fuck, der er nogle typer imellem – diversiteten i dansk tv faldt åbenbart med Muren.

…bør vi lige tage en snak om, hvilke modeelementer fra 90’erne, vi vælger at genindføre. Vide bukser: yes, anytime! Jasket, skulderlangt hår: jeg har gjort det før og kan gøre det igen. Men der simpelthen eksistere en form for fogedforbud mod små sølvrygsække og babydoll-stropkjoler uden på T-shirts. Ellers vil jeg gerne have et nedlagt.

…sad jeg forleden i bussen på vej hjem fra arbejde med høretelefoner på og tabte vist mig selv i musikken. I hvert fald opdagede jeg pludselig, at jeg sad og sang højt med på omkvædet. Sangen var Ol’ Dirty Bastards Shimmy Shimmy Ya. Og omkvædet var “Oooh baby, I like it RAAAW!”… 

…har jeg omsider modtaget mit taco-og-avocado-nattøj. Og måtte øjeblikkeligt komme det i vaskemaskinen, da det lugtede fælt af kemikalier. Brød ligesom lidt med hele illusionen om de små taco-alfer i puttesoveland, der har vævet det til mig. I det mindste er de stakler, der har stået med armene i syrebadet, sikkert blevet rigtig godt betalt af Asos. #firstworldshame

img_0632

Advertisements

4 thoughts on “I øvrigt…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s