Når hysteria kalder

Jeg er ikke nogen moder jord-type, bare som indledende disclaimer. Jeg tror ikke, jeg nogensinde har været rigtig skruk, mine børn er sådan kommet dumpende, nogen planlagt, nogen ikke, men jeg har aldrig haft en livmoder, der skreg efter babyer. Til gengæld er jeg åndssvagt nostalgisk anlagt, og ønsker mig altid cirka 3 år tilbage i tiden (i sig selv ret absurd, taget i betragtning, at jeg har tvillinger på 4…). Så det burde have været til at forudse.

At jeg pludselig sidder på en småbarnslegeplads og kigger rundt med et stik i hjertet efter snublende flyverdragter. At jeg overvejer, hvordan det ville være med en ny baby, hvad den skulle hedde, hvordan den ville se ud (blegfed og skaldet, hvis den ellers ligner de foregående 3). Hvordan det ville være igen at mærke det dunede hoved, den lille varme krop, der møffer ansigtet helt ind i det bløde punkt mellem skulder og hals og lægger sig til at sove. Hjerteslag mod hjerteslag. At have en lille en, der lærer alt fra ny, smiler, basker med armene, sutter på sine tæer, hviner, sætter sig op, krabber sig rundt og griner og griner.

Min fornuft siger, at det er biologien, der taler. Jeg har rundt regnet 10-15 fertile år endnu, min krop vil gerne bruge dem. Og de mindste er ved at have smidt den sidste rest baby, det er bare naturligt. Jeg drømmer om en barsel, jeg rigtig kunne nyde at være i, uden fødselsdepression og med bare en enkelt baby frem for to (der skriger, når de ser andre mennesker). Min fornuft prøver at forklare mig, at jeg hader graviditet, fødsel og amning, og at det er den slags irriterende realiteter, der nok ville komme til at overskygge oplevelsen. Min fornuft fortæller mig, at det var lige præcis dette, vi IKKE planlagde; vi har glædet os til at være familie i fælles tempo og døgnrytme, at kunne tage på ferier, der var for alle de næste mange år. Og at 4 børn i øvrigt betyder ny bil og at vi knap nok har råd til en lejlighed med plads til de 3, vi har i forvejen.

Men min mave vil gerne have en baby, og jeg siger det til min mand. Som omgående kalder mit bluff og siger: “Så lad os få en til!”. Og jeg bakker, trækker mig, mumler og siger nej. Vi skal ikke. Vi har ikke penge, ikke plads og sikkert heller ikke overskud. Vi er lige kommet ud på den anden side, og vi skal også passe på de børn, vi har, bruge vores tid på dem.

Men for første gang nogensinde er jeg fucking skruk.

Jeg håber ikke, det er kronisk.

"...så jeg tænker, at hvis vi stabler alle møblerne i den ene side af lejligheden og alle børnene i den anden, så kan vi sgu godt få et par stykker til. Altså børn. Hvad siger du?"

“…så jeg tænker, at hvis vi stabler alle møblerne i den ene side af lejligheden og alle børnene i den anden side, så kan vi godt få plads til et par stykker til. Altså børn. Hvad siger du?”

Advertisements

7 thoughts on “Når hysteria kalder

  1. Fuldstændigt det samme her… Er også uforklarligt skruk. Selv om jeg hsr nok børn, oh endda er lidt for gammel… Men har ikke været så skruk nogensinde før som jeg er nu. Håber fandme det går over;)

  2. Jeg er også skruk selvom efter den sidste, for 10 år siden, lægerne sagde ikke flere børn, da sclerosen også kom samtidig med mindstemanden. Meeen derfor kan jeg vel godt være sådan lidt – bare en til – Er dog nok næsten for gammel selvom mange får børn når de er 40! Jeg nøjes med minderne og nyder nemheden med to børn på 9 og 11.

  3. Jæsjæs. Jeg er også ind i mellem sygt skruk. Og hvis der er nogen, der ikke skal have flere babyer (og i øvrigt næppe ville overleve flere fødsler) er det mig. Det er biologien, der fucker med os, og vi må slå hårdt igen med rødvin og intellektuelle stimuli.

  4. rigtig godt skrevet, elsker lego billedet… muligvis vær at lytte til fornuften
    har perioder af skruk… men ingen ældre børn, ingen mand og nok også lige dårlig nok til tider til at tage mig af et barn…. måske man skulle låne (altså børn)… nå indtil da går behovet for at give omsorg ud over Zorro

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s