8. marts – et hurtigt overblik

Det er kvindernes internationale kampdag, og den slags forbigås ikke i tavshed her på domænet. Såeh, hvad skal vi snakke om?

Information annoncerer i dagens anledning SFs seneste krampetrækning: Forslag om 5000 skattefri kroner til mænd, der tager mere end 2 ugers barsel. Den lader vi lige stå lidt, mens jeg drømmer om at fortælle Pia Olsen Dyhr, at det ikke er skide progressivt eller for den sags skyld politisk korrekt at belønne mænd ekstraordinært for et stykke arbejde, man helt selvfølgeligt forventer af kvinder. Mie ikke imponeret.
Andetsteds i Information kan man finde en kronik af Karen Sjørup omhandlende kvinders reproduktion, også en tilbagevendende darling i kampdagsdækningen. Er ikke sikker på, at hverken jeg – eller lægevidenskaben – køber følgeslutningen om, at kvinder, der får foretaget aborter i 20’erne, er de samme, som senere i livet slås med infertilitet? Men gerne bedre daginstitutioner og mere barsel til mænderne. Jatak.

I Berlingske skriver den allestedsnærværende Girl Squad om, hvor farlige de er. Hvis nogen skulle have misset det. Der er ind i mellem nogle valide pointer om voldtægtskultur og shaming og alt det gejl, men hvor ville jeg ønske, at de ville slappe lidt af med, hvor fucking renegade de bare er i al deres reclaimede slut-subjektivitet – der kunne med fordel lånes noget god, gammelfeministisk strukturkritik fra Sjørups kronik (hun har nok til at undvære). Og så ville jeg VIRKELIG ønske, Nikita Klæstrup ikke afsluttede sin del med ordene “Mic drop. Klæstrup out.”

Hvor Tante Berlinger vist mener at have taget sin del af 8. marts-slæbet med Twerk Queen og entourage (bortset fra en leder om barselsligestilling, som vi naturligvis godt kan lide), så er Politiken selvsagt gået all in på kvindekamp. Der er Ibyen-guide til dagens arrangementer, en historisk gennemgang af 8. marts-forsider fra sidste år (hvor man med vanligt kulturradikalt selvhad beklager tidligere årtiers mandsdominerede udgivelser), hvilken-type-feminist-er-du-testen, diverse artikler og debatindlæg om alt fra ligeløn (yeah!) til giraffen Marius (wtf?) samt et kritisk postfeministisk blik på Anders And-universet, skrevet af en 11-årig (de starter fandme tidligt). Alt sammen rundet af med en leder, der anklager moderne feminisme for at drukne i identitespolitik og krænkelseskultur. Så er vi ligesom dækket ind.

Morgenfascisten Jyllands-Posten når vi desværre ikke i denne omgang, desværre. Til gengæld har yours truly i dagens ånd udskudt madlavningen og ignoreret børnene for at skrive dette indlæg færdigt.

Glædelig kampdag!

 

Reklamer

One thought on “8. marts – et hurtigt overblik

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s