En form for anbefaling

Jeg kæmper lidt med at få min søn til at læse mere. For da MOR var barn, læste hun MEGET. Faktisk hele tiden (at det så til dels hang sammen med, at mor ikke havde så mange venner, forbigår vi lige i tavshed). Og læsning er sgu så lødigt, sundere end al den iPad, en nem måde at underholde sig selv på, en pause i hverdagen, godt for koncentrationsevnen, lærerigt, nærmest kræftforebyggende og blablabla.

Men barnet vil ikke rigtig. Mine gamle Steen & Stoffer-tegneserier har kunnet holde ham fanget. Lidt. Ish. Anders And-blade går an. Dennis Jürgensen var for kedeligt, og i skolen har han allerede sidste år pløjet sig igennem alle de dersens sværd-serier, man anbefaler i hans alder. Det er ikke læseevner, der mangler, han er langt foran på det punkt, men han gider ikke. Har overvejet forskellige belønningsstrategier, men jeg vil egentlig helst, at han læser af hjertens lyst og ikke som resultat af diverse grænsepædagogiske manøvrer.

Hvorom alting er, fik han til sin fødselsdag Sigurd fortæller Danmarkshistorie (*host* forældreønske *host*), og for nylig gik vi i gang med at læse den som godnathistorie. Trods gode anmeldelser var ingen af de voksne synderligt imponerede, eftersom fortællestilen er enerverende infantil (“Engang for mange, mange, mange år siden var hele Danmark dækket af is. Altså ikke chokoladeis eller jordbæris…”) og det samme er årsagsforklaringerne (”Hej med jer, gutter, er I ikke friske på at prøve at dyrke jorden?” – sagde INGEN stenaldermand NOGENSINDE). Men jeg har også altid syntes, at Sigurds Bjørnetime var moderat anstrengende på Familien Danmark-måden, så det burde nok ikke undre.

Og…her kan vi så konkludere, at hvad fanden ved jeg, for Sønneke blev så opslugt af hyggepianistens fortælling, at han i ren utålmodighed selv overtog læsningen. Efter nærmest at have vristet bogen ud af sin mors hænder omkring Grauballemanden har han nu siddet hver aften og læst selv (”Hvis det er okay, mor?”), er over halvvejs gennem første bind og kan slet ikke lægge bogen fra sig, når han skal i seng.

Så. Jeg kan dårligt sige af ærligt hjerte, at jeg synes, Sigurd fortæller Danmarkshistorie er en god bog. Men den holder da min 8-årige dreng væk fra gaden. Eller i hvert fald godt underholdt.

Reklamer

12 thoughts on “En form for anbefaling

  1. Jeg er helt på linie med dig, i forhold til hvor anstrengende jeg synes Sigurd er… men vil da overveje at låne bog og se om den kan få min ikkelæseglade næstældste til at læse.

  2. Vi gav vores barnebarn på 9 år Sigurds Danmarkshistorie i julegave, begge bind, og drengen lagde nærmest ikke bøgerne fra sig, før de var læst. Så han kan noget, den Sigurd!!

  3. Jeg lånte den på biblioteket, for NU skulle barnet lære noget Danmarkshistorie. Og jeg synes faktisk, at Sigurd kan noget med at fange ungerne – i hvert fald med hans godnathistorier og Bjørnetimen, som i hvert fald har givet et frisk pust til danske børnesange, når man ikke magter Pigekoret falset-synge De Små Synger (indsæt selv øjenrul-smiley). Men tilbage til hans Danmarkshistorie: vi gik begge i stå ved lige netop den med chokoladeisen, hvilket vil sige tidligt i bogen, så vi forsøgte et par sider mere, men nej. Jeg synes, at beskrivelsen “enerverende infantil” er spot on!

  4. Sigurd har også skrevet en bog om de nordiske guder, som mine unger er TOTALT tryllebundet af. Vi går i krig med hans danmarkshistorie efterfølgende – tak!

  5. Jeg kan tilføje at der findes en app til, hvis nu man synes det er lødigt nok at sidde med ipadden når nu man lærer noget samtidigt 😉 Min 7-årige har gennemført samtlige opgaver flere gange, og kan nu stave til renæssancen, fortælle mig alt om historie og årstal, og har flere gang bedt om at komme på ture rundt og se ting fra historien.

  6. Jeg var den største læser som barn og var pænt skuffet, da det viste sig, at min søn ikke gad læse – til trods for lange godnathistorier (løbende suppleret med eftermiddags- og weekendformiddagshistorier) HVER DAG indtil han blev 8-9 år. Han gad godt høre historier, men ikke læse selv. Og sådan var det lige indtil for et års tid siden, hvor han blev 18 – og pludselig fra den ene dag til den anden slugte bøger. Til jul stod der kun bøger på ønskelisten…. Der har aldrig stået så meget som en bog før. Og i dag har han altid en bog på sig. Ved ikke helt hvad jeg vil sige med det – andet end: læselyst kan åbenbart godt opstå sent, selvom det virker håbløst. Men det hjælper nok at blive ved med at forsøge at prakke dem bøger på og læse højt

    • Åh, det trøster lidt, tak for det!
      (Er stadig lettere forbløffet over, at ‘Da JEG var barn’-tilgangen ikke giver øjeblikkelige resultater?!…)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s