Gule hængekøjer

For mange år siden lå jeg i en gul hængekøje i Mexico og vidste ikke helt, hvad jeg skulle gøre med mig selv. Jeg lå og kiggede på mine fødder og havde voldsomt lyst til den cigaret, jeg ikke kunne ryge, fordi jeg var gravid. 10 uger henne og skræmmende bevidst om, at det var endegyldigt slut med at jage rundt efter alle de ting, jeg følte, jeg skulle. Også selvom jeg ikke rigtig havde fundet det, jeg ville, for nu var der kun en ting, jeg skulle, og jeg var i langsom panik ved tanken. Og følte mig pludselig meget ensom. Jeg tog et billede af min udsigt, skrev lidt i min notesbog og tænkte, at måske var det sådan, det skulle være. Måske var det her nedslaget, jeg omsider kunne skrive fra, vendepunktet der gav mig ro.

Selvfølgelig blev det ikke det.

Ham der lå i min mave dengang er i dag 8 år gammel og stak mig her til aften en fuckfinger i ansigtet, mens hans halvt græd, halvt råbte, at jeg var den ondeste, værste mor i verden, fordi vi ikke skulle på restaurant efter hans danseafslutning, som han havde troet. Og hans lillesøstre gik i opløsning på skift, fordi de som menige tilskuere til showet ikke havde fået en brikjuice, og fordi de var dødtrætte, og alle skreg og hylede på skift, mens vi kørte hjem, og min mand var sur, fordi han også var træt, og jeg blev sur på ham, fordi han pludselig var sur på mig, og da børnene var puttet, sagde vi sure ting til hinanden og gik ind i hvert sit rum. Og nu. Nu sover de allesammen.

Og jeg sidder alene i sofaen og kom til at tænke på den gule hængekøje og har det lidt ligesom dengang. Lidt ensom, lidt fortabt, uden at føle mig hverken ældre eller klogere.

Det går nok altsammen, har jeg i det mindste lært. Og heldigvis må jeg gerne ryge en cigaret.

‘Her ligger jeg”-billede fra Mexico, anno 2008. Pre-instagram, total forud for min tid.

Advertisements

8 thoughts on “Gule hængekøjer

  1. Jeg bliver den helt rette blanding af opgivende og fortrøstningsfuld over at læse, at tingene måske ikke er så meget anderledes med børn i dine børns alder og i mine børns alder (4, 2 og 0). Tak ❤

    • Selv tak!
      Nu skal man ikke glemme det faktum, at mine børn er exceptionelt..erhm…følelsesladede. Men gætter umiddelbart på, at også forældre til ældre børn vil give mig ret i, at dramaet aldrig stopper. Det udvikler sig bare.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s