Med andre ord: vi ses om et par dage

Jeg var 17 år, første gang jeg tog på Roskilde, og jeg er kommet der hver eneste år lige siden. Ikke det år, jeg var gravid med min søn, og ikke det år, jeg havde født tvillinger 2 dage inden festivalstart, men ellers. Hvert år.

Nogle af mine veninder er faldet fra undervejs, nogle gider det ikke mere, nogle gider en gang i mellem, men jeg, jeg gider altid, for jeg er dybt afhængig. Og det er altid lykkedes mig at finde nogen, der ville med.

Det handler ikke bare om at ligge i sprit; jeg har altid nogle sjove branderter, men har aldrig været typen, der kunne holde til massiv druk flere dage i træk (i hvert fald ikke siden mine tjenerdage).

Det er heller ikke kun for musikken, jeg er ikke den store connaisseur, min musikalske udvikling stoppede omkring 25-års alderen, og jeg lader glad og gerne andre føre mig rundt til koncerter.

Men for mig har Roskilde altid været…frihed. Først fra mine forældre, så fra mine uoverskuelige start-20’ere, så fra havregrød og bleskift og henteaftaler.

Og så er det jo sjovt, hold kæft, hvor er det sjovt. Og hyggeligt. Det er sjældent, man får lov at bruge så mange dage med gode venner, hvor man ikke skal andet end bare at være til. Høre en masse god musik, drikke nogle øl, ryge en masse cigaretter. For os, der ikke altid er så gode til det med at passe ind, er Roskilde et taknemligt fællesskab at falde ned i.

Og så er der lige den der ekstra ting, måske faktisk den helt afgørende ting.

Den følelse, det giver, at stå sammen med 50.000 mennesker, løfte armene i takt og mærke musikken som en fælles puls, mens solen går ned over festivalpladsen. Det er det vildeste.

Folk er forskellige, ting kan ikke sammenlignes. Men helt ærligt: Når nogen siger, at det største sus, de har oplevet, var at få et barn. Så tænker jeg altid, hvor er det synd, de aldrig har prøvet at stå i en 12-hestes brandert foran Orange Scene.

Advertisements

6 thoughts on “Med andre ord: vi ses om et par dage

  1. Ej, nu savner jeg det jo. Jeg troede ellers jeg var færdig med Roskilde for længe siden. Jeg har vist ikke været der siden 2009 tror jeg. Men hvert år er der lige et stik af savn – og nu endnu mere.

  2. Og jeg er alene med ungerne mens min mand er på Roskilde. Efter din beskrivelse vil jeg være lidt mindre sur på ham, når han kommer hjem.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s