Fornuftsmad (med feta, bare rolig)

Tiden efter sommerferien er gerne tynget af den samme askese (eller i hvert fald ønsket om den) som januar: Efter at man i ugevis har rendt rundt i bar mave og marineret sig i rosé og rullet sig i hvidt brød, begynder tanken om kildevand og grøntsager så småt at melde sig. Og det skal helst være næsten gratis, nu da formuen er brugt på rosé. Og hvidt brød. Og paté og muslinger og ostepops og creme brulee og mælkechokolade og pizza og gedeost og vingummibamser og pomfritter og gin-tonic og pasta og grillet kød og cola og… *savle*…det var et sidespor, beklager. Det skulle jo være fornuftigt.

Jeg præsenterer derfor: Bulgur kogt i tomat og blandet med alskens gode (billige) sager. 1 løg og 2 fed hvidløg hakkes og svitses i olie, og oveni bringes 5 dl bulgur i kog med 1 dåse flåede tomater (jeg har for nylig læst mig til, at hakkede tomater er et inferiørt andenrangsprodukt, og mig skal de ikke snyde!), 1 dåse vand, 1 terning hønseboullion, 1 laurbærblad, et ordentligt drys stødt spiskommen og måske en håndfuld hakket, frisk persille, hvis man har det. Skru ned og lad simre i sådan en 15-20 minutters tid, måske mere eller mindre, konsulter gerne bulgur-posen og tilsæt mere vand undervejs, hvis det er nødvendigt. Er man en bulgur-rookie som mig, er man faktisk nødt til at holde sig i nærheden og konstant tjekke, røre rundt og prøvesmage. Mere tjekkede typer kan bare efterlade gryden uden voksenopsyn. Og på det helt rigtige tidspunkt står man så tilbage med noget velkogt, tomatiseret bulgur, som smages lidt til og blandes med følgende: en solid håndfuld udstenede sorte oliven, 75 g smuldret feta (cirka – jeg kommer bare på, til der er NOK, askese smager altid bedre med rigelig feta, og så giver det nogle proteiner til retten), en dusk friske mynteblade og en lille pose (60 g) pinjekerner, ristet på panden. Jeg begik den fejl først at lægge bulguren på et fad og bagefter lege semi-dekorativ med resten, men jeg vil tro, man får et bedre result ved at røre 2/3 af hver ingrediens i bulguren først, og så bare pynte med det sidste. Som med så meget anden mellemøstlig mad kan man også med fordel lige squeeze en halv citron henover på et eller andet tidspunkt.

Som tilbehør serverede jeg en salat af snackpeber, agurk og tomat i små tern, rørt med lidt olie, citronsaft, salt og frisk koriander (mmmh…frisk koriander), hummus (endnu en gang vil jeg gerne minde om, at sådan en skal være lind og ikke i stand til at få hverken en ske eller en husmur til at stå oprejst, sådan som nogle tror), yoghurtdressing (bare lidt afdryppet yoghurt naturel rørt med lidt salt) og nogle komplet mislykkede hjemmebagte pitabrød, som ikke fortjener at blive nævnt her. I virkeligheden behøver man heller ikke brød til bulgur, så bare stryg dem fra hukommelsen. Det vil jeg gøre. Velbekomme!

IMG_1666

Reklamer

2 thoughts on “Fornuftsmad (med feta, bare rolig)

  1. Jeg har voldsomme bulgurtraumer fra barndommen i de tidlige 80’ere, hvor min mor sprang på (endnu) en helsebølge og erstattede de farlige hvide ris med bulgur, helt uden at dulle dem på nogen måde, end ikke med salt. Siden har jeg ikke kunne klemme skidtet ned, men denne opskrift gav mig lyst til at give det en chance. Jeg tænker at jeg gør forsøget i weekenden; jeg er helt spændt!

    • Årh, du er sød, håber sateme det kan leve op til forventningerne! Bare godt med krydderier og urter og feta og hejs, så glider det ned 🙂
      Bulgur er nemlig ikke særlig spændende alene (især ikke, når de er underkogte, eurgh), har selv undgået dem lææænge – indtil forleden, da kontoen var i minus, og skabene skulle tømmes…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s