Held

Tingene flasker sig for tiden. Det gør de faktisk. Sådan lidt i det store og mest i det små.

Og jeg skriver dette velvidende, at jeg hermed har vold-jinxet min tilværelse, øget sandsynligheden for, at alt ramler i morgen, og ved samme lejlighed vil kunne pege på mig selv som den hovedansvarlige. Sådan fungerer jeg nemlig, jeg er overtroisk og i mit eget hoved primært uheldig. Jeg sagde det til min mor, dengang jeg var jobsøgende: ”Det er også, fordi jeg er uheldig. Er der et job, er det en af de andre, der får det, det bliver ikke mig, det ved jeg. Nogle mennesker er bare heldige, det er jeg ikke. Jeg har været heldig med mit helbred og min familie, og det er jeg glad for, men det er så det. Jeg regner ikke med at have heldet med mig på nogen andre områder.” Min mor kiggede på mig, som om jeg var sindsforvirret, og fortalte mig, at det var det mest åndssvage vrøvl, hun nogensinde havde hørt.

Men jeg mente det. Jeg sætter pris på de ting, jeg har, og jeg er også bevidst om, at man ikke skal gå og kalde sig selv uheldig, når der findes folk, der slås med sygdom, barnløshed, konkurs og dødsfald. Jeg mener bare, at jeg som udgangspunkt ikke regner med, at ting lykkes for mig. Jeg regner fx ikke rigtig med nogensinde at få et drømmejob eller en drømmebolig. Eller begge. Dengang jeg var til en jobsamtale, samtidig med at der var en andelslejlighed til salg, som vi ville have råd til, hvis bare jeg fik et job, tillod jeg mig at håbe, men jeg vidste godt, at det under ingen omstændigheder ville ske. Jeg var helt afklaret med, at jeg ikke var typen, der fik et job, lige når jeg havde allermest brug for det. Det ville være for heldigt. Og jaja, man skaber sit eget held og alt det pis – nogle er bare bedre til den slags end andre. Jeg har sagt det før, jeg tror ikke på mirakler, og jeg tror sjældent på, at tingene nok skal gå. Jeg frygter det værste, for det er det nemmeste, når man er neurotisk.

Men lige nu flasker det sig omkring mig i en fin, grøn farve. Både i stort og småt. Min allerbedste eks-kollega, der sidste år blev fyret, skrev i sidste uge, at hun har fået et job – et rigtig godt et. Min bror har fundet en sød kæreste, der er helt rigtig for ham. Børnene er nemme at glæde. Her til morgen løste et problem med Sønnekes fritidsaktiviteter sig på eleganteste vis, og min kalender er fyldt med gode aftaler. Tingene kører, karmaen er god, og jeg er splittet imellem at købe en lottokupon og forberede mig på den nedtur, der uvægerligt må lure om hjørnet.

Måske er det bare, fordi jeg har det godt. Måske er jeg åben for muligheder, som selvhjælpsbøgerne siger, måske formår jeg ubevidst at fokusere på alt det positive. Men det føles faktisk som held. Og jeg sender også gerne noget i retning af jer andre, der måske har mere brug for det end mig: *vifter med hænderne ud mod verdenshjørnerne*.

Så længe det varer… Ing’?

 

Reklamer

10 thoughts on “Held

  1. Kære Mie Det lyder ikke som om du er uheldig, men måske pessimist? Pessimister er i virkeligheden nogle meget heldige mennesker, for de kan kun blive glædeligt overraskede:)

    • Kære Kirsten
      Jeg tror på mange måder, du har ret.
      (Jeg tænker nu heller ikke, at jeg er decideret uheldig. Jeg tænker mere, at jeg ikke er aktivt heldig, når det gælder. Hvis det giver mening… 😏)

  2. Jeg tror ikke længere på, at man skaber sit eget held. For så er der nemlig en ting mere, jeg kan slå mig selv i hovedet med. Jeg får ikke det job, hvis der er en bedre kandidat, ligegyldigt hvor positivt jeg så end tænker, hvor meget jeg prøver at indynde mig osv. Det ved jeg, fordi jeg har set det fra den anden side af bordet med en kandidat til et job, som gjorde alt det, de kloge foreslår – han ringede på forhånd, mødte op før tid til samtalen, spurgte ind og var engageret. Han fik det ikke, fordi han ikke passede ind i gruppen med sin personlighed. Sååå… Send gerne lidt held i den her retning, tak 😉

    • *vinker frenetisk held-støv i din retning*

      Nej, jeg er heller ikke fan af, hvordan positiv tænkning har det med at vende pegefingeren mod én selv. Der er sgu så meget, vi ikke er herrer over.

  3. et ekstra “like” …. og skal vi lave en klub? For dem der ikke helt tror på heldet men alligevel bevarer håbet og glæden ved det der lykkes…ligenu regner det ned fra altanen i min seng… men det er ikke uheld..det er bare ALT for meget regn og et stoppet afløb…. det er fikset og hér tror jeg mere på handling end på held…

  4. Ej, det er så rigtigt det der! Altså det med at skrive sig selv over i et uheldigt narrativ -måske fordi det er meget nemmere end at indrømme at man prøvede det bedste man kunne, men alligevel ikke lykkedes? Åh, men det er jo så ukonstruktivt! Klog mor, du har. Og også tak for det her billede:
    Men det føles faktisk som held. Og jeg sender også gerne noget i retning af jer andre, der måske har mere brug for det end mig: *vifter med hænderne ud mod verdenshjørnerne*

    • Selv tak for sød kommentar! (Som autocorrect var ved at lave til ‘sæd’ kommentar…) Bliver sgu så glad – især når andre har det ligesom mig.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s