Jeg lever, jeg lever…

…jeg har bare sådan lidt travlt.

På den gode måde. Og den lidt pressede måde.

I går lykkedes det mig fx både at vaske hvad der føltes som 1.000 mia. m2 vægge og lofter og stuk og pis og skaffe en plastic-øksemorderøkse og en Elsa-paryk OG hente børn på den rigtige side af lukketid, mens jeg i tankerne velsignede det af mine børn, der gladeligt tager til takke med en Halloween-udklædning, der allerede findes i husstanden.

Til gengæld glemte jeg helt at hente min bog, bestilt i 11. time til fredagens læseklub, på biblioteket, men der gad børnos heldigvis rigtig godt med hen. Og jeg havde egentlig en, der skulle komme og se vores lejlighed mellem 17 og 18, og min telefon var gået død, men jeg var samtidig så dødtræt af halvanden måneds marathon med VVS’ere og murere og boligadvokater og bankfolk, der aldrig følger op på noget som helst, aldrig ringer tilbage og aldrig giver mig nogen brugbare svar, og jeg havde brug for at være en egoistisk nedtursrøv. Så kunne sagesløse dame fra lejeforeningen passende få lov at vente i omvendt pay it forward-stil, mens vi fandt Marguerite Duras og Onkel Rejes historier.

Hun kom så først en halv time senere, så ingen dyr led overlast. Jeg varmede rester af den kartoffelsuppe, ingen rigtig gad sidst, og Elsa-parykken er vist lidt for lille.

Vi hænger i.

6 tanker om “Jeg lever, jeg lever…

  1. Okay, hvad??!! Synes dit indlæg lugter af “har købt lejlighed”, men i mit hoved har I lige købt en kolonihave? Har jeg misset alt, eller er der bare stuk i jeres kolo-hus?

Skriv en kommentar