Plussiden:
– Ny lejlighed, som vi næææsten er ved at være på plads i. (Minus gardiner. Og køkkenbordplade, som først kommer på i januar, fordi intet er simpelt, når det kommer til IKEA, ligegyldigt hvad de så end prøver at få dig til at tro. Hør ikke på dem!! All lies, I say!!!) Folk, der siger, at lykke kun handler om mindset og ikke fysiske omgivelser, lyver. Big time. For tiden leger vi flyvemaskiner på vejen til børnehave, fordi det nu tager cirka 2 minutter at gå derned, hvilket har forbedret min livskvalitet og mit overskud væsentligt. Det samme har et stort køkken-alrum, en hyggelig stue, stuk i lofterne, albuerum til alle og den vidunderlige bevidsthed om, at her bliver vi. Den søde gamle dame nedenunder spurgte, om vi virkelig ville skille os af med alle vores flyttekasser, for tænk nu, hvis vi skulle flytte igen? ”Vi flytter aldrig mere,” sagde jeg og bumpede den næstsidste kasse videre ned ad trapperne.
– Alle julegaver – bortset fra de 2, manden er ansvarlig for – er i hus, eller i hvert fald bestilt til hus. Eller til postkontor, om man vil. Eller til snusket baglokale-biks med vranten mobilsælgergut bag disken og 17.000 svedende mennesker i nummereret klumpekø, om man virkelig vil. Jeg er en gylden gud og et lettet menneske.
– Juletræ. Børnene tror muligvis, jeg bringer et offer ved at give efter for plagerier om et stort juletræ første uge i december, men de optræder udelukkende som forlænget arm for min egen barndoms juledrømme. Ja, sguda, vi skal have et juletræ stående det meste af måneden, også selvom julen ikke bliver holdt hos os. Med slikstokke på. Og alskens smagløs julepynt, der glitrer i 1.000 ukoordinerede farver. Tag den, Georg Jensen-elskende ophav!
Minussiden:
– Livets barske realiteter i form af alle de ting, jeg har udskudt pga. istandsættelse og flytning. Som fx al arbejdet, der skal være færdigt inden jul, januareksamener, jeg overhovedet ikke har læst til og det der manuskript, jeg havde lovet at læse for en ven… Og så har jeg ikke engang nævnt julekalenderen, der døde pludseligt omkring d. 5…. Øv. Jeg har dårlig samvittighed toppet med skyldfølelse og oveni også nogle rørkasser, der skal males, nogle sidste køkkendele, der skal monteres (fordi INTET er simpelt, når det kommer til IKEA, LIGEGYLDIGT HVAD DE SÅ END PRØVER AT FÅ DIG TIL AT TRO!), og noget børneværelse, der skal helt styr på. Mine urealistiske forventninger til al den afslapning, der ventede post-flytning, er ikke helt blevet mødt.
– Flyttefolk, der endte med at koste cirka det dobbelte af det, jeg havde kalkuleret med. (”Men hvorfor fik I ikke bare et tilbud på forhånd?” Fordi der lige pludselig ikke eksisterede et ’på forhånd’, goddamnit.) Oveni måtte jeg løbende forklare gutterne, at de dersens skabsdøre og det dersens skab og alt muligt andet stort og tungt og uhandy muligvis så ud til at være meeeget svært at bære ned fra 3. sal, men eftersom manden og undertegnede stort set egenhændigt har flyttet alt op, der befandt sig i den fucking lejlighed, så tager jeg ikke imod nogen former for vattede undskyldninger fra professionelle på 2 x min størrelse og 5 x min samlede muskelmasse. Blev der sagt.
– Den forbandede omgangsnisse i børnehaven. Måske gør tvillingeeffekten, at jeg føler mig ekstra udsat på julens bjerge, men der er altså en grund til, jeg ikke har slået mig ned som børnebogsforfatter – udover den elendige hyre. Til gengæld fik jeg noget glimrende inspo fra Blogsbjerg til at lade vores husnisse baste og binde den irriterende indtrænger, så det var rart at få lidt aggressioner ud den vej. Vi overvejede også noget med gidselbreve, billeder tager med dagens avis og afskårne nissedele sendt til børnehaven, men blev enige om, at det nok var lovlig hård kost for de 3-6-årige. Fristende, dog.
– Det er mørkt og koldt. Og jeg er vintersur, som jeg altid bliver på denne tid af året på grund af den åbenlyse uretfærdighed i at jeg, lille mig, skal bevæge mig ud i det her lorteklima, når nu den naturlige reaktion ville være at gå i hi. Eller tage på træk.
Derudover er vi alle sammen halvsyge og snottede og har været det, siden vi flyttede. Suksuk. Til gengæld tog jeg mig selv i at sætte Mariah Careys All I want for Christmas på forleden, mens vi pyntede træet – min absolutte hadejulesang, kun overgået af Happy X-mas (War is over) og seføli Last Christmas – hvilket tyder på en eller form for tilfredshed med tilværelsen. Det er nok den lejlighed.
Bøger, 2 x træ og ægte tæppe. Fru Hakkebøf er glad.
