Nej, det er ikke et afsnit af kalenderen, og ja, jeg undskylder på forhånd

Plussiden:

– Ny lejlighed, som vi næææsten er ved at være på plads i. (Minus gardiner. Og køkkenbordplade, som først kommer på i januar, fordi intet er simpelt, når det kommer til IKEA, ligegyldigt hvad de så end prøver at få dig til at tro. Hør ikke på dem!! All lies, I say!!!) Folk, der siger, at lykke kun handler om mindset og ikke fysiske omgivelser, lyver. Big time. For tiden leger vi flyvemaskiner på vejen til børnehave, fordi det nu tager cirka 2 minutter at gå derned, hvilket har forbedret min livskvalitet og mit overskud væsentligt. Det samme har et stort køkken-alrum, en hyggelig stue, stuk i lofterne, albuerum til alle og den vidunderlige bevidsthed om, at her bliver vi. Den søde gamle dame nedenunder spurgte, om vi virkelig ville skille os af med alle vores flyttekasser, for tænk nu, hvis vi skulle flytte igen? ”Vi flytter aldrig mere,” sagde jeg og bumpede den næstsidste kasse videre ned ad trapperne.

– Alle julegaver – bortset fra de 2, manden er ansvarlig for – er i hus, eller i hvert fald bestilt til hus. Eller til postkontor, om man vil. Eller til snusket baglokale-biks med vranten mobilsælgergut bag disken og 17.000 svedende mennesker i nummereret klumpekø, om man virkelig vil. Jeg er en gylden gud og et lettet menneske.

– Juletræ. Børnene tror muligvis, jeg bringer et offer ved at give efter for plagerier om et stort juletræ første uge i december, men de optræder udelukkende som forlænget arm for min egen barndoms juledrømme. Ja, sguda, vi skal have et juletræ stående det meste af måneden, også selvom julen ikke bliver holdt hos os. Med slikstokke på. Og alskens smagløs julepynt, der glitrer i 1.000 ukoordinerede farver. Tag den, Georg Jensen-elskende ophav!

 

Minussiden:

– Livets barske realiteter i form af alle de ting, jeg har udskudt pga. istandsættelse og flytning. Som fx al arbejdet, der skal være færdigt inden jul, januareksamener, jeg overhovedet ikke har læst til og det der manuskript, jeg havde lovet at læse for en ven… Og så har jeg ikke engang nævnt julekalenderen, der døde pludseligt omkring d. 5…. Øv. Jeg har dårlig samvittighed toppet med skyldfølelse og oveni også nogle rørkasser, der skal males, nogle sidste køkkendele, der skal monteres (fordi INTET er simpelt, når det kommer til IKEA, LIGEGYLDIGT HVAD DE SÅ END PRØVER AT FÅ DIG TIL AT TRO!), og noget børneværelse, der skal helt styr på. Mine urealistiske forventninger til al den afslapning, der ventede post-flytning, er ikke helt blevet mødt.

– Flyttefolk, der endte med at koste cirka det dobbelte af det, jeg havde kalkuleret med. (”Men hvorfor fik I ikke bare et tilbud på forhånd?” Fordi der lige pludselig ikke eksisterede et ’på forhånd’, goddamnit.) Oveni måtte jeg løbende forklare gutterne, at de dersens skabsdøre og det dersens skab og alt muligt andet stort og tungt og uhandy muligvis så ud til at være meeeget svært at bære ned fra 3. sal, men eftersom manden og undertegnede stort set egenhændigt har flyttet alt op, der befandt sig i den fucking lejlighed, så tager jeg ikke imod nogen former for vattede undskyldninger fra professionelle på 2 x min størrelse og 5 x min samlede muskelmasse. Blev der sagt.

– Den forbandede omgangsnisse i børnehaven. Måske gør tvillingeeffekten, at jeg føler mig ekstra udsat på julens bjerge, men der er altså en grund til, jeg ikke har slået mig ned som børnebogsforfatter – udover den elendige hyre. Til gengæld fik jeg noget glimrende inspo fra Blogsbjerg til at lade vores husnisse baste og binde den irriterende indtrænger, så det var rart at få lidt aggressioner ud den vej. Vi overvejede også noget med gidselbreve, billeder tager med dagens avis og afskårne nissedele sendt til børnehaven, men blev enige om, at det nok var lovlig hård kost for de 3-6-årige. Fristende, dog.

– Det er mørkt og koldt. Og jeg er vintersur, som jeg altid bliver på denne tid af året på grund af den åbenlyse uretfærdighed i at jeg, lille mig, skal bevæge mig ud i det her lorteklima, når nu den naturlige reaktion ville være at gå i hi. Eller tage på træk.

Derudover er vi alle sammen halvsyge og snottede og har været det, siden vi flyttede. Suksuk. Til gengæld tog jeg mig selv i at sætte Mariah Careys All I want for Christmas på forleden, mens vi pyntede træet – min absolutte hadejulesang, kun overgået af Happy X-mas (War is over) og seføli Last Christmas – hvilket tyder på en eller form for tilfredshed med tilværelsen. Det er nok den lejlighed.

Bøger, 2 x træ og ægte tæppe. Fru Hakkebøf er glad.

Reklamer

Duplospor i sneen – en LEGO-fotojulekrimiføljeton (5)

Så er vi igen klar med den sene julekalender – links til tidligere afsnit er jeg p.t. for træt til.

 

På planeten Gonzo havde situationen taget en dramatisk drejning…

 

Og i Den Lille By var alt stille. Selv fuglene sov længe. Muligvis i protest over den temmelig udsatte højde, en eller anden klaphat havde placeret deres hus i.

 

Men heldigvis for fuglene var hunden Otis optaget af andre ting. Fx hvorfor hans ejer først var kommet sent hjem med blod på tøjet og nu tilsyneladende slet ikke kom?

 

Duplospor i sneen – en LEGO-fotojulekrimiføljeton (4)

Det er jo en voksenkalender, så vi sender sent. Foregående afsnit læses her, her og her.

 

I Den Lille By stod Henriette Honningkjærs yndlingsstol tom. Hermod kiggede bedrøvet på den juledekoration, hun havde lavet, aftenen inden hun døde. Hun havde nu altid haft talent for den slags.

 

Også Godzilla havde fået sig en juledekoration. I det hele taget bar dens aflukke præg af, at den pludselig var  kommet til penge. Mange penge.

 

Hermod havde forsøgt at vende sine betragtninger med Heloise, men hun var omgående forduftet, da han forsøgte at tale med hende.

 

I virkeligheden burde hans største bekymring nok være de våben, der netop nu stod på planeten Gonzo og pegede direkte mod Den Lille By. Men den slags tanker var bogstavelig talt lysår borte.

 

Duplospor i sneen – en LEGO-fotojulekrimiføljeton (3)

3. afsnit er klar på falderebet, foregående afsnit findes her og her.

 

I en fjern galakse foregik noget halvhjertet og temmelig ubestemt. Og sandsynligvis temmelig irrelevant…

 

…men i mellemtiden i Den Lille By var Hermod Honningkjær begyndt at indsamle de første spor i jagten på sin søsters morder. Hvad betød fx den mystiske liste, der lå ved siden af liget?

 

…og hvorfra stammede fodsporene i sneen?

 

…var der en forbindelse til Heloises kælekanin, Godzilla? Og i så fald, hvilken? Hermod vidste, at nogen måtte ligge inde med de svar, han søgte.

 

…men han vidste ikke, at denne nogen i samme øjeblik sad i et hus ikke så langt væk og stirrede ind i pejsens flammer. Alene med sin viden.

 

Duplospor i sneen – en LEGO-fotojulekrimiføljeton (2)

Så er vi nået til 2. afsnit, 1. afsnit kan findes her.

 

I Den Lille By var alle chokerede over morgenens fund af den unge Henriette Honningkjærs maltrakterede lig.

 

…alle, måske lige bortset fra hendes søster, Heloise, som virkede overraskende upåvirket af det pludselige dødsfald.

 

…mens deres halvlillebror, Hermod, bag sit tapre og let stivnede smil var ødelagt af sorg. Det eneste, der holdt ham oppe, var tanken om at finde sin søsters morder.

 

…som måske, måske ikke, skulle findes i en galakse langt, langt borte.

2. december

Slight change of plans: decemberudfordringen bliver i stedet en hjemmebrygget julekalender. Ungernes 3 LEGO-kalendere linet op i køkkenet var for stor en fristelse, 2 blogindlæg om dagen bliver nok i overkanten for undertegnede, og ingen gider alligevel høre om min røvsyge hverdag hver dag. Vel? Godt.

Min nye udfordring er at lave kalenderafsnit ved at bruge de figurer eller genstande, der findes i dagens låger. En slags LEGO-blog-impro. Vi har en LEGO Friends, en LEGO City og en LEGO Star Wars, så det skal nok blive interessant.

Og dagens afsnit er klar lige om lidt.

Duplospor i sneen – en LEGO-fotojulekrimiføljeton (1)

Med en dags forsinkelse (det var det med den manglende second unit) præsenteres her den største mediebegivenhed siden Frygt og lede langs BRIO-banen (som i øvrigt stadig er uafsluttet på kultmåden): Duplospor i sneen  en LEGO-fotojulekrimiføljeton i 24 afsnit.Og her kommer første afsnit…

 

Det var den 1. december og alt åndede fred og ro i Den Lille By. I en menneskeforladt stue kørte et ensomt elektrisk tog, og udenfor dalede sneen stille ned. Den dalede på træer og lygtepæle, på fortove og stier…

 

…og på den døde kvindekrop i parken, som lå forvredet i den dybe sne. Et par gader væk stoppede det elektriske tog. Alt var tyst.

 

Imens, i en galakse langt, langt borte, landede et lille fartøj på en øde planet. Her var alt også tyst.