Nej, det er ikke et afsnit af kalenderen, og ja, jeg undskylder på forhånd

Plussiden:

– Ny lejlighed, som vi næææsten er ved at være på plads i. (Minus gardiner. Og køkkenbordplade, som først kommer på i januar, fordi intet er simpelt, når det kommer til IKEA, ligegyldigt hvad de så end prøver at få dig til at tro. Hør ikke på dem!! All lies, I say!!!) Folk, der siger, at lykke kun handler om mindset og ikke fysiske omgivelser, lyver. Big time. For tiden leger vi flyvemaskiner på vejen til børnehave, fordi det nu tager cirka 2 minutter at gå derned, hvilket har forbedret min livskvalitet og mit overskud væsentligt. Det samme har et stort køkken-alrum, en hyggelig stue, stuk i lofterne, albuerum til alle og den vidunderlige bevidsthed om, at her bliver vi. Den søde gamle dame nedenunder spurgte, om vi virkelig ville skille os af med alle vores flyttekasser, for tænk nu, hvis vi skulle flytte igen? ”Vi flytter aldrig mere,” sagde jeg og bumpede den næstsidste kasse videre ned ad trapperne.

– Alle julegaver – bortset fra de 2, manden er ansvarlig for – er i hus, eller i hvert fald bestilt til hus. Eller til postkontor, om man vil. Eller til snusket baglokale-biks med vranten mobilsælgergut bag disken og 17.000 svedende mennesker i nummereret klumpekø, om man virkelig vil. Jeg er en gylden gud og et lettet menneske.

– Juletræ. Børnene tror muligvis, jeg bringer et offer ved at give efter for plagerier om et stort juletræ første uge i december, men de optræder udelukkende som forlænget arm for min egen barndoms juledrømme. Ja, sguda, vi skal have et juletræ stående det meste af måneden, også selvom julen ikke bliver holdt hos os. Med slikstokke på. Og alskens smagløs julepynt, der glitrer i 1.000 ukoordinerede farver. Tag den, Georg Jensen-elskende ophav!

 

Minussiden:

– Livets barske realiteter i form af alle de ting, jeg har udskudt pga. istandsættelse og flytning. Som fx al arbejdet, der skal være færdigt inden jul, januareksamener, jeg overhovedet ikke har læst til og det der manuskript, jeg havde lovet at læse for en ven… Og så har jeg ikke engang nævnt julekalenderen, der døde pludseligt omkring d. 5…. Øv. Jeg har dårlig samvittighed toppet med skyldfølelse og oveni også nogle rørkasser, der skal males, nogle sidste køkkendele, der skal monteres (fordi INTET er simpelt, når det kommer til IKEA, LIGEGYLDIGT HVAD DE SÅ END PRØVER AT FÅ DIG TIL AT TRO!), og noget børneværelse, der skal helt styr på. Mine urealistiske forventninger til al den afslapning, der ventede post-flytning, er ikke helt blevet mødt.

– Flyttefolk, der endte med at koste cirka det dobbelte af det, jeg havde kalkuleret med. (”Men hvorfor fik I ikke bare et tilbud på forhånd?” Fordi der lige pludselig ikke eksisterede et ’på forhånd’, goddamnit.) Oveni måtte jeg løbende forklare gutterne, at de dersens skabsdøre og det dersens skab og alt muligt andet stort og tungt og uhandy muligvis så ud til at være meeeget svært at bære ned fra 3. sal, men eftersom manden og undertegnede stort set egenhændigt har flyttet alt op, der befandt sig i den fucking lejlighed, så tager jeg ikke imod nogen former for vattede undskyldninger fra professionelle på 2 x min størrelse og 5 x min samlede muskelmasse. Blev der sagt.

– Den forbandede omgangsnisse i børnehaven. Måske gør tvillingeeffekten, at jeg føler mig ekstra udsat på julens bjerge, men der er altså en grund til, jeg ikke har slået mig ned som børnebogsforfatter – udover den elendige hyre. Til gengæld fik jeg noget glimrende inspo fra Blogsbjerg til at lade vores husnisse baste og binde den irriterende indtrænger, så det var rart at få lidt aggressioner ud den vej. Vi overvejede også noget med gidselbreve, billeder tager med dagens avis og afskårne nissedele sendt til børnehaven, men blev enige om, at det nok var lovlig hård kost for de 3-6-årige. Fristende, dog.

– Det er mørkt og koldt. Og jeg er vintersur, som jeg altid bliver på denne tid af året på grund af den åbenlyse uretfærdighed i at jeg, lille mig, skal bevæge mig ud i det her lorteklima, når nu den naturlige reaktion ville være at gå i hi. Eller tage på træk.

Derudover er vi alle sammen halvsyge og snottede og har været det, siden vi flyttede. Suksuk. Til gengæld tog jeg mig selv i at sætte Mariah Careys All I want for Christmas på forleden, mens vi pyntede træet – min absolutte hadejulesang, kun overgået af Happy X-mas (War is over) og seføli Last Christmas – hvilket tyder på en eller form for tilfredshed med tilværelsen. Det er nok den lejlighed.

Bøger, 2 x træ og ægte tæppe. Fru Hakkebøf er glad.

Reklamer

6 thoughts on “Nej, det er ikke et afsnit af kalenderen, og ja, jeg undskylder på forhånd

  1. Om end julekalenderen var sjåw, så foreslår jeg, du stikker den skråt op (sammen med den dårlige samvittighed) – eller lader dem allesammen sne inde til engang i januar… Fordi for helvede altså..: Flytning, manglende bordplader, arbejde og dét der liv generelt jo bare fylder (alt for – og alligevel lige tilpas) meget nu. So be it!
    Og den der børnehave-nisse……. Vi fik den engang i en hel weekend! Og jeg læste i den der bog, og kunne godt fornemme, at vi helst skulle i Lalandia, Tivoli, Zoo, Legoland, Disneyland og alle andre steder i hele verden, for det var åbenbart det eneste rigtige. Freakin’ Christ, altså!
    Nå, men.. Slap lige så meget af, som det nu lader sig gøre. Og snit et eller andet om til en midlertidig bordplade. Glade, dejlige jul – ik’? 😉

    • Åh, det var en dejlig kommentar, tak for den!
      Jeg snitter noget. Noget uambitiøst, seføli. Og det der nisse-noget har bare taget galopperende overhånd. Tror i øvrigt, jeg også brokkede mig over det sidste år… *ahem*

  2. Den der børnehavenisse og tvillinger.. I år har vi fået først den ene nisse i en weekend og dernæst begge nisser fra torsdag til fucking mandag! Og det er oven i 3xbørn med fødselsdag i december og alt for mange eksamensopgaver! Næste år springer jeg december over.

    • Synes også, vi altid rammer weekenderne?! Jeg føler med dig på alle fronter – og vil da lige gentippe om gidselløsningen?…
      Held og lykke med eksamener!

  3. Jeg er VILD med gidselløsningen! Min yngste havde den elendige omgangsnisse med hjem forleden, og den havde guddødeme fået følgeskab af en psykedelisk blinkende plastiksnemand. Dét var for spændende for mine drenge, som kl otte om aftenen smed deres tøjdyr efter hinanden mens de råbte som vilde. Da jeg kom op for at se hvad der foregik var nissens ene arm røget af. FFS! Så måtte jeg jo sy det elendige kræ sammen igen (heldigt at jeg er kirurg). Nissen var lang tid om at vågne efter bedøvelsen, så vi hørte ikke mere til den. Snemanden var helt rystet over de voldsomme begivenheder, så han gik i barskabet og faldt i søvn. Pædagogerne var færdige af grin over beretningen i bogen og jeg er lykkelig for at der går et helt år før nissen kommer med hjem igen.

    • Hahaha, “Nissen var lang tid om at vågne fra bedøvelsen”! 😀
      Har svaret alt for sent på denneher kommentar, hold kæft, det er sjovt!!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s