Basal børnelærdom: endnu en ting, jeg kan nå at fucke op som forælder.

Efter at det med børn gik fra ’Ren overlevelse’ til ’Almindeligt udfordrende familieliv’, gik det op for mig, at der jo for fanden er nogle ting, børn skal kunne. Som de ikke lærer af sig selv. Som det åbenbart forventes af mig (og med-forælder) at tage hånd om. Og fordi hænderne måske engang har haft lidt travlt med babymos, bleskift og trodsalder-flitsbuer, er nogle af de ting muligvis skredet i svinget. De der ting, man ifølge egen hukommelse bare lærte som barn, men som der selvsagt er nogle voksne, der på et tidspunkt har taget ansvar for.

Som at binde snørebånd. Det har jeg fx endnu ikke fået videregivet. Alle sko kommer jo efterhånden med velcro og elastikker, og for nylig gik det op for mig, at min snart 9-årige søn vist ikke ved, hvordan man binder en sløjfe. #usleravnemor.

Cykle selv, det skal man også helst kunne. Men eftersom børn her på Nørrebro kører i Christianiacykel og ellers bor i gå-afstand til det meste, er det at transportere sig selv rundt på 2 hjul i trafikken, i modsætning til borddækning og selvhjulpne toiletbesøg, ikke en opdragelsessituation, der dagligt tigger om at blive løst. Og dermed må dovne og ustrukturerede forældretyper som mig man selv være obs på at indøve den slags. (Bare rolig, alle mine børn lærte at cykle, omkring 4-års alderen, men det er for nylig gået op for mig, at man nok bør træne noget mere trafik med især den ældste, når det nu er så sjældent, han cykler på gader og veje).

Og sidst, men ikke mindst: svømme. Det SKAL man jo for fanden kunne. Men bortset fra et enkelt turbo-kursus i privat regi, som jeg i et anfald af larmende skyldfølelse fik Sønneke sendt afsted til sidste år, så har ingen af mine børn gået til svømning. Vi er bare aldrig rigtig kommet ind i det regi, måske også fordi #usleravnemoren mildest talt ikke er nogen vandhund.

Babysvømning med Sønneke orkede jeg ikke, og med tvillinger var det ikke rigtig en mulighed. Ingen af os så meget som overvejede at tage i svømmehal med en voksen-børn-ratio på 2:3, da ungerne var små (det er stadig en småstressende oplevelse, kan jeg afsløre), og svømmeundervisning for et eller flere børn på skiftende tidspunkter virkede også som for meget af et projekt før i tiden (kunne fx ikke lige overskue at stå med tvillingeklapvogn og hjælpe en 5-årig i omklædningsrummet). Vi går i svømmehallen med børnene nu, og de har elsket poolen, når vi har været på camping, men svømme, det kan de ikke – lad så skammen fylde mig herfra og til næste torsdag.

Men nu skal det være slut. I erkendelse af, at der nok aldrig kommer en voksen og tager ansvar, kastede jeg mig forleden ud i det mareridt, der er Københavns kommunale svømmelister (der går legender om forældre, som med 3 log-ins faktisk har været heldige at få en rigtig plads på indskrivningsdagen, og ikke bare en ventelisteplads…), og det lykkedes mig guddødeme, her halvvejs gennem sæsonen, at finde 3 ledige pladser på samme adresse inden for hovedstadsområdet, på et tidspunkt, der lå efter arbejde og inden puttetid, og på niveauer, der nogenlunde passer. Så det er planen fra nu af.

Og så krydser vi lige fingre for, at det går fint, ik’? Det gør det sikkert. De er allerede langt mere begejstrede for vand, end jeg nogensinde har været, og jeg har lovet pizza bagefter. Så mangler vi bare snørebåndene.

Reklamer

13 thoughts on “Basal børnelærdom: endnu en ting, jeg kan nå at fucke op som forælder.

  1. Ved ikke om jeg ville turde lade et barn lære om at cykle i trafik i Kbh, jeg tør ikke cykle i Kbh!
    God fornøjelse med svømning, har de ikke det i skolen?
    Men ja det er nok ting som er godt at lære.

    • De har ikke haft svømning endnu, og jeg forestiller mig, at det er et spareområde…selv havde jeg det først i 4. klasse, og det synes jeg er for sent?

      Vi bor i et område med begrænset trafik og lukkede veje, så det bliver dér, hvis jeg nogensinde får nosset mig sammen til at lege trafikskole. Får selv galopperende stress af de små slingrende skolebørn i morgentrafikken, så DET skal vi ikke foreløbig. Men for fanden, hvis de nogensinde skal kunne cykle selv til gymnasiet, så skal der jo trænes…

    • Jeg ved faktisk ikke, om det er sparet væk? Min søn går i 3., og der har endnu ikke været noget svømmeri. Har ikke nerver til at vente længere…

      (Og hvor fanden er i øvrigt Børnenes Trafikklub, når man har brug for den? Nogle af os har altså brug for, at staten tager ansvar og lærer vores børn de ting, vi ikke selv orker. Umyndiggør mig, tak!)

  2. Shit, nu gav du mig sygt dårlig samvittighed. Jeg var med dig, indtil du kom til det med pladserne på svømmeholdet….. Hvordan f…… fik du plads til tvillingerne? Det er ikke lykkes mig nogensiden….

    • Der var 2 ledige pladser på samme hold – så også hold, hvor der var op til 4 ledige pladser? Udfordringen var mere at få tidspunkt og sted til at stemme med storebror – og så være ligeglad med afstanden…

  3. Er så glad for, min kæreste elsker vand. For jeg kan ikké svømme. Sidst jeg prøvede var jeg nok 16 og kunne akkurat komme fra kant til kant. På den korte led. Og ikke på den pro måde. Det og matematik må være hans tjans :p

    – A

    • Se, det er jo lige dét. Jeg er en ELENDIG svømmer, og jeg er nået til et punkt, hvor jeg faktisk ikke føler, at mine børn er sikre i mit selskab. I vand, that is.

  4. Jeg har svømmet konkurrencesvømning og min søn (på fem) vil ikke have hovedet under vand. Han går til svømning, og jeg må virkelig bide mig selv i tungen hver gang for ikke at skrige i afmagt over hans manglende vandglæde. Med andre ord er der ingen garantier trods det der opdragelse… Han ville i øvrigt heller ikke lære at cykle, vi lokkede med hvad som helst. I går besluttede han sig dog for at lære det, og så kørte han ellers to kilometer til mormor og morfar. Han er fuldstændig ligesom mig, stædig som bare pokker. Jeg ved ikke lige, hvad pointen var, noget med at vi kan vise den vejen, men de skal selv ville det? Nu skal jeg så bare lige introducere snørrebånd…

      • Problemet er bare, når man måske liiige glemmer at vise vejen… *host*
        Men det er betryggende, at alt ikke nødvendigvis går i arv. Jeg er virkelig en tumpe til både svømning og trafik.

  5. Vores ældste søn gik til babysvømning og alt hvad man overhovedet kunne komme til i den retning. Jeg er gammel svømmetræner og havde forestillet mig at mine børn ville blive gode svømmere.
    Og så fik vi så tvillinger, og nu er ingen af dem specielt vant til vand.
    Da jeg var i mødregruppe, snakkede nogle af de andre om hvor hyggeligt det kunne være at mødes i svømmehallen. Jeg sagde høfligt nej tak, kunne ikke lige overskue to babyer på den måde.
    Men så har vores børn nok lært noget uvurderligt i stedet for (kan man håbe ).

  6. Min første oplevelse med “Shiit, det skal jeg lære barnet”, var da det gik op for mig, at det at slå kolbøtter ikke bare var noget, der kom af sig selv.

    Barnet på snart 6 cykler ikke særlig godt. Det gik fint så længe, der var støttehjul, men da han ikke kunne overtale os til at lade ham beholde bare det ene støttehjul, har han nægtet at bruge cyklen til andet end en løbecykel. Jeg venter stadig på den voksne, der skal få ham til at cykle igen.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s