Dengang foråret var varmere og barselsbluesen grønnere…

Er lidt i udu. For meget ekstraarbejde, der æder min fritid, i kombination med sne i marts har en dårlig effekt på mit humør. Jeg savner noget andet og mere og anderledes og har ingen energi til at opsøge det. Forleden fortabte jeg mig i egen blog (selvdyrkelse findes der altid tid til), og så savnede jeg også lidt på en renere og hyppigere skriveform. Eller måske savnede jeg bare mig selv i en yngre udgave. Læste hele april, maj og juni 2013 og syntes, at jeg var sjovere, og solen skinnede mere. (Måske er det også den varslede konflikt, der forbinder mig med tidligere tid, Sophie Løhde dukkede gudhjælpeme også op i arkiverne!) Hm. Livet med helt små børn ER bare godt baggrundsmateriale, nu skal jeg jo til at grave mit eget uspændende selv frem. Og skrive noget mere. Kom nu, forår!

 

 

Reklamer

5 thoughts on “Dengang foråret var varmere og barselsbluesen grønnere…

  1. Jeg har fulgt med i et par år nu og læste i sin tid hele bloggen (overspringshandling 👋🏻). Og jeg ELSKER din måde at skrive på og dine betragtninger. Jeg ved ikke om du er sjovere nu eller var mere sjov før, men du gør det godt!

    Jeg hepper også på forår, det her er ulideligt.

    • Tak. Opdagede lige at det her indlæg faktisk virkede lidt ros-fiske-agtigt, og det var egentlig ikke meningen… Men tak alligeveller. Og jatak til forår!

  2. Det bliver et hurtigt regeringsindgreb, og det er simpelthen ikke til at holde ud. Ingen respekt for den danske model. Jeg tænker kun i revolution i disse dage, og så på dårlige kampråb og bannere med Sophie Løhdes navn (underløhdig, Løhde/døde og den slags). Men jeg kan virkelig godt lide at læse med her, dit sprog er godt, du er lige tilpas kritisk, og jeg er faktisk altid enig i dine betragtninger, hvilket varmer i disse dage, hvor det virker som om, at verden ramler.

    • Det er 2013 om igen, og det er så fucking pisseuanstændigt!! Hvad fanden skal man med overenskomster og strejkeret, når der bare gås målrettet efter at kvæle al modstand med regeringsindgreb! Aaaaaargh!!!!
      (Kan godt lide ‘underLøhdig’. Spot on.)

      Og tak. Der var som sagt ingen fisken, men ros er dæleme altid rart.

  3. Det er mig, du beskriver.
    Ekstraarbejde – tjek
    Sne i marts dårlig effekt på humør – tjek
    Savner noget andet, mere, anderledes – tjek
    Har ingen energi til at opsøge det – tjek
    Fortaber sig i, okay ikke egen blog, men facebook-minder, hvor jeg kan læse, at denne dag for 1, 2, 3, 4, 1027 år siden bare var sjovere og på alle måder bedre. Og jeg savner at skrive, føler at jeg skrev sjovere, skarpere, bedre ‘- engang. Og mine børn er store nu, og mit baggrundsmateriale smuldrede i processen, og jeg kan ikke grave noget spændende frem i mig selv, fordi …. ekstraarbejde og sne i marts og ingen energi. Eller måske er der bare ikke noget at grave efter. Nå. Men det var rart at læse om sig selv på din blog, sådan apropos selvdyrkelse. Tak

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s