Fredagfredagfredag

  • Hvor jeg i morges trumfede mit sædvanlige halvkedelige tomboymor-på-kontor-look og tog en nederdel på, fordi det er fredag og jeg skal på date med manden i aften.
  • Hvor jeg øjeblikket efter mit dristige og kontroversielle tøjvalg opdagede, at temperaturen udenfor sagde -3 grader med en wind chill-faktor på -9 og derfor lynhurtigt tilføjede et ekstra lag bluse og benvarmere til midt på låret. Hello sexy boyfriend, me love you long time.
  • Hvor omtalte nederdel er en, jeg har arvet fra min lillesøster. På 16. Den er muligvis so last year, men lad os nu lige bide mærke i, at jeg rent faktisk passer tøj med min 16-årige lillesøster.
  • Hvor ‘passer tøj’ skal læses ind i en temmelig bred fortolkningsramme, der samtidig ekskluderer overdrevent fødevareindtag og/eller dybe vejrtrækninger.
  • Hvor solen skinner! I hvert fald i København – jeg undskylder på forhånd til andre egne, evt. også Færøerne, Grønland og vore udsendte tropper.
  • Hvor der var BÅDE kage og flødeboller på arbejde i dag. Hold ud, nederdel, vi har stadig nogle timer og enkelt hovedmåltid foran os.
  • Hvor Sønneke kl 14.30 skrev tre beskeder i rap, om jeg ikke nok PLEASE ville hente ham nu, for han havde INGEN at lege med. Fem minutter senere havde han fundet en af sine bedste venner på legepladsen. Fortryder så småt, han nogensinde fik en telefon.
  • Hvor jeg virkelig glæder mig til at spise noget ikke-hjemmelavet mad, høvle nogle øl og grine af Kirsten Birgit sammen med min signifikante anden. Kan godt være lidt bekymret for, at Det skide show ikke helt lever op til forventningerne, så vigtigt med noget promille up front.
  • Hvor jeg fandt et billede i mit arkiv, der er passende bloggeragtigt på fredagsmåden. God weekend!

Reklamer

2 thoughts on “Fredagfredagfredag

  1. Hvordan var Kirsten Birgits show? Jeg ville også være bange for at blive skuffet. Jeg synes generelt ikke, det fungerer så godt at hive den slags imaginære personligheder ud i virkeligheden.

    • Det var godt! Meeeget meta, de havde gjort en del ud af, at det ikke skulle være for forudsigeligt og fucker en del med publikum undervejs. (Man skal lige være med på referencerne til Dirch Passer, og det er sjovest, hvis man kender bare lidt til handlingen i “Mus og mænd”). Og så er det selvfølgelig flere gange totalt over stregen… De lykkedes i hvert fald med at forarge mig – og det var nok også meningen. Anbefaling herfra!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s