It’s the priorities, stupid – del 2

Åhmen, ord kan ikke næsten ikke beskrive den form for tilfredsstillelse, det i går aftes gav mig at få en uges varer leveret til døren, samtidig med jeg modtog en mail med et rengøringstilbud.

For der prioriteres i det lille hjem. De voksne har svært ved at hænge sammen, og jeg er omsider nået dertil, hvor jeg ikke føler, vi har råd til at lade være med at uddelegere. Som jeg snakkede med en veninde om i sidste uge, så har jeg hjemmeboende børn 10-12 år endnu, og de år vil jeg gerne bruge på at have overskud til dem, frem for at prøve at finde overskud til at støvsuge. Eller bare hænge sammen.

Alle de sædvanlige argumenter med, at vi ikke helt har penge nok, at vi ikke har store forkromede karrierejobs og dermed egentlig tid nok, at det i virkeligheden er nemmere og bedre at gøre alting selv, og at min mor jo faktisk klarede både husholdning, 4 børn og et overlægejob, er fejet af banen, for det vigtigste er ikke, hvordan vi optimerer vores tid og sparepenge, det vigtigste er, at alle kan trække vejret. Det er endelig gået op for mig, at det at købe sig til hjælp i husholdningen ikke er en odiøs luksus, men en praktisk nødvendighed på linje med betalt børnepasning i dagtimerne og noget, som enhver fornuftig middelklassefamilie gjorde før i tiden, så snart de havde pengene til det. I øvrigt sad min mor ikke ned i 20 år, og mine forældre endte med at blive skilt.

Og så har det at få en kolonihave også været en god nudger mod et fredeligere familieliv, for hvis man vil bruge hele weekenden i sådan en, så er der slet, slet ikke tid til fredagsrengøring og lørdagsvask og søndagsindkøb, og heldigvis for det.

Så fra nu af gør vi, hvad der altid har været meningen for den almindelige lønmodtager: får det praktiske overstået i løbet af ugen, betaler os fra det, vi kan, og holder fri i weekenden. Ægte fri.

God weekend!

Reklamer

8 thoughts on “It’s the priorities, stupid – del 2

  1. Nu siger jeg noget der muligvis er provokerende: Det ER en odiøs luksus, at betale nogen andre for at gøre ens beskidte arbejde. Den eneste måde det regnestykke går op på, er hvis du tjener mere ved at gå på job en time mere mens du betaler nogen andre for at gøre rent i den time, end hvis du selv arbejdede en time mindre så du havde tid til rengøring. Det ER en odiøs luksus at kunne sige at ens tid er mere værd i kroner og øre end et andet menneskes tid.
    Det er en luksus jeg godt forstår du gør brug af, for rengøring sucks. Men det er en luksus, ikke desto mindre, I som priviligeret lidt-over-midten-af-middelklasse-familie har adgang til.
    Jeg ved ikke om det bliver for langhåret-og-nærmest-marxistisk, men jeg kan ikke lade være med at tænke at der må være noget helt grundlæggende galt med vores samfund når en helt almindelig familie er “nødt til” at betale andre for madlavning, rengøring, børnepasning etc.

    • Jeg er lidt i tvivl, om det her er en strid på ord eller strid på klasseskel? Men altså:

      For det første er det ikke ‘beskidt’ arbejde. Det er praktisk arbejde, og jeg har selv udført det i årevis, både for mig selv og mod en løn.

      Så er der definitionen af luksus. I teorien er luksus vel alt udover mad på bordet og tag over hovedet? (For mig er det fx vild luksus, når andre køber et nyt stykke tøj hveranden måned, spiser takeaway jævnligt og gør deres indkøb i Føtex eller Kvickly). Men i ‘odiøs’ ligger samtidig, at man skal skamme sig, og selvom rengørings- og budhjælp kradser lidt i mit eget marxistiske hjerte, så vil jeg ikke skamme mig. Ligesom jeg ikke har skammet mig over selv at gøre rent eller servere for andre.
      (Og at sige, jeg dermed mener, min tid er mere værd i kroner og øre end en andens… Tjoh, det er jo lissom præmissen for en pengeøkonomi. Jeg mener vel så også, at min tid er mere værd i penge, end tiden er for dem, der bager mit brød og syr mit tøj og laver min shampoo. Det kan jeg godt leve med.)

      Hvilket bringer mig til næste punkt: regnestykket går netop ikke op. Jeg arbejder 32 timer om ugen og tjener 30.000, hvilket giver mig en timeløn på cirka 218 kr før skat (faktisk mindre, for jeg glemte at fraregne mit pensionsbidrag), hvilket betyder, at jeg skal arbejde mere end rengøringshjælpen for at betale den. Men pointen er jo lige præcis, at det er ligemeget. Sidst, vi havde rengøringshjælp, var, da jeg var på laveste sats barselsdagpenge og min mand på SU. Vi havde 3 børn, ingen penge og ingen plads, men jeg kunne ikke overskue, hvordan jeg både skulle passe tvillinger og gøre rent. Dengang var rengøringsdamens timeløn absolut højere end vores, men det var sådan, vi prioriterede, for at få det til at hænge sammen.

      Der er helt sikkert noget galt med samfundet, og vi burde allesammen arbejde mindre. Og der er helt sikkert noget galt med mig, når jeg med en arbejdsuge på kun 32 timer stadig ikke kan få det til at hænge sammen. Og jeg har brugt mange år på at sige til mig selv, at jeg på alle mulige planer bare skulle tage mig sammen, og at jeg burde kunne alt det, andre kan. Men altså. Det kan jeg faktisk ikke, og det skal jeg heller ikke.
      Og det er der ikke noget odiøst i.

    • At betale sig fra rengøring svarer da ikke til at sige, at min tid er mere værd en rengøringhjælpens tid. Det betyder, at min tid brugt på _rengøring_ er givet dårligere ud subjektivt set, end den er for rengøringhjælpens, fordi jeg kan få mere glæde/nytte/velbehag ud at bruge min tid på arbejde, sammen med min familie eller andet, mens rengøringhjælpen derimod har valgt, at tid brugt på rengøring er bedre for ham eller hende end tid brugt på et andet arbejde, på at studere for at kvalificere sig til et andet arbejde eller på at bruge tiden med sin familie osv. 🙂

  2. Du skal fandme ikke skamme dig! Rengøringshjælp og kolo ftw. Fedt, det kan lade sig gøre. Hurra for det og dig.

  3. Det er billigt, hvis det er mere værd. Vi har haft rengøring siden vi bare var to personer i en lejlighed, men jeg hader, hader, hader at gøre rent, så det var altid konfliktfyldt og min mand var træt af at være “bussemanden”. Vores liv har været lutter enhjørninger og solskinsdage siden vi begyndte at betale os fra det.

  4. Ingen skam! Jeg forstår dig/jer til fulde. I går gjorde min mand rent, mens jeg legede med vores børn i to timer, og jeg ville helt sikkert hellere have været sammen med ham også. Men hvor finder man ordentlig (dvs. rengøring på overenskomstmæssige vilkår og folk, der gør rigtig rent) henne? I det spørgsmål ligger der ikke et skjult påbud om mere skam, det er et helt reelt spørgsmål…??

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s