Vi takker for tålmodigheden

Der findes for tiden to personligheder, der bestandig krydser rundt i min vej. (Som Tove ville have sagt).

Jeg er skiftevis komplet ugidelig og fyldt med ideer og energi. Gerne på skift flere gange i løbet af en dag. Så jeg har fem blogindlæg, starten på alletiders samtidsroman og ideen til et start-up i hovedet kl 11 plus al optimisme i verden omkring at få det hele ned på skrift – for så desværre cirka 18.30 samme dag at være tømt for energi og selvtillid og egentlig bare være lidt træt af formiddags-Mie og alle hendes skideirriterende røvforslag.

Jeg er sikker på, det aldrig skete for Tolstoj. Han stod sikkert heller ikke i Netto med summende hoved og tårer på vej og hev varer op af kurven, fordi han nu igen var ved at overkomplicere madplanen og det hele også kunne være ligemeget. Eller havde åndenød eller konstant snurren i kroppen eller søvnløshed eller buhfuckinghuh. (Teknisk set blev han vist rimelig tosset på sine gamle dage, så måske vi alligevel har lidt til fælles).

Never the less. Der kanaliseres en hel del grød ud på domænet for tiden, for det giver mig trods alt en følelse af at præstere. Så kan jeg altid forsøge at bilde mig selv ind, at det ikke rører mig, når der ryger et par følgere for hver udgivet portion blah (Hvem prøver jeg at narre? Kom tilbaaaaaageeee!!! Jeg lover at gøre mig umage fra nu af!!! Og jeg skal også nok være mindre clingy. Og ikke hele tiden spørge, hvad du tænker på. Eller skrive for mange sms’er i streg. Og du behøver heller ikke møde min familie!) Jeg er også røvdårlig til at kommentere hos andre bloggere. Og svare på kommentarer herinde. Sorry. Der går bare lidt hvad-skal-det-altsammen-nytte i mig. Og jeg føler, at hverken jeg eller verden har noget på hjerte. Vi er alligevel alle sammen dødsens, sammen med isbjørnene.

Nå. Men jeg skal til at se The Letdown (den er sjov – anbefales især til forældre). Og har købt bland-selv-slik, hvilket jer på insta allerede ved. Slettede i øvrigt det første billede og lagde et andet op, der lissom føltes mere æstetisk. Vi snakker om et billede af en pose bland-selv-slik, ja. Så bundsørgelig er jeg. Men bortset fra det, så går det godt med de vigtige ting. Hygger mig med børnene (når alle tre ikke er i totterne på hinanden), elsker mand, har søde, sjove venner, der gør mig glad. Har lige været i kolonihave, spillede spil og spiste æbler og hentede rundstykker hos bageren. Alt er sådan set fint. Det er som sædvanlig bare mig, der roder.

Undskyld, vi roder.

 

Dagens klart mest æstetiske slik-billede. You are welcome.

 

Reklamer

23 thoughts on “Vi takker for tålmodigheden

  1. Jeg læser med. Også selvom det er grød og blah og vi alle er dødsens. Eller det jeg mener er, at JEG godt kan lide dine indlæg…også selvom de er blah. Hvilket jeg bare slet ikke synes de er. Såååh. Bare dét jeg lige ville sige. Okay, hej hej.

  2. Jeg havde faktisk planlagt at skrive et identisk indlæg på min blog i dag, men så overmandede det lave selvværd og dødspessimismen mig.
    Hvor er det egentlig rart at høre, at jeg ikke er alene om at have de tanker for tiden. Så grød, måske, men med sikker på. Så tak for det ❤️

    IKKE tak for at give mig lyst til bland-selv-slik til gengæld… øv 😉

    • Du er sød, tak. Og føler et voldsomt behov for at understrege, at jeg naturligvis ikke fiskede efter anerkendelse. Men selvfølgelig labber det i mig.

  3. Fuck, at du selv føler, det er grød. Bare hold gryden i kog. Jeg tror, helt ærligt, at de fleste elsker blogs som din, netop fordi det somme tider er hverdagsbetragtninger og somme tider er noget, der burde udgives i en avis. Hvis det altid var enten det ene eller det andet, ville man stensikkert køre surt i det, så variation ftw.

    Tricket til ikke at stresse over læsertilkomst og frafald er ikke at tjekke det. Livet uden statistik er markant lettere, promise. Ingen tilkomne læsere og dertilhørende selvtillidsboosts er nedturen værd, når man pludselig nærmest sætter spørgsmål ved sin egen værdi som menneske, fordi man lige fik øje på en, der forlod rummet, på en dårlig dag.

    Og så kan jeg også VARMT anbefale at træffe en principbeslutning om, at man er træt om aftenen. Så når børnehjernen fræser derudaf om formiddagen, siger man til den med sin allermest voksne stemme: “Det er nogle virkelig gode ideer. Dem skriver jeg lige ned i min notesbog, og så kan du TRO, vi nok skal lave noget sjovt med dem – men det bliver ikke lige i aften”.

    You got this.

    Kram

    • Bedre sent end aldrig, men jeg BLEV altså virkelig glad for din kommentar…

      Du har så ret med statistikker. Og nu har jeg lovet mig selv ikke at kigge, det er simpelthen så åndssvagt at lade det fylde noget.

      Prøver at blive bedre til både notater og voksenstemme. Men synes virkelig det er svært at acceptere, at man (jeg) så alligevel ikke var typen, der levede livet to da max og lige skrev en bog og lavede et start-up i sin fritid…

      Tak for dine altid kloge input – om ikke andet stiver de mit selvværd lidt af 😉

      Kram også til dig

  4. Møs til dig. Jeg kender grød-dagene, og det er super med et lille pip. Det er skidehårdt ikke at have ferie når man kan huske hvordan det føles at have ferie. Hang in there.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s