Joy of all seasons

I går holdt jeg hjemmearbejdsdag i kolonihaven, jeg cykler 10 km hver vej, for alle siger, det er godt med motion, og jeg sidder med min computer og glor ud på græsset og solskinnet, og jeg graver jordbærskud op, inden jeg cykler hjem, for det skulle også være godt. Jeg går til og fra arbejde i stedet for at cykle, for det er så sundt for hoved og krop med en rask gåtur. Jeg læser Delphine de Vigan og Elena Ferrante (sidstnævnte og hendes evindelige armslængde-fortællen er i øvrigt begyndt at gå mig på nerverne). Jeg mangler appetit og bliver ramt af uforklarlig kvalme, hvilket er hæsligt for en, der plejer at æde og drikke sig ud af alting. Jeg forsøger at samle overskud, så jeg ikke bliver til stakåndede råbe-mor. Jeg flygter fra forældre-smalltalk, jeg får ikke skrevet tilbage til min veninde, jeg orker ikke, at nogen skal have noget fra mig. Jeg går tidligt i seng og tænker, at så er jeg mere frisk i morgen aften, så kan jeg være en lidt mere spændende type at være gift med, men mere vil have mere, og næste aften er jeg igen træt, min krop vil bare gerne sove (bortset fra når den lige pludselig ikke vil).

Jeg har det egentlig ok, men weekenden går for hurtigt, ligegyldigheden lurer i baggrunden, jeg prøver ikke at tænke for meget. Jeg cykler og går og sover og læser bøger og graver i jorden, for jeg ved, det er godt for mig. Jeg får det ikke bedre, men jeg får det heller ikke værre. Jeg har en af den slags hoveder, der har bedst af at blive ignoreret, ikke dvæle, ikke synke, bare videre. Det er sikkert bedre i morgen, og om ikke andet får jeg læst meget mere, end jeg plejer. Tænker jeg.

 

 

Reklamer

20 thoughts on “Joy of all seasons

  1. I den aller-aller bedste mening, KUN omsorg: Tror du at du har det helt godt? Jeg kender dig ikke i virkeligheden, men hvis en af mine veninder sagde dét dér til mig, ville jeg forsigtigt spørge om hun måske ikke skulle tage en lille snak med sin læge, om ikke andet for at tage det i opløbet og forhindre at det blev værre.

    • Nej, jeg har det ikke helt godt. Men heller ikke helt dårligt. Og er i kontakt med min læge pga. stresssymptomer, men er også lidt vant til rumlen. Har altid været til den sarte side, uden nogensinde at være rigtig skidt og medicinerbar. Så det går op og ned, og jeg har mine copingstrategier.

      Og tak for omsorg. Den er værdsat
      og behøver ikke undskyldes 🙂

  2. Det dér lyder som mig. Hele vejen igennem. Og jeg har det altså ikke helt godt i øjeblikket. Men jeg kan høre at du godt ved hvordan landet ligger. Og landet ligger brak – tag det seriøst.
    P.S. Jeg gik i seng klokken 19-et-eller-andet i mandags fordi der bare havde været for meget socialt i weekenden, og jeg kan slet ikke holde samvær med andre mennesker ud i de her dage.
    P.P.S.: Ferrante irriterede også mig GRÆN-SE-LØST, og er der overhovedet noget, som ikke bliver gentaget til hudløshed over and over again?

    • Som inkarneret B-mennesker haderhader jeg virkelig det der med at gå tidligt i seng. Men må også bare erkende, at jeg fungerer bedre som udhvilet…

      Jeg kunne SÅ godt lide de 2 første Napoli-bøger. Måske metaltrætheden har sat ind her på 3. bog? Eller også er min tålmodighed med verden bare uendelig lav lige p.t….

      God bedring med dig. Eller hvad man siger.

  3. Skal vi sælge vores lejligheder, sige op og flytte fuldtids ud i vores haver samtidigt? Undercover, fordi det vel egentligt er forbudt, men det er jo også i samfundets interesse at vi ikke render rundt og mister forstanden (eller er det?). Åh! Pas på dig selv❤️ Ida

    • I stedet for at flytte i koloer, så flyt herned på Langeland – rigtige huse man må bo i med masser af have koster ikke noget og så kan I underholde mig, når økulleren sætter ind. Ja? Ja! 🤪

    • ❤️ – Må jeg så overvintre i din have? For min lukker fra november… 😬 Du er nok også nødt til at skaffe mig enelleranden sygt godt betalt modello-tjans, hvis jeg skal have noget at leve af… Men vil gerne være med til at melde mig ud af samfundet. Gider det ikke lige for tiden.

  4. Sender omsorg og varme tanker i din retning ❤️
    Og som en anden læser præcist og poetisk formulerede dét. Hvis vi havde været veninder ude i virkeligheden (selv om jeg hemmeligt tænker på dig som sådan – en slags æterisk, kropsløs penne-veninde) så havde jeg også prøvet at puffe dig til lægen…
    Pas på dig selv!
    /Mia

  5. Vil nødig virke ufølsom – men er nysgerrig på hvorfor Ferrante går dig på nerverne?
    Er selv helt (ukritisk) henført af Napoli-romanerne (for lange, gentagelser? Distanceret? Hvad?)…

    • Du er da overhovedet ikke ufølsom, pjat med det.

      Som nævnt længere oppe, er jeg også overvejende vild med de bøger (er kun halvvejs gennem 3’eren). Ved ikke, om jeg kan forklare det ordentligt, men det begynder at føles lidt langtrukkent… Hovedpersonens indre liv fylder for meget på den forkerte måde, synes det bliver en evindelig kværnen om, hvordan alting føles og mærkes og opleves, det bliver nærmest klaustrofobisk for mig, og jeg mangler lidt mere ‘show’ og lidt mindre ‘tell’. Og så den underlige distancerede, fluffy måde, alle deres studier og læsning bliver formidlet på. “Jeg skrev sådan og sådan, opdagede, at nogen oplevede det sådan og sådan, i modsætning til min oplevelse, som var sådan og sådan, langt senere forstod jeg sådan og sådan, men måske var det sådan og sådan.” Side op og side ned, og indeni mig sidder en meget bogstaveligt læsende 10-årig, der bare gerne vil have et eksempel på, hvad helvede, det egentlig var, hun skrev?! Hvad var hun til eksamen i? Hvad stod der i den artikel? Hvad handlede Den Blå Fe om? Der er enormt meget snak og polemik om en masse ting, jeg som læser ikke har noget konkret greb om. Og det irriterer mig, for til sidst virker det som om, personerne og forfatteren heller ikke selv ved, hvad de egentlig taler om…

      Men jeg er som nævnt lidt sur på alt for tiden, og så er det jo også en smagssag. Har for længst udnævnt mig selv til min bogklubs svar på Ole Birk Olesen, fordi jeg åbenbart, trods al min selvpåkaldte litterære dannelse og uddannelse, foretrækker bøger, der nærmest står i et 1:1-forhold til virkeligheden… *flovheds-smiley*

      • Det kan jeg godt følge… jegfortælleren er til tider lidt svær at holde af i bog 3. Jeg læste dog det distancerede i fortællingen som en sociologisk pointe, der illustrerer, at fortælleren altid er lidt distanceret i sit eget liv. At hun aldrig helt synes hun fortjener sin sociale position eller det liv, hun har skabt sig, og at hun ikke hører rigtigt til i hverken sin gamle eller nye klasse. Det synes jeg, at bog 2 og 3 formidler ret intenst (#BedreEndBourdieu). God weekend!

  6. Jeg har selv lige været der, rent faktisk siger min mave at jeg stadig er der (læs: har stadig diarre). Hos mig hjalp en masse forskellige ting, men eftersom at gode råd altid bliver irriterende fordi vi alle er forskellige, så vil jeg nøjes med at sige, fra en mor til en anden: Børn har det pissehamrende godt og fedt selvom potteplanterne er grå (læs: dækket af massive mængder støv) og maden har en sukker og fedtprocent på den forkerte side af anbefalingerne, i øvrigt er det vist det allerbedste hvis en i huset ikke har den store appetit. Anyway, gode tanker og vibrationer og hvad der ellers er trendy og politisk korrekt at sende din vej hilsen miss P. Pophvalp

  7. Uh det kender jeg godt det dér! Håber det bliver bedre. Jeg tror ikke det kan medicineres væk, eller er så farligt. VI er bare nogle som har det sådan og så har vi til gengæld så meget andet, netop fordi vi er sådan indrettet. Højt at flyve, dybt at falde. Håber du vil skrive noget mere om det.
    Knus

  8. Det er så meget mig du skriver om. Altså, det er selvfølgelig dig. Men beskrivelsen passer også på mig. Jeg siger som regel, at i morgen er en ny dag. Selvom jeg altid har været lidt sammensat, sådan lidt social og introvert på samme tid, så synes jeg det, der har drillet, er blevet værre efter jeg er blevet mor… Mor og wife life er hårdt.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s