I øvrigt…

…har jeg set Politiken Plus sælge en kimono i “100 % økologisk, vaflet bomuld”, som ifølge de kreative overklasseløg er “den perfekte beklædning til stille morgener, vinterbadning eller ferie” – livet består jo knap af andet, forstås. Selv de kulturradikales berømte selvironi har åbenbart visse blinde pletter.

…forstår jeg ikke, at ‘ghosting’ bliver italesat som noget helt nyt, folk gør på de sociale medier? Jeg er sgu da blevet ghostet så rigeligt tilbage i 00’erne? Før der overhovedet fandtes facebook, blev jeg i tide og utide ignoreret left, right and center af mandspersoner, jeg havde indladt mig med. Så kom ikke her, post-millennials!

…glæder jeg mig virkelig meget til sæson 3 af True Detective. Og er grundlæggende træt af, at House of Cards skulle omkalfatreres på grund af Spacey og hans pis. Altså, jeg elsker skam Robin Wright, men kunne tumpen for helvede ikke bare have opført sig ordentligt, så jeg ikke hele tiden behøvede tænke på, hvordan sæson 6 oprindeligt så ud? Som sædvanlig tager ingen hensyn til mine følelser i det her. Pfh.

…nærer jeg et helt urimeligt had til samtlige Anne & Anders-doku-rejse-snakke-komfur-serier. Finder dem begge så ulideligt irriterende på hver deres unikke måde, at summen af de to føles som public service-svaret på Skylla og Charybdis. (Forestiller mig umiddelbart Anne som den flerhovede Skylla, der med en mund knævrer løs og en anden prøvesmager tapas fra krydskontaminerede skærebrætter, mens Anders er Charybdis, der suger alt og alle ned i en malstrøm af mumlende indføling).

…tog jeg mig selv i at tjekke vinduet for fastelavnsboller, da jeg passerede en bager på vej til arbejde i dag. Og samtidig overveje, om det egentlig ikke er lige oppe over med den slags?… Nej, Mie. Not even close. (Muligvis er det al Halloween-udklædningen, der har årstidsforvirret mig).

…gik mine tvillingepiger som sædvanlig i god/ond-udklædningsmode i sidste uge. Den ene var en meget nuttet og dekorativ heks. Den anden en temmelig nasty ond klovn (ideen bed sig især fast, da hun fandt ud af, hvor meget jeg hader klovne). Deres storebror var efter eget ønske ‘lille barn, sminket helt hvid, indsmurt i blod og med en blodig dukke i hånden’ – taget i betragtning, at han er den eneste i familien, der er lige så frygtsom som mig, var det overraskende fucked-up fundet på.

 

Scary child in the making…