Ugen der gik, forklædt som madplan, forklædt som det helt autentiske levede liv

I søndags lavede jeg en liste over de fire blogindlæg, jeg skulle skrive i løbet af ugen, bl.a. noget opskriftsinspiration. HAHAHAFUCKDIG, sagde mit liv og mit overskud efterfølgende, så det blev ikke til så meget, men her er et lille vue:

Mandag lavede jeg en kæmpe portion vegetargryde til ugen med let skelen til Sneglcilles linsebolo (bare tilsat finthakket champignon og lidt mere tomat). Der er 1.500 kr. tilbage på madkontoen til resten af måneden, så det virkede som det helt rigtige at gøre; vendte en portion rundt med pasta og satte resten til side til senere brug. Børnene hadede maden – naturligvis – og jeg kunne glæde dem yderligere ved at fortælle, at de skam ville møde den igen. Manden indvendte forsigtigt, at linserne måske ikke fungerede optimalt med pasta, og jeg overvejede kort at navngive gryden ’Mors Vegetar-Nemesis’.

Tirsdag kom jeg alt for sent fra arbejde, hentede børn 1 minut i lukketid og droppede derfor den aftalte fællesoprydning og -afstøvning, da mytteriet var nært forstående. Der var dog ingen nåde, da det gjaldt aftensmaden, resterne blev hevet frem fra køleskabet, tilsat spidskommen og koriander og derefter serveret med tortillas, ris og diverse grønt tilbehør. Jeg tror, det gled bedre ned end gårsdagens parring med pasta, men jeg ved det ikke, for jeg udvandrede under et skænderi lige inden spisetid og kom først tilbage igen til puttetid (for ønske om eventuelle parforholdsråd, skal man ikke tøve med at kontakte mig på mailen).

Onsdag er Store Restedag, da det er der, Sønneke er til spejder, og manden som regel har sene møder. Efter en gang festlig fællesoprydning til tonerne af MGP 2018 blev vegetargryden rørt op med ris, æg, en dåse blendede bønner, salt, peber og Urtekrams italienske krydderiblanding og genopstod på panden som ubestemmeligt pizzasmagende vege-deller –  og for første gang virkelig godt modtaget. Hallelujah. Ældste barn fik efter ønske anderester fra weekenden, da han havde spejdet færdig, manden roste vege-dellerne til skyerne, da han kom hjem, og pasta-vege-bolo-resterne i køleskabet blev ignoreret af alle.

Torsdag havde vi legegruppe på besøg, og cirka en halv time inde i sessionen var jeg tæt på at skrive til min bedre halvdel, at hvis han ikke snart tog sin andel af de forbandede legegrupper, så boykottede jeg dem personligt fra årsskiftet. Der faldt heldigvis hurtigt ro på, forældrene kom til kaffe, og jeg hældte en halv kop ud over mig selv for at demonstrere mine overlegne værtindeskills. Menuen stod på risengrød, som blev sat over for sent og nægtede at koge blød – af en eller anden grund mislykkes risengrød ALTID for mig, men jeg nægter at give op, sådan er jeg bare. Sidste vege-deller blev parret med tortillarester til nemme madpakker og forhåbentlig værdsat.

Fredag, i dag, henter min mor børnene og propper dem med julefilm og junk food. Jeg og den bedre halvdel har et bord på Omar, som forhåbentlig lever op til anbefalingerne (om ikke andet, så har vi haft en uges sjov med at gå og udtale navnet som i The Wire). Og skulle der være nogen kritiske spørgsmål til de økonomiske aspekter, kan jeg kun sige, at vi har forskellige konti til forskellige ting, og at jeg i aften ikke er ude i min egenskab af mor/regnskabschef, men udelukkende som privatperson, og det har jeg ærligt fortjent. Bliver vi virkelig fulde, kan det være pasta-bolo-bøtten i køleskabet bliver fortæret ved midnatstid, men jeg tvivler stærkt på det.

God weekend!

 

Reklamer

14 thoughts on “Ugen der gik, forklædt som madplan, forklædt som det helt autentiske levede liv

  1. “Børnene hadede maden – naturligvis” Det er som at læse om mit eget liv. Jeg er sgu træt for tiden. Træt af aftensmad, som ingen gider at æde og som jeg skraber op fra gulvet, når jeg rydder op ti minutter efter, den er serveret. Magen til utak. Min eneste glæde er at udtænke passende hævnakter. Jeg er også kvartalstræt af min mand. Nå! men det er altid en fornøjelse at læse med her og føle at jeg ikke er alene med mine familiekvaler. Tak!

  2. Haha, jeg troede der stod accept the misery – indtil jeg fandt mine læsebriller!

    Din ugemadplan lyder som an echo of my own dilemma, alle i familien hader min mad for tiden, så jeg hører dig højt og tydeligt. I will accept the misery…

  3. Parforholdsråd holder jeg mig fra, men til risengrød har jeg den perfekte opskrift:
    Tænd ovnen på 100 grader
    2,5 dl vand bringes i kog
    Tilsæt 2,25 dl (eller 190 g) grødris og rør rundt i ca 2 min eller til vandet er næsten kogt væk
    Tilsæt 1 liter sødmælk og rør rundt indtil det kommer i kog
    Sæt så hele gryden i ovnen og rør rundt ca hver 20 min.
    Efter ca en time er risengrøden færdig og man kan lige salte den lidt efterfulgt af en grundig omrøring. Den brænder aldrig på og man kan lave andet imens… Hvis risengrøden stadig er lidt for flydende kan man lige sætte den på blusset og koge den op i et minut, mens man rører rundt.
    Jeg er stor fan af opskriften fordi man kun skal have tålmodighed til at røre rundt mens mælken kommer i kog og kan man bare undgå at det brænder på der, så er man i sikker havn 🙂
    *Disclaimer*: Man skal IKKE bruge en gryde med plastikhåndtag, for de smelter

    • Jeg prøver ovnen næste gang, det lyder som en klart federe metode. (Har tidligere forsøgt mig med høkasse-konceptet, men det blev heller aldrig helt godt…)

      • Det slår helt seriøst aldrig fejl og man kan sagtens lave større portioner uden at det tager væsentlig længere tid. Vi får risengrød hver gang min mand ikke er hjemme til aftensmad 🙂

      • Jeg skulle hilse fra min ægtefælle og sige tak for tippet 🙂 Han brugte det her til aften, og det virkede perfekt!

  4. Tak for herligt blogindlæg 🙂 Har aldrig fattet de mennesker der altid lige tager risengrød med skolearrangementer eller ris a la mande til julefrokoster “fordi det er så nemt”. Nå, gennem årene er under-dynen det der har virket bedst + jeg er ekspert i rengøring af brændte gryder 😉
    Jeg har ingen gryder uden plastichåndtag til at teste ovn-udgaven, men nu har min 16-årige bare taget over – hun laver den fineste risengrød uden skyggen af noget der er brændt på. Tror bare risengrødsevnen er sprunget en generation over!!!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s