I øvrigt…

…forstod jeg aldrig helt, hvorfor nogen i første omgang ville betale billetter for at se Michelle Obama? Og hvordan hun nogensinde blev den store kvinde i åbenbaringen? Altså, jeg er ikke i tvivl om, at hun er skidesød og dygtig og klog og alt det, men der er noget underligt bagvendt over, at det efterhånden skal være feminisme og empowering og #bosslady, så snart en kvinde har en uddannelse, et arbejde og indimellem noget fornuftigt at sige (hvilket hun så åbenbart ikke havde). Desuden er alt det der ’first lady’-glamourpis jo et levn fra dengang, kvinders eneste vej til indflydelse var via ægteskab. Sguda lidt sad, at man i dette årtusind kan blive et feministisk ikon, når ens claim to fame er det andet navn på vielsespapirerne.

…opdagede jeg for nylig, at indspilningerne til den femte Indiana Jones-film er sat til at starte i APRIL 2019! Som i nu her! (Ooog muligvis udskudt lidt igen, men pytnumeddet). Premieredatoen er 9. juli 2021, og skulle nogen være i tvivl, er det det tætteste, vi kommer Jesu genkomst i min verden. (Og gudsketakoglov er Shia LeBoeuf ikke med denne gang – så er der bare tilbage at krydse fingre for en mindre rædderlig mcguffin end sidst).

…føler jeg mig for tiden virkelig gammel. Som i sygt gammel. Regnede ud, at mine børn nu allesammen er tættere på at være 20 år, end jeg selv er. Og det er et problem, for jeg troede jo, at jeg var 20. Men det er jeg slet ikke? Faktisk er det 16 år siden, jeg var 20? 16?! 20??!! 16??!!!!!!!! *hoved eksploderer*

…holdt jeg sidste år en meget lang Game of Thrones-pause (mit hæmningsløs vold & voldtægt-bæger var på en eller anden måde fyldt op, kald mig bare sart), men ansporet af premieren på sæson 8 (den er kommet nu, forresten, vidste I det?…) har jeg den sidste halvanden uges tid binget mig frem til starten af 6. sæson. Og en ting er, at jeg har genopdaget, hvad den serie gør ved en: få døgn inde i maratonnet måtte jeg begynde at tvinge mig selv i seng kl. 01.30 samt huske på, at regelmæssig sex faktisk er vigtigere end Lannisterintriger (laboratorierotten, der sulter ihjel, mens den hamrer løs på heroinknappen, that’s me). En anden ting er, at verden er min plotspoiler, og hvor end jeg vender mig i mediebilledet, står folk parat til at diskutere seneste udvikling, halvanden sæson foran mig. Så kunne vi ikke aftale, at alle lige holder kæft, indtil jeg er up to date?

…får den næste, der bruger Cohen-citatet med there’s a crack in everything, en flad. Vi har hørt det, det er sådan lyset slipper ind, perfektion forgår, banaliteter består, og find nu for helvede en anden at citere. Der er nok at tage af. (Og, nej, heller ikke Obama – nogen af dem!)

6 tanker om “I øvrigt…

  1. Jeg har heller ikke indtryk af, af MO’s optræden i Royal Arena var noget at skrive hjem om, men jeg synes da netop, at hun har sin egen værdi. Hun er om nogen en mønsterbryder og har i høj grad vist, at hun på trods af hudfarve, køn og mangel på penge virkelig er lykkedes uddannelses- og karrieremæssigt. Og nok en endnu større bedrift i Guds eget land. At hun så lægger karrieren på hylden i de år, hendes mand er præsident, er vel nødvendigt, hvis hendes børn skal komme ud på den anden side som bare nogenlunde nyttige samfundsborgere. Jeg tænker egentlig, at den store skuffelse over hendes optræden bestod i, at det ikke var disse ting, der blev drøftet, men snarere noget vattet ævl om yndlingsfarver, tips til indretning af det Hvide Hus osv. (som man jo så tit lige står og mangler :-))

    Ift. alder: I hear you! Jeg er lige rundet de 40, hvilket betyder, at jeg for et halvt liv siden var 20. Ej men det kan jo for helvede ikke passe!

    • Men hun er jo netop ikke mønsterbryder? Hun kommer fra en middelklassefamilie, som lagde vægt på uddannelse, og hendes storebror hjalp hende med at søge ind på Princeton (hvor han selv gik). Hendes forældre havde ikke en collegeuddannelse, men det er der ikke noget odiøst i, når man tænker på, hun er født i 1964. Hun måtte gældsætte sig for at betale sin uddannelse, men det er desværre heller ikke noget særsyn.
      At det ikke er nemt at være kvinde og sort i USA – og ovenikøbet komme til tops i systemet – det er der ingen tvivl om, og det er helt sikkert, at hun er både dygtig, hårdtarbejdende og derudover virker som et begavet og sympatisk menneske. Men det gør hende stadig ikke til mønsterbryder.

      Hun fortjener al ære og respekt, men den eneste grund til, at hun kunne fylde Royal Arena er, at hun har været gift med en præsident. Det er her, den feministiske tråd knækker for mig.

      Og det er ikke for at være skidesur på den kære Michelle, eller fordi jeg vil underkende det, hun har opnået. Jeg synes bare, hypen omkring hende har taget overhånd, når der nu findes så mange andre inspirerende kvinder, der kunne fremhæves for deres præstationer. De er bare mindre salgbare, desværre.

      • Vi er ikke helt enige her 🙂 hendes far var blikkenslager, hendes mor sekretær/hjemmegående. Selv er hun advokat med uddannelse fra USA’s mest anerkendte universiteter. Det mener jeg altså er at være mønsterbryder. Men enig, hun har ikke haft en opvækst i slummen og gået for lud og koldt vand. Noget af mønsterbrydernes succes tænker jeg netop også ligger i, at forældrene er opmærksomme på at hjælpe børnene til den uddannelse, de har evner til.

        Og ja – verden er blevet opmærksom på hende, fordi hendes mand var præsident, men jeg synes ikke det er det samme som at sige, at hun ikke har opnået noget selv. Det sker forhåbentlig også en dag, at en kvinde sætter sig i den stol, og at hendes mand bruger sin position som præsidentens mand til at bringe noget fornuftigt til bordet. Og hvis hun kan bruge sin position til at sætte fokus på, at andre piger/kvinder også kan nå langt som hun selv har gjort det, så tager jeg nu hatten af for det. For det er desværre ikke en given ting.

        Tak for en altid god debat, det er en fornøjelse at læse med!

      • Selvtak – det er en fornøjelse med engagerede læsere! (Og jeg ved godt, det er sådan noget, folk siger, uden at mene det, men jeg kan faktisk godt lide, når nogen er uenige med mig …)

        To ting: Tror for det første, at vi er uenige om definitionen på en mønsterbryder – den ligger heller ikke rigtig fast, men jeg definerer det nok mest som en, der har brudt med (negative) forventninger. For mig at se er MO på mange måder typisk for sin generation, og jeg ville ikke kalde alle i hendes generation, der fik en bedre uddannelse end deres forældre, for mønsterbrydere. Ingen af mine bedsteforældre havde en studentereksamen, mine forældre og deres søskende har alle en akademisk uddannelse, men det gør dem ikke automatisk til mønsterbrydere. I min definition, altså.

        Den anden ting er, at jeg da bestemt synes, hun er et godt forbillede, og at hun helt sikkert har opnået alt ved egen kraft; hun er dygtig, ingen tvivl om det. Jeg har bare en indgroet modstand mod hele det der ‘first lady’-pis. Fordi jobbeskrivelsen handler om at være en god hustru. Og det var derfor, hun blev kendt, og folk køber hendes bog og betaler for at se hende – ikke på grund af hendes Harvard-eksamen.

  2. Ja! Vi vidste godt GoT er udkommet. Har talt ned i to år. T O år! Er faktisk usikker på om jeg lige nu tænker at regelmæssig sex er vigtigere. Løgn, det er det ikke. Det er kun 6 afsnit, det klarer vi snildt 🥳

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s