Så overarbejdende lønmodtagere, foren jer! I har kun jeres lænker at miste!

Karoline skrev et ræddi godt 8. marts-indlæg om, hvorfor det var alle mødrene, der gik på deltid? Og flere skrev i kommentarfeltet, at så hang tingene bedre sammen i en stresset hverdag, og som oftest var det kvinderne, der gerne ville arbejde mindre. Men som andre også meget rigtigt påpegede, så kan deltidsarbejde til mor hurtigt blive den individuelle løsning på et strukturelt problem (ligesom hjemmepasning, som jeg også nok skal harcelere over ved lejlighed). Og hvad er der så i vejen med individuelle løsninger på strukturelle problemer? To ting:

  1. De er usolidariske
  2. De løser ikke problemet

(Der er helt sikkert flere og mere sofistikerede problemer knyttet til, men jeg har ikke læst sociologi, så bær lige over).

Hvis vi nu antager, hvad alle med børn og arbejde ved, nemlig at der ikke findes nok timer i døgnet til at passe både job, rengøring, indkøb, tøjvask, madlavning, børn og partner – plus alle jokerne som anskaffelse af nye vinterstøvler, forældremøder, fastelavnsudklædning, legegruppe, tandlægeaftaler og den skotøjsæske, dit barn skulle have haft med til et tværfagligt projekt i forgårs (beklager på forhånd den bias, der måtte ligge i eksemplerne … *ahem*) – hvad ville så være den logiske løsning?

At vi allesammen arbejdede lidt mindre.

Alt tyder på, at i hvert fald den kategori af selvadministrerende kontornussere, som jeg tilhører, ville kunne nå det samme på en 30 timers arbejdsuge. Og de, der ikke falder under den selvadministrerende kontornusserkategori, de kunne fx få et par ekstra kollegaer (og jo, det er der helt sikkert penge til et eller andet sted).

Jeg har ikke det fjerneste begreb om samfundsøkonomi, så aner ikke, hvordan regnestykket ser ud og kan kun påpege, hvad andre har sagt: Med al den effektivisering, der er sket på arbejdsmarkedet inden for de sidste 50 år, burde vi have mere fritid. De sidste arbejdsugeforhandlinger, med de nuværende 37 timer som resultat, var i 1987. Hvilket betyder, at det er hele 32 år siden, at vi sidst har haft en regulering af den ugentlige arbejdstid (og det er faktisk tæt på rekord, kun overgået af de 38 år, det tog fra 1920 til 1958 at få arbejdsugen forhandlet fra 48 til 47 timer). Seføli er endemålet ikke det absolutte nulpunkt; 37 timer er bare ikke skrevet på stentavler, og i de nævnte 32 år er der samtidig sket en digitalisering af arbejdsmarkedet, som alt andet lige burde frigive noget tid.

I virkeligheden er det nok endnu engang fagbevægelsen, der har sejret ad helvede til godt, for den gennemsnitlige danske lønmodtager har i dag langt bedre forhold og flere handlemuligheder, end han/hun havde for både 50 og 100 år siden. Mange, ikke alle, men mange har muligheden for, at den ene forælder går på nedsat tid, og dermed opstår der ikke et folkeligt krav om kortere arbejdsuge, for det kan jo godt hænge sammen. Når altså bare mor går på deltid. Og det vil hun jo i øvrigt også helst.

Men det er sgu ikke meningen med den socialdemokratiske velfærdsmodel, at kvinderne er nødt til at gå på deltid for at få tingene til at hænge sammen, og det er et svigt fra samfundets side, hvis vi efterlader familieomsorgen på mødrene banehalvdel og lige så stille lader kvinderne glide tilbage i hjemmet, fordi det er så dejligt bekvemt for alle. Ikke mindst fordi det efterlader både enlige forældre og alle dem, der ikke kan gå på deltid, med sorteper.

Jeg tror ikke, udfordringen er kroner og øre; udfordringen er, at arbejde i et bestemt antal timer om ugen er blevet ophævet til noget langt mere meningsfyldt, end det kan bære. Arbejde er blevet helligt at have og skamfuldt at undvære – og fred være med det, hjulene skal dreje og det protestantiske selvpineri opretholdes – men der er som sagt intet som helst gudsgivent ved at opholde sig 7-8 timer om dagen, 5 dage om ugen på sin arbejdsplads i stedet for at sidde i et sommerhus, på biblioteket eller hjemme i sofaen med sin børn (eller gør som Ida: spil guitar!). Og det handler heller ikke kun om børnefamilier, jeg under alle muligheden for færre timer på arbejde, uden at man pinedød skal have familiedrift at undskylde sig med.

Så i stedet for, at nogle af mødrene går på deltid, alle andre bliver sygemeldt med stress, og de formuende investeringsrådgivere går på pension som 42-årige, fordi de HAR set lyset og samtidig har råd til at følge det, kunne det så ikke være skidefedt, hvis vi alle sammen kunne nøjes med at være lidt mindre på arbejde?

P.S Jeg stiller hverken op for Enhedslisten eller stemmer på Alternativet, til gengæld har jeg engang læst Foucault, og han ville give mig ret.

 

Reklamer

8 thoughts on “Så overarbejdende lønmodtagere, foren jer! I har kun jeres lænker at miste!

    • Jeg sku’ lige til at sige det samme som dig, Maude! Pseudoarbejde var en del af min katharsis på vejen ud af kommunalt arbejde, og jeg elsker den for dels at bekræfte mig i, hvad jeg allerede vidste om møder i det regi (de er gedigent tidsspilde, der er for mange af dem og de ender som regel ud med masser af arbejdsopgaver, hvor af meget få af dem tilfører en egentlig værdi),og dels for at sætte tanker i gang om måden, vi har indrettet arbejdsmarkedet på.

      En af mine personlige kæpheste er i øvrigt, at jeg – i hvert fald i egne rækker af pligtopfyldende akademikere, som blev færdiguddannede lige omkring finanskrisen – ser en tendens til at arbejde MERE end de 37 timer, man bliver betalt for, og dét er da for alvor en glidebane og en slet skjult spareøvelse, hvis der ansættes liiiige lidt færre end der egentlig skal til for at løfte opgaven, men ingen tør opponere af frygt for at miste deres job. Det skal vi stoppe med.

      • Hele arbejdstidstanken er i hvert fald interessant! Og meget skræmmende, i virkeligheden, når man tænker på om og hvad der egentlig er en nødvendighed – og om vores tid og møder bare bliver spist op af ting der ingenting betyder, mens man i stedet for lige så godt kunne reducere arbejdstiden for alle parter…? Jeg tænker ja.

      • Tror, det ville give så meget mening mange steder at sætte den rigtige form for effektivisering ind. Dvs. ikke, at alle skal løbe stærkere eller arbejde mere, end de egentlig har tid til. Men at arbejdsgivere havde deres medarbejdere til rådighed i et begrænset antal timer og ikke mere, og dermed var tvunget til at blive helt klare på, hvad der så skulle nås. Og så droppe halvdelen af møderne og evt. ansætte nogle flere …

    • Nej, ikke læst, bare læst om. Og som det supervidenskabelige og kildetro menneske jeg er, er mit løselige kendskab til bogen seføli også inspirationskilde … Burde læse den.

  1. Jeg elsker det her indlæg, alene af den grund at det gør op med den i mine øjne uheldige præmis om, at det altid er kvinderne, der bare elsker at gå på deltid for at få familiehverdagen til at hænge sammen. Det er nemlig et KÆMPE strukturelt problem, at det 9 ud af 10 gange er den model, familierne ender med. Og jeg tror også, at den model virkelig tit udspringer af, at det er normen i vores samfund. Nogen skal jo gøre det, for familien hænger ikke sammen, og så bliver det pr. definition mor. Og ja, selvfølgelig er der kvinder/mødre, der gerne vil på deltid og by all means bare skal gøre det, men jeg tror bare ikke på, at det ønske er så meget mere udtalt hos den ene halvdel af befolkningen end hos den anden.
    Jeg vil elske at arbejde mindre – men indtil du kommer igennem med det, kan fleksible arbejdstider virkelig anbefales, hvis man kan få lov. Det er det, der får hverdagen hjemme hos os til at hænge sammen og det der gør, at vi kan deles ligeligt om det hele. Jeg ville ikke undvære den dynamik i vores familie.

    • Vi er helt enige. Er nemlig også lidt bange for, at der ligger noget arbejdsmarkeds-game of chicken i det. Og det duer bare ikke.
      Fleksible arbejdstider er klart også vejen frem – hvis jobbet tillader det.

      • P.S. Kom til at lade Michelle Obama-diskussionen hænge lidt – har svaret dig nu 😉

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s