De andres produktive liv

Jeg læste engang, at både Roberto Bolaño og Raymond Carver startede som lyrikere, men skiftede til prosa for at kunne forsørge deres familier. Hahaha, tænkte jeg, I should be so lucky.

I dag så jeg Dea Trier Mørch-udstillingen på Louisiana, hvor hun i en gammel foredragsoptagelse talte om, at livet med små børn fik hende til at skrive, for det var det, man kunne med børn, frem for andre udøvende kunstarter, der krævede, at man var andetsteds.

Jeg aner ikke, hvor de allesammen fik, hvor de allesammen får det fra.

Reklamer

3 thoughts on “De andres produktive liv

  1. Vi har 7-7 ordning. Tænkte at det positive ved ellers irriterende to-bopæle-løsning var at de uger Barnet var hos sin far, så kunne jeg jo få tid til at skrive. Bwahahahaha. Ahaha. Det griner vi stadig meget af. Bruger nu uge med barn på at være sammen med barn (og enkelte dage på at stå op klokken fem og transportere bemeldte barn 80km i skole) og uge uden barn på at restituere/genoprette beboelige arealer i hus/opfylde krav hos jobcenter/nå alle de praktiske gøremål man ikke når med en 6årig om benet.

    Men nå. Når hun bliver 18, måske?

  2. The road to hell is paved with good intentions. Også det indre helvede af udforløste ambitioner og ting man ikke nåede.

    Og så havde Dea vist ikke et fuldtidsjob (ud over at være gift med Troels Trier, hvilket må have været lidt en udfordring) ud over sin kunst og tre børn.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s