I øvrigt …

… er jeg alene på skansen til sent torsdag, da manden er på den årlige lejrtur – selvom den slags næsten ikke er værd at nævne, nu hvor alle børn på matriklen er i skolealderen. Men derfor kan man jo stadig godt have en slagplan. Som fx at se Toy Story 1-3, ommøblere hjemmet efter eget hoved og have alle klar 07.50 hver morgen. Det går i den rigtige retning med det hele, kan jeg tilføje.

… tænker jeg, der bør oprettes en øjeblikkelig skueret med efterfølgende livstidsdomme til de ansatte på mine børns skole, der i en og samme håndbevægelse har placeret 1. klasse-elevernes garderobe i kælderen og deres klasselokale på 3. sal. Og nej, det er på ingen måde for hårdt. Er man ikke del af løsningen, er man en del af problemet. Hver. Fucking. Morgen.

… er det muligvis navnesammenfaldet, der påvirker mig, men var Blaks skideirriterende Nede Mette ikke bare en opdateret version af MC Einars skideirriterende Mette Medium? Komplet med slutshaming-tema og almen nedrakning af ordinære piger, der ”vil for meget” … Pfh, siger jeg bare, subtil misogyni er so last millennium.

… fik vi i sidste uge afslag på at låne penge i lejligheden til at bygge til i vores kolonihave. Jeg er med på, at det er et førsteverdensproblem for friværdisvin, men det var sgu alligevel lidt et slag. Til gengæld satte rådgiveren helt sikkert pris på vores så-må-vi-jo-røve-en-bank-joke – og alles smil stivnede lidt, da jeg tilføjede, at jeg allerede havde affotograferet omgivelserne på vejen til mødelokalet.

… begynder det under alle omstændigheder snart at blive småtræls ikke at have nogen soveværelser derude, så hvis nogen kender en, der kan hjælpe med at bygge 15 m2 anneks på punktfundament for cirka halvdelen af, hvad alle andre skal have, så sig endelig til?… Alternativt modtager jeg også gerne et blåtryk over nærmeste bank. De der slørede iPhone-billeder er alligevel ikke meget værd.

 

Madplaner i retrospekt, uge 33 & 34

Den er muligvis hverken sexet eller sindsoprivende, men den retrospektive udstilling af mine madplaner er hermed tilbage fra ferie.

Mandag: Lasagne. Havde et helt fad tilovers fra middagsgæster lørdag, så det var dejligt nemt bare at smide i ovnen.

Tirsdag: Speltotto med bacon, squash, salvie og ærter. Egentlig skulle vi have noget blandede rester fra ugen før, men jeg var til bisættelse samme dag, og efter sådan en omgang har man det med ikke at ville spilde livet på restemad, men spise godt og åbne en flaske rødvin. Så det gjorde vi – og det smagte virkelig godt. (Salvie er forresten en ganske vidunderlig (og hårdfør!) urt, som jeg kun kan anbefale, at man anskaffe sig en krukke af; den er især godt til at give vegetarretter lidt ekstra).

Onsdag: Min dødsangst normaliserede sig, og rester kom på bordet. Ungerne fik blandet italiensk landhandel med salat til, de voksne spiste rester af blomkålscurry med pappadums fra skuffedybet.

Torsdag: Rugbrød med diverse pålæg og grønt til.

Fredag: Bahn Xeo med bønnespirer og rejer og masser af grønt.

Weekenden er simpelthen en tåge … Jeg kan hverken huske, hvad vi fik, eller hvad vi lavede … Så hurtigt videre til:

Mandag: Et økonomitjek tydeliggjorde, at vi ikke skulle bruge flere penge resten af måneden. Faktisk skulle vi helst tjene nogle ekstra. Så menuen stod på surprise-ret fra fryseren, der i optøet tilstand viste sig at være noget kyllingeret med kikærter. Vi fik ris til, og det smagte ret godt.

Tirsdag: Endnu en tur i fryser-lotteriet; vi hev en lykkepose med frikadeller op og fik kartofler og stuvede grøntsager til.

Onsdag: I den gode økonomis tjeneste havde jeg lagt (tilbuds)bønner i blød til at lave bønnedeller af og planlagt at servere dem med noget aloo gobi, da jeg havde lidt kokosmælk, kartofler og spinat, der skulle bruges. Lang historie kort, bønnerne var håbløse, og min fars blev komplet mislykket. Var alene med børnene, klokken nærmede sig 18, og jeg overvejede kraftigt at ringe efter pizza i stedet, men NEJ! – der skulle jo spares! Så jeg gjorde et desperat forsøg på at skrabe farstragedien af panden og give den lidt mere æg og noget mel og prøvede igen at stege deller med præcis lige så horribelt et resultat. Og så var det, at jeg kylede hele lortet i skraldespanden og spurgte ungerne, om de kunne tænke sig at få frysepizza til aftensmad? Det kunne de sjovt nok godt, så det blev fire af Aldis til 15 kr. stykket, og alle var meget glade.

Torsdag: Tomatsuppe med feta. Kom en enkelt dl linser i for ekstra fylde, eller ikke så meget at tilføje.

Fredag: Hverdagen er tilbage, og det samme er min ven i nøden, fredagspastaen. Irma var så venlige at have deres friske tortellini med spinat og ricotta på tilbud, så dem fik vi med salviesmør og en salat til.

Lørdag: Vi holdt omsider en ordentlig havefest til at indvie vores kolonihave, og med bespisning af 30-40 mennesker stod menuen på noget så eksotisk som hotdogs.

Søndag: Der var selvfølgelig pølser i overskud, så vi fik hotdogs igen, og manden og jeg masseproducerede pølsehorn til fryseren. Waste not, want not!

Det var det – fortsættelse følger.