I øvrigt …

… er jeg alene på skansen til sent torsdag, da manden er på den årlige lejrtur – selvom den slags næsten ikke er værd at nævne, nu hvor alle børn på matriklen er i skolealderen. Men derfor kan man jo stadig godt have en slagplan. Som fx at se Toy Story 1-3, ommøblere hjemmet efter eget hoved og have alle klar 07.50 hver morgen. Det går i den rigtige retning med det hele, kan jeg tilføje.

… tænker jeg, der bør oprettes en øjeblikkelig skueret med efterfølgende livstidsdomme til de ansatte på mine børns skole, der i en og samme håndbevægelse har placeret 1. klasse-elevernes garderobe i kælderen og deres klasselokale på 3. sal. Og nej, det er på ingen måde for hårdt. Er man ikke del af løsningen, er man en del af problemet. Hver. Fucking. Morgen.

… er det muligvis navnesammenfaldet, der påvirker mig, men var Blaks skideirriterende Nede Mette ikke bare en opdateret version af MC Einars skideirriterende Mette Medium? Komplet med slutshaming-tema og almen nedrakning af ordinære piger, der ”vil for meget” … Pfh, siger jeg bare, subtil misogyni er so last millennium.

… fik vi i sidste uge afslag på at låne penge i lejligheden til at bygge til i vores kolonihave. Jeg er med på, at det er et førsteverdensproblem for friværdisvin, men det var sgu alligevel lidt et slag. Til gengæld satte rådgiveren helt sikkert pris på vores så-må-vi-jo-røve-en-bank-joke – og alles smil stivnede lidt, da jeg tilføjede, at jeg allerede havde affotograferet omgivelserne på vejen til mødelokalet.

… begynder det under alle omstændigheder snart at blive småtræls ikke at have nogen soveværelser derude, så hvis nogen kender en, der kan hjælpe med at bygge 15 m2 anneks på punktfundament for cirka halvdelen af, hvad alle andre skal have, så sig endelig til?… Alternativt modtager jeg også gerne et blåtryk over nærmeste bank. De der slørede iPhone-billeder er alligevel ikke meget værd.

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s