Where trouble melts like lemon drops …

Min ene datters hedeste ønske sidste jul var en ukulele. (Hendes andet store ønske var et par overalls, og hvis man lige ser bort fra eventuelle Deliverance-associationer, er det så ikke bare den allernuttedeste kombi, I nogensinde har hørt om? Forældrene dør i hvert fald jævnligt over det).

Og efter at have taget sol, måne og en fast besluttet 7-årig i ed, har vi nu også købt os til spilletimer. Så for tiden siger det plink-plink-plonk i køkkenet, og der bliver øvet A’er og C’er og talt til 4 om og om igen.

Selv hendes far er blevet grebet af musikalitet, tiltusker sig ukulelen, så snart nogen kigger væk, og småbander over, at han har for store fingre til at lave akkorderne rigtigt. Jeg påpeger, at hvis ham den hawaiianske musiker på 350 kg kunne ramme strengene på en ukulele rent, så burde han også kunne.

(Men tænker, at vi nok alligevel er nødt til at anskaffe os en brugt guitar, så barnet kan have sit instrument i fred, og vi alle kan kumbayae den derudad, som det sig hør og bør på Nørrebro).

Den berømte ukulelespiller hed i øvrigt Israel Kamakawiwo’ole, og hans smukke, smukke cover af (Somewhere) over the rainbow er god at vågne til på de dumme mørke oktobermorgener, der er så rigelige for tiden.

Kender du typen?

Jeg har brugt det meste af september på at tage tilløb til vinternedtrykthed, og nu ser det omsider ud til at lykkes for mig. Udsigten er temmelig grå herfra, og jeg bygger hule derhjemme for at overleve, forbereder mit vinterhi.

Køber stedsegrønt til altanen og planlægger at male gangen. I en mørk farve, jeg bygger en livmoder til mig selv. Trawler dba.dk for billige boligfund, der skal helt klart flere lamper op. Har anskaffet en brugt bænk til spisebordet, fordi vi alle ved, at det er SÅ hyggeligt og faktisk synonymt med en god barndom at have en bænk i køkkenet. Hvor man kan sidde om eftermiddagen og drikke te og lave lektier og fortælle sin mor om sin dag. Eller sidde og spille et af de spil, vi har i den store skænk, der var et must, dengang vi flyttede ind, fordi en skænk i køkkenet fyldt med modellervoks og brætspil også er udslagsgivende for den gode barndom. Og så har jeg lige fundet sådan en kludetæppe-løber til gulvet, så der er lidt mere blødt og rart, og jeg ville ønske, der også var plads til en lille sofa (det er der så ikke, fordi god barndom-skænk, og man kan jo ikke få det hele). Så man rigtig kunne ligge og læse herude.

Hvis nogen i øvrigt finder en overskudsmor med hang til brætspil og eftermiddagste i nogle af de samme 70’er-rodekasser, hvorfra jeg får mine indretningsideer, må de endelig sige til. Kunne godt bruge hende lidt herhjemme.

 

It really ties the room together.