6/2

I dag var typen, hvor jeg glemte min computer derhjemme og først kom i tanke om det, da jeg var mødt ind. Typen, der velsignede mig med stædigt murrende hovedpine fra morgen til aften.

Til gengæld var i dag også typen, hvor nogen blev 11, så alt andet betød ikke så meget. Og det kan aldrig blive helt skidt, når man starter morgenen med at imitere håndboldmålmand som det sidste af instrumenterne.

Desuden havde stjernebarnet bestilt Jægerschnitzel og Banana Split til aftensmad, og udsigten til den menu kan jo redde en igennem hvadsomhelst. (Da jeg kommenterede, at 80’erne vist havde ringet, sagde han i ramme alvor: “Jeg ville ønske, jeg var født i 80’erne. Det virker som om, der var så meget lækker mad!”)

Store, søde, fine dreng er han, ham min søn. Hvis I har nydt solen i dag, så husk at sende ham en tanke.

For den var helt sikkert hans fortjeneste.