Mand: ”Nåh, hvordan var din dag på arbejde?”
Mig (griner): ”Joh, altså, Henrik og jeg havde denne her joke, fordi jeg skal være alene i afdelingen de næste par dage, og jeg opstiller altid det her scenarie, hvor jeg så skal rende rundt i silkeslåbrok og tøfler og hjemme-fez som sådan en victoriansk overklassemand i sin egen orientalismekoger og bare tøffe rundt med Ovids Metamorfoser og en cognac og sidde med benene oppe på de andres skrivebord, og så ville jeg sætte et billede ind i planlægningsmailen for lissom at illustrere …”
Mand (lettere desorienteret): ”Jaeh ?…”
Mig: ” … og så var det bare UMULIGT at google frem; jeg ville bruge det der berømte fotografi af Martin Heidegger, hvor han har fez på, men det var ikke til at finde, og så måtte jeg nøjes med et maleri af Lord Byron i slåbrok, og Henrik genkendte ham selvfølgelig straks og var sådan ”Nææh, Byron!” … ”
Mand: (nu total desorienteret): ”Altså sender I de her mails, mens I sidder lige ved siden af hinanden?”
Mig: ”Jaja, det er jo en del af det sjove … Og så sagde jeg, at det faktisk var overraskende svært at finde et passende billede, og så sagde han: ”Hvad med Heidegger?” Og så var jeg sådan: ”I KNOW! Men det var ingen steder!!” Hahahaha!”
(Tavshed)
Mand: ”Er der nogensinde andre, der deltager i de her samtaler? Altså, er der nogen overhovedet, der forstår, hvad I snakker om?”
Mig:
Ej hvor bliver jeg nysgerrig på hvor du arbejder – lyder fantastisk!
Haha, det er rimelig average. Har bare tilfældigvis én kollega, der er lige så mærkelig som mig!
Kom straks til at tænke på “et selskab af danske kunstnere i Rom”. Altså, de er jo flere på billedet, men der er både fez og slåbrok!
Og langpibe! Det er simpelthen den eneste gangbare fasjon, det der.