Madplan i retrospekt, uge 37 & 38

Verden brænder, #metoo ruller og Ruth Bader Ginsburg er død, men madplaner består i al deres fornærmende trivialitet, og det her er min for de sidste par uger (minus den indeværende, den ulidelige spænding trækker vi, til ugen er helt omme).

Mandag: En rest braiseret oksekød fra weekenden kom på en hot date med pasta, kantareller, fløde og parmesan. Det var ikke sundt, men det var godt.

Tirsdag: Moussaka. (Og ja, Den Danske Ordbog insisterer på, at det staves “musaka”, men det er der jo for fanden ingen, der ved hvad er). En familiefavorit i den forstand, at de voksne elsker det, børnene not so much. Jeg laver som regel en halvsloppy udgave med en krydret kødsovs (nogle gange også vegetarisk, og gæt, hvad mine børn hader endnu mere end almindelig moussaka?), kartofler, aubergine og færdigmornay, men denne gang gik jeg all in og lavede sovsen på hakket lammekød og så i lag med stegte skiver af aubergine og squash plus hjemmelavet bechamel og revet parmesan på toppen. Det smagte SÅ godt, OG børnene opdagede noget, de hader endnu mere end vegetarmoussaka. Alle vandt.

Onsdag: Rester. Pasta til børnos, moussaka til de voksne.

Torsdag: Vietnamesiske sommerruller med sojastegt tofu. Plus random grønt, mango, avocado, mynte og peanutdip.

Fredag: Planen var æggekage med bacon, men i moderens fravær blev ingredienserne kuppet til en gang pasta carbonara. Fair nok.

Lørdag: Jeg havde tømmermænd, og den første, der nævnte burgere med curly fries til aftensmad, vandt. Var godt nok tæt på at omkomme i processen med at forme og stege 12 burgerbøffer, men kan berolige alle med, at jeg overlevede.

Søndag: Jeg fik et guddommeligt indfald omhandlende vegetariske, fyldte squash, så det fik vi. Quinoa, tomat og oliven blandet med svitsede løg, hvidløg, indmaden fra squashene, krydderier, 2 æg, godt med parmesan over og så i ovnen. Det blev ret godt, i hvert fald hvis man spørger 2/5 af selskabet. Har jeg nævnt, at mine børn ikke kan lide squash?

Mandag: Rester og pasta. Nothing to see.

Tirsdag: Var i skaldyrshumør og købte hjertemuslinger (for det kan mine børn sjovt nok godt lide). Hvilket inspirerede Radise til et brændende ønske om makrel i tomat, så vi gik Mallorca på den med dampede muslinger, dåsemakrel, dåsesardiner, grønsagsstænger, estragonmayo, fladbrød og salat.

Onsdag: Tirsdagens jagt på fiskekonserves havde bragt mig forbi Irmas datovarer og en stak økopølser, som vi fik med ovnkartofler og en kålsalat med edemamebønner.

Torsdag: Svigermor arriverede for at passe børn i weekenden, så hun blev treatet med Boeuf Bourguignon fra fryseren, kartoffelmos og så broccolini stegt med hvidløg og drysset med parmesan.

Fredag-søndag: Forældrene var på hotel og madlavningen dermed udliciteret. Sweet mother of all good.

5 tanker om “Madplan i retrospekt, uge 37 & 38

  1. Jeg prøver sådan at tænke tilbage og dele hvad vi har fået, men kan ikke rigtigt komme i tanke om det. Måske vi bare slet ikke får mad længere? Altså, barnet spiser sig mæt i peanutbuttermadder, og jeg mindes hun en af dagene ønskede dig pasta med pølser (som hun så spiste ca to bidder af). Men ellers husker jeg mest en masse yoghurt med müsli. Er det fair at claime ammehjerne halvvejs i graviditeten?

    Nåmn. Jeg ved at vi har fået linse-labskovs i dag, for det står stadig ude i gryden.

    • Den eneste grund til, at jeg kan huske, hvad vi får, er, at jeg løbende skriver det ned. Gør jeg ikke det, kan jeg ikke huske to dage tilbage …

  2. Ahhh verden forklaret i madplaner, jeg kan li’ det! Velkommen tilbage til konceptet,jeg læser det trofast 🙂
    Mia

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s